Udgravningerne på I. Vilh. Werners Plads


Teglgulv fra middelalderen.


Teglgulv fra middelalderen. Udgravet i foråret 2012 i forbindelse med forundersøgelserne ved Thomas B. Thriges gade.


To trætønder, den ene sat inden i den anden. Fundet i forundersøgelserne på I. Vilh. Werners Plads.


Belægninger i Overgade. Nederst belægning af pileflet - øverst brostensbelægning


Træbygget brønd fundet under forundersøgelsen på I. Vilh. Werners Pl.


Gulv bestående af en brolægning af kampesten. Gulvet lå under et teglgulv, og repræsenterer formodentligt et ældre hus


Profil (jordvæg) som viset et udsnit af nogle af de mange lergulve der er i udgravningen. De tynde gule lerlag udgør hvert et stampet lergulv.


Resterne af en træbrønd, formodentligt fra 1700-tallet. Brønden består af en træramme, der udvendigt er foeret med blåler. Brønden er blevet sløjftet ved en opfyldning med gult sand. Brønden har formodentligt stået inde i et hus, formodentligt i et køkken


Knogleplade fundet i udgravningerne på I. Vilh. Werners Plads. På pladen ses et indridset motiv - formentligt en ørn der holder en fisk i kløerne. Der kan være tale om fuglen Rok som flyver væk med en hval i kløerne.


Knogleplade fundet i udgravningerne på I. Vilh. Werners Pl. Knoglen er dekoreret med en form for grafisk ornamentik. Knoglepladen er fundet i en mødding fra 1500-tallet.


Guldkors fra 1300-tallet. Korset er fundet i udgravningen på I. Vilh. Werners Plads


To benperler, formodentligt fra en rosenkrans. Perlerne er fundet i udgravningen på I. Vilh. Werners Plads


Glasring fra o. 1100-tallet. Fundet i udgravningerne på I. Vilh. Werners Plads i Odense.


Hundelort fra 1100-tallet. Fundet i udgravningen på I. Vilh. Werners Plads


Latrintønde fra 1300-tallet. Fundet under udgravningerne på I. Vilh. Werners Plads. Tønden er fint bevaret med stave og vidjer og er delvist fyldt op med formuldet afføring.


Oversigtsbillede over en staldkonstruktion fra o. 1400. Det vandretliggende tømmer er udlagt som et byggemodningslag, hvorpå man har opført sin stald. Bygningen har uden tvivl fungeret som en stald, der der var kraftige møddingslag i bygningen.


Resterne af det middelalderlige teglhus som har ligget under Overgade 1. Kælderen ser ud til at være opført først i 1200-tallet, og det har været et stort hus på ca. 20 meter og i 2 stokværk. Huset fremkom i udgravningerne på I. Vilh. Werners Plads.


Tilspidsede pæle der har været del af et hegn. Dateres til 1400-tallet. Fundet på udgravningen på I. Vilh. Werners Plads.


Resterne af et risflettet gærde fra 1400-tallet. Fundet i udgravningerne på I. Vilh: Werners Plads.


Spinkel guldring med en højrød granat i en skålformet indfatning. Ringen dateres til 1200-tallet.


Fint bevarede latrintønder fra slutningen af 1300-tallet. Fundet i udgravningerne på I. Vilh. Werners Plads.


Brønd med en kasse lavet af rafter. Brønden dateres til ældre middelalder. Fundet i udgravning på I. Vilh. Werners Plads.


Tinkar fra 1200-/1300-tallet med religiøse motiver. I bunden ses korslammet, som var et symbol på frelseren, Jesus Kristus.


Tinkar fra 1200-/1300-tallet med religiøse motiver. I bunden ses en fremstilling af syndefaldet - Adam og Eva ved æbletræet.


Tinkar fra 1200-/1300-tallet. Karet har religiøse motiver samt en indskrift under randen. Teksten er formodentligt skrevet på middelalderfransk.


Det her viste skår er fra en kugleformet potte fremstillet i Rhinområdet omkring byen Paffrath i det vestlige Tyskland i 1100-tallet. Typen er kendt over hele Nordeuropa, men er et sjældent fund på Fyn.


Middelalderens kamme blev typisk tildannet af ben eller tak. Typen her er meget simpel i sit udtryk, skåret af et enkelt stykke og efterfølgende dekoreret langs kamryggen med en række af koncentriske cirkler.


Det er den ene halvdel af en sammenklappelig skålvægt, som var et vigtigt redskab for handlende. Dateringen er omkring 1300. Bevaret er den ene arm med ophæng og viser.


Billedet viser fragmenter fra et drikkebæger af træ, et såkaldt stavbæger. På udgravningen ved Thomas B. Thriges gade er der indtil videre blevet fundet 6 velbevarede stavbægre og fragmenter af endnu flere.


Glasperler var populære i jernalder, vikingetid og videre ind i middelalderen, hvor traditionen langsomt går i opløsning og klinger af.


Denne middelalderlige kam har sit navn efter de lange tænder, som kammen er udstyret med. På det fundne eksemplar er alle tænderne dog desværre knækket af.


Vægtlodder af bly. Lodderne har været brugt til at måle helt små mangder præcist af.


Nogle begreber har rødder langt tilbage. Plombering er en ægthedsgaranti, der stammer helt fra middelalderen. Dengang var plomberne af bly, og alle de store klædeproducerende byer havde hver sit mærke.


I front af billedet ses en syldstensrække, som danner gavl og langvæg i et bindingsværkshus fra 1300-tallet. Huset er udgravet på I. Vilh. Werners Plads.


På billedet ses resterne af et hus fra 1300-tallet. Det er husets lergulve, som er bevaret. Udgravet på I. Vilh. Werners Plads.


Bageovn fra middelalderen. Bunden af ovnen bestod af fint lagte munkesten (teglsten) mens kappen har bestået af lerklining. Udgravet på I. Vilh. Werners Plads.


Rest af en pikstensbelægning, som har ligget i en lille slippe fra middelalderen. Udgravet på I. Vilh. Werners Plads.


Brønd lavet af tre tønder sat oven på hinanden. De to stolper på hver side af brønden viser at den har været overdækket. Rør lavet af tagtegl lå under brønden og skulle sørge for at lede vand til brønden. Datering: 1300-tallet.


Rør, lavet af tagtegl - såkaldte munke og nonner. Rørene ledte vand hen til en brønd lavet af tønder. Datering: 1300-tallet.


På udgravningen på I. Vilh. Werners Plads er der fundet flere latrintønder. På billedet ses indeholdet i en af tønderne. I tønderne er der desuden en del rester af tekstil, læder og mos - hvilket tolkes som datidens toiletpapir. Datering: 1300-tallet


To træbyggede kassebrønde fra udgravningen på I. Vilh. Werners Plads. Brøndene ligger tæt og er formentligt samtidige. Begge dateres til 1100-tallet.


Nederste tønde i tøndebrønden. Den nederste tønde er beklædt med tagrør, hvis formål har været at holde slam fra det omgivende vand ude fra brønden. Datering 1300-tallet.


Kassebrønd fra 1100-tallet. Fundet i udgravningerne på I. Vilh. Werners Plads


To terninger fra middelalderen. Fundet i udgravningen på I. Vilh. Werners Plads.


Arkæologerne graver nu ude midt i Overgade, og de er stødt på resterne af en gammel vejbelægning. Belægningen består af planker, som mod syd er afgrænset af en stenrende.


Rørsystem af tagtegl, lagt med det formål af lede vand til tøndebrønden. Datering 1300-tallet.


Skillevæg i middelalderkælderen, som lå under Overgade 1. De ældste dele stammer fra 1200-tallet og kælderen var i brug frem til 1970, hvor dele af kælderen knuses.


Arkæolog er i gang med at udgrave resterne af en middelalderkælder.


Samling af forkullede byg. Byggene er en del af en større portion byg som lå inde i et hus fra 1300-tallet. Byggene har formentligt været tiltænkt ølfremstilling, men er brændt inden de kom så langt.


Træske fundet i køkken i udgravningerne på I. Vilh. Werners Plads. Skeen dateres til 1300-tallet.


Skelet af en ko fra middelalderen. I udgravningen har arkæologerne fundet to hele køer, nedlagt anatomisk korrekt. Fundet er usædvanligt, fordi man normalt benyttede hele koen, men som det ses, er det eneste der mangler hornene.


Rest af Overgades brolægning. Dateres til 1300-tallet


Kande fra 1400-tallet. Kanden, som er næsten hel, blev fundet i en middelalderkælder sammen med andre kander og krus fra 1400-tallet.


Alsengemme fra 11-1200-tallet. En lille amulet i glas, som skulle efterligne dekorerede halvædelsten fra antikken.


Under bispens hofte lå et lille rejsenadversæt i sølv. Dette understregede at der var tale om en bispegrav.


Ca. 400 begravelser blev der fundet under udgravningerne. Dette er en af de finere gravlæggelser, hvor man har brugt dyre teglsten.


Tre bronzenåle fundet i en grav fra den middelalderlige Albani kirkegård. Nålene har været brugt til at fæstne et ligklæde rundt om afdøde.


Et segl og aftryk heraf. Seglet var en personlig genstand og blev brugt som "underskrift".


Spisekniv. I middelalderen havde man gerne et personligt spisesæt som bestod af kniv og ske, som man ikke delte med andre.


3D-foto af en mur omkring bispens ejendom, da der blev udvidet ud på kirkegården. De mørke plamager er grave.

Intro

Ved arkæologiske forundersøgelser i 2012 blev der på I. Vilh. Werners Plads gjort spændende iagttagelser af gulve, brønde og træbygninger. I løbet af 2013 og 2014 vil arkæologer fra Odense Bys Museer derfor udføre arkæologiske undersøgelser på stedet.

Forundersøgelsen

I forundersøgelsen brønde, tønder, belægninger og bygninger af træ og tegl. Desuden lykkedes det at genfinde resterne af middelalderkælderen i Overgade 1, som er den oprindelige nabo til ”Ruinen”, en middelalderkælder, som blev flyttet under opførelsen af Thomas B Thriges gade.
I Overgade stødte arkæologerne desuden på flere vejbelægninger, hvoraf en af dem bestod af pileflet. Den type belægning er tidligere blevet påvist ved rådhuset, hvor den kunne dateres til 1100-tallet.
Området ser ud til at dække over både facadebygninger og baggårdshuse, men også forskellige aktivitetsområder og vejforløb. Bevaringsforholdene i området er desuden noget nær perfekte, hvilket giver os muligheden for oplysninger om dagliglivet i byen. Det vil kunne give et større indblik i spisevaner, sko- og tøjmode og meget mere. Der er tydelige tegn på, at der i området har foregået en produktion i læder og formodentligt har der i området været flere håndværksproduktioner som vi vil kunne opnå kendskab til.


Udgravningen 2013

27. juni 2013 Udgravningerne har nu været i gang i lidt over en måned, og en stor del af tiden er gået med at fjerne jordlag, som er omrodede og ødelagte på grund af nyere tids huse, kloakføringer og brønde.
Men arkæologerne er nu ved at have dannet sig et overblik over feltet og over hvad de næste måneder kommer til at byde på. Området der i øjeblikket bliver undersøgt, viser sig, som forventet, at være baggårdsområdet til de købmandsgårde, der har ligget ud mod Overgade. Baggårdsområdet er karakteristisk ved at indeholde brønde, ildsteder og ikke mindst møddinger, som er identificeret ved deres høje indhold af blandt andet strå, men også flueæg og andre mikroorganismer.
Herudover indeholder området desuden massive spor efter bygninger i form af stampede lergulve, teglgulve samt gulve bestående af brolægninger. Bygningerne er placeret i to områder i feltet og er karakteriseret ved at det ser ud til at de har ligget samme sted over en længere periode. I hvert fald kan vi konstatere at der ligger op til flere gulve oven på hinanden. Arkæologernes opgave bliver nu at afklare om der er tale om flere huse der afløser hinanden, eller om der er tale om enkelte huse, hvor det er gulvene i huset der afløser hinanden. Desuden er der blevet påvist resterne af et trægærde, som er orienteret i retningen nord-syd, og som tolkes som et skel mellem to grunde – et matrikelskel og dermed ser det ud til at vi får et indblik i hvordan Odenses byplan helt konkret, så ud i centrum af middelalderbyen. Genstandsmæssigt begynder der også at ske noget i udgravningen, de første spændende fund er dukket op af jorden, og det drejer sig blandt andet om keramik, men der er også fundet fine glasperler og tenvægte – alt sammen fra middelalderen.

1. oktober 2013

Udgravningen på I. Vilh. Werners Plads skrider planmæssigt fremad. Der er nu været i gang i fem måneder og sidst i september blev arkæologerne færdige med det første delområde. Området der ligger op i hjørnet ved Rådhuset og Lagkagehuset viste sig, at indholde mange spændende oplysninger. En af de ældste konstruktioner der blev gravet i området, var en fin træsat brønd fra 1100-tallet. Området rummede desuden flere ovne, som har været brugt til at riste frådsten, som er en kalksten. Formålet var at udvinde kalken, som formodentligt skulle bruges til garverivirksomhed. I området er der nemlig tidligere fundet katte skeletter fra samme periode. Skeletterne bar tydeligt præg af at være opdrættet for pelsens skyld. Først omkring starten af 1200-tallet bliver området bebygget, hvilket sker med opførelsen af et stort teglstenhus. Huset har været orienteret mod Overgade, og har været ca. 20 meter langt og i to etager. Der har kun været få instanser i Danmark på det tidspunkt, der kan have bygget et hus i den størrelse og arkæologerne hælder til at det er Knudsgildet i Odense, der har været bygherren. Knudsgildet bestod af datidens absolut mest magtfulde loge af rige og betydningsfulde mænd, nemlig Knudsgildet, der har bygget det. Gildets formål var gensidig beskyttelse og fremme af medlemmernes interesser, både her og i udlandet, og de har haft brug for et hus som mødested og til repræsentation, når man samledes i vigtige anledninger. Området er nu allerede dækket til og de store maskiner er fundet frem og er i gang med at gøre det næste område klar til arkæologerne. Der bliver også taget hensyn til at vi nu går imod en køligere og mere ustadige tid og derfor vil der blive sat et stort telt op, så udgravningen bliver skånet for vinterens vejr.

30. december 2013
I november og december foregik udgravningen under telt i den sydøstlige del af udgravningsområdet. Her var mange moderne forstyrrelser efter de bygninger, som har ligget på stedet i nyere tid samt efter kloakker, fjernvarmerør m.v. Det kunne dog konstateres, at her havde været bebyggelse siden 11-12 tallet, for her blev fundet stolpehuller og dybe gruber i undergrunden. I middelalderen løb Adelgade øst-vest henover udgravningsfeltet. Muligvis er et trælag, som blev påtruffet i udgravningen, den sidste stump af en belægning på middelalderens Adelgade. Der blev også fundet rester af en ovn, muligvis en bageovn fra et af de huse, der lå syd for Adelgade, og som blev revet ned, da Albani Torv blev anlagt i 1500-tallet.


Udgravningen 2014

April 2014
Arkæologerne er nu ved at være færdige med 2.etape af udgravningen på I. Vilh. Werners Plads. 2. etape har været placeret sydligst i området på det der tidligere var Albani Torv. Etapen er blevet gravet fra november og frem til april og det hele er foregået under telt. Da vi startede på etapen kunne vi se, at en del af kulturlagene var forstyrret af moderne rørledninger og ikke mindst af et stort underjordisk offentligt toilet, som lå på Albani Torv fra 1930’erne og frem til slutningen af 1960’erne. Der var dog heldigvis stadig bevaret massive kulturlag i området, og arkæologerne har haft travlt med at undersøge alt fra gulve til brønde. Noget af det ældste, der blev undersøgt var resterne af et stolpebygget hus. Huset dateres til 1100-tallet og kunne kun erkendes, som mørke stolpehuller i den istidsaflejrede undergrund. Huset har været 5 meter bredt og 14 meter langt og har været et et-skibet hus – et såkaldt rammehus. Til huset har der også været brønde. I hvert fald lå der i husets umiddelbare nærhed to fine kassebrønde som begge var brygget af træplanker. Brøndene lå med ca. 3 meters mellemrum, så den ene har formentligt efterfulgt den anden. Herefter ser det ud til at området i en periode fungerer som et større møddingsområde. I hvert fald har vi gravet flere træsatte kasser fyldt med mødding. Dette ændrer sig igen i løbet af 1200-tallet, hvor hele området byggemodnes. Det sker ved at et stort lag af træflis spredes ud over området. Træet har haft en drænende effekt på området og dermed har det nu været byggeegnet. Husene fra 1200-tallet kan hovedsageligt erkendes ud fra deres gulve. Det er nemlig kun ler gulvene, der er bevarede af husene og derfor er det usikkert hvordan de har set ud. Formentligt har der dog været tale om huse bygget helt af træ eller huse med stolper af træ og med lerklinede vægge. I 1200-tallet har der også været små stier i området. En af disse er en lille gangsti, som lå på østsiden af et hus og som bestod af en belægning af planker. Stien har altså gået nord syd og var ind mod huset afgrænset af et plankeværk. På grund af moderne forstyrrelser har vi ikke hele stiforløbet. Plankerne i stien har sørget for at folk kunne komme tørskoet rundt i området. I 1300-tallet bliver et stort bindingsværkshus opført på grunden. Huset var seks meter bredt og 19 meter langt og har formentligt stået over en længere periode, i det der af flere omgange bygges til huset. Dele af, hvis ikke hele huset har haft økonomi funktioner og en af disse har været ølproduktion. I huset blev der nemlig i den vestlige del fundet en større mængde byg, som bruges til ølproduktion. I samme rum som byggen var der resterne af en stor ovn, og formentlig har også denne været en del af ølproduktionen, det er nemlig sådan at byggen skal ristes inden den bliver brugt til øllet. Til huset hører også en brolagt gårdsplads med en meget velbevaret brønd. Brønden bestod af tønder, der var sat ovenpå hinanden. Det nederste af brønden var beklædt med måtter af tagrør for at holde slam ude og under tønden lå der et rørsystem af tagtegl som har trukket vand til brønden. Vi kan se, at den har været overdækket med et lille tag, da der på hver side af tønderne ses rester af stolper. Adelgade, som i middelalderen løb øst-vest henover 2. etape af udgravningen, har vi ikke fundet mange spor efter. Muligvis er et trælag, som blev påtruffet i den vestlige del af udgravningen, den sidste stump af en belægning på middelalderens Adelgade. Det får os til at tro at Adelgade på dette stykke kun har eksisteret i en kortere periode af middelalderen – og kun som et lille stræde.

Juni 2014
I starten af maj 2014 begyndte arkæologerne på den tredje og sidste etape af udgravningen på I. Vilh. Werners Plads. Udgravningen er nu placeret i Overgade og det betyder at arkæologerne kommer til at bruge sommeren på at undersøge er de store forhuse som lå ud i mod Overgade. Blandt de huse er resterne af Overgade 1, et middelalderligt teglhus, som arkæologerne stødte på allerede i udgravningens første etape og hvis ældste faser gik tilbage til det tidlige 1200-tal. Huset var i brug helt frem til 1960erne, hvor det blev revet ned i forbindelse med anlæggelsen af Thomas B. Thriges gade. Derudover bliver det selve Overgades vejforløb som skal undersøges. Overgade/Vestergade-forløbet er formentligt en af de ældste gader i Odense og var indtil Thomas B. Thriges Gades anlæggelse hovedvejen gennem byen. Arkæologerne er allerede stødt på en af vejens belægninger, denne består af træplanker langt på tværs af kørselsretningen og mod syd kantet af en rende af sten. Belægningen er endnu ikke dateret, men det vil der forhåbentligt komme klarhed over i løbet af sommeren.