Udgravning ved Hedvigslund


Graveske & rapport


Odsense med Braunius' øjne med villaen øverst til højre, ruinerne af Næsbyhoved midt i billedets øverste kant og Odense Slot, som det så ud under Frederik II yderst til venstre

Intro

Arkæologerne ved Odense Bys Museer har netop afsluttet en forundersøgelse ved Hedvigslund og fortsætter nu direkte over i udgravningen. Læs mere om bygningssoprene fra Renæssancen.

På kongelig grund i Hedvigslund

Kvarteret omkring kolonihaverne har igen fået murstenhuse. "Igen" fordi kvarteret rummer resterne af det kongelige lysthus, som man ser på kortet over Odense fra 1593 under navnet "villa curia regalis" - kongeslottets villa. Museet udgravede i 1991, resterne af denne bemærkelsesværdige bygning, som stadig ligger bevaret under en kolonihave. Med 20 års forsinkelse har vi nu lejlighed for at fortsætte med at undersøge lysthusets omgivelser. Den igangværende udgravning har indtil videre påvist en lille men velbygget sulebygning tæt ved selve lysthuset og en ældre bebyggelse fra middelalderen nærmere den kommende broforbindelse over kanalen. Måske blev husene ryddet for at give plads for lystanlægget? Dateringen peger på Frederik II som ophavsmanden. Han var ihvertfald meget glad for lysthuse og opførte dem ved sine slotte over hele landet som for eksempel "Badstuen" ved Frederiksborg Slot. Deres funktion har sikkert været at tillade kongen at undslippe det stive hofceremoniel og slappe af nogle timer i uformelle omgivelser.
Af Middelalderarkæolog Jakob Tue Christensen.


Udgravningen

OBM 8235, Hedvigslund Haveforening - Forundersøgelse og udgravning af hustomter fra ældre og yngre jernalder forud for byggemodning. Arkæologisk Rapport nr. 380, 2012 Af arkæolog Michael Borre Lundø.

I alt blev der afdækket et areal på knap 6.000 kvadratmeter, og herved kunne der udskilles: - 16 treskibede hustomter, hvoraf de 11 tolkes som hovedhuse og fem tolkes som mindre økonomibyg-ninger. Hustomterne stammer fra forskellige perioder af jernalderen. - Fire staklader eller mindre udhuse. - 65 gruber hvoraf to er tolket som brønde, to som materialetagningsgruber, tre er tolket som affaldsgruber og to er tolket som koge-/ildgruber. 52 gru-ber kunne ikke funktionsbestemmes, og fire gruber bestod af flere nedgravninger, og er derfor angivet som grubekomplekser.