Tvilum klosterkirke


Plantegning af Augustinerklostret ud fra de arkæologiske fund i perioden 1985-1995.


Østfløjens vestmurs kampestenssyld markeret på plantegningen af klostret med rødt.


Tvilum kirke.


Tvilum kirke set fra sydøst.

Intro

I dag kan man kun se kirken. Men frem til 1536, udgjorde kirken kun nordfløjen af Danmarks yngste Augustinerkloster. Det firesiddet klosterkompleks blev stiftet i 1240’erne.

Augustinerklostret i Tvilum

Kirken
Kirken er et langhus på tre fag, de to østligste fag er opført i 1200-tallet og det vestligste er fra 1400-tallet. Man kan bl.a. se de to byggefaser i vinduerne, det er tydeligt at lyset er tænkt forskelligt i de to faser. På østgavlen ses tre smalle tilmurede vinduer, og på nordsiden kan man tydeligt se samme type vinduer, mens man på sydsiden kun kan ane tre tilsvarende vinduer under det større centrerede vinduer.

Klostret
Kirken udgjorde nordfløjen af et Augustinerklosterkompleks frem til reformationen. Tvilum Kloster er fra begyndelsen af middelalderen, grundlagt af biskop Gunnar af Ribe mellem 1246 og 1249. Det blev oprettet af bispens private ejendom i området. Tvilum anså Dalby som sil moderkloster, derfor kan man antage at de første munke som grundlage konventet, kom derfra.
Augustinerpræsterne Augustinerpræsterne blev kaldt korherrer, da deres vigtigste beskæftigelse var kortjeneste, messer og tidebønner. Augustinerordenen ønskede at reformere præstesamlagene der fandtes ved domkirker og stiftskirker ved at indføre et fællesskab lignende det klosterlige fællesliv. Augustinerordenen adskiller sig fra benediktinerordenen, da ordenen er for præster kaldet augustinerkorherrer, med virke i verden, modsat munkene der trak sig tilbage fra verden.
Da klostret blev nedlagt i 1537 efter reformationen, kunne de efterfølgende forsørge sig selv som præster. Kirken fungerede som sognekirke efter reformationen. Augustinerkonventets leder i Tvilum havde titel af provst, han valgtes af klostersamfundets korherrer og var leder på livstid.
Det er ikke fastlagt hvor mange korherrer der har været på klostret og tallet kunne være varierende. Klostret har yderligere huset novicer, der har forberedt sig på optagelse i ordenen.

Udgravninger af klostret
Ved arkæologiske udgravninger i starten af 1990’erne fandt man spor af Klostergården. Man har skønnet størrelsen til ca. 25 x 30m, ud fra fundene. Klosterets oprindelige mur var i træ, bindingsværk eller tegl og kunne godt bestå af flere mindre huse disse erstattedes af en grundmur i senmiddelalderen.