Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Tved
Intro
Tved er nævnt første gang 1364 i formen Twet. Navnet kommer af tved, der betyder rydning eller fældet skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 861 ha store ejerlav var i 1688 kun 35% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug i 5 vange og takseredes på grund af den ekstensive udnyttelse ret lavt til 97 tdr. htk. i 1684 mod 137 tdr. i 1844. Ejerlavet er udpræget skovbygdepræget, og i 1664 takseredes byens skove for 105 svins olden. I 1690 hedder det, at lam, grise og gæs ødelægges af ørne, ræve og andre skadelige dyr i skoven. Jordbunden var meget slet og krævede lang braktid, ligesom høbunden ikke var god. I kystskovbæltet mod syd har Svendborg by gjort indhug. Tidligere lå her bispehovedgården Ørkild og Ørkild by, hvis jord i 1540’erne lagdes til Svendborg by. Tved stjerneudskiftedes i 1797, og siden er 13 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1394 omtales en væbnergård i Tved. I 1497 havde Glorup 3 gårde i byen. Byen domineredes dog af bispelenet Ørkild, herunder lå ved reformationen 9 gårde og 2 småbrug i byen, der følgelig inddroges under kronen, der i forvejen havde 1 selvejergård i byen, foruden annexpræstegården. Inden 1664 var hovedparten af kronens gods dog afhændet - formentlig til Arreskov, der i 1664 havde 11 gårde og 2 huse. Den indensogns hovedgård Bjørnemose blev oprettet i 1655. I 1664 lå kun en enkelt gård i byen under Bjørnemose, men i 1758 havde Bjørnemose samlet 12 gårde og 9 huse, medens Broholm i 1791 havde 4 gårde. Bjørnemose frasolgte sit bøndergods omkring 1811, men havde endnu i 1844 16 huse. I 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Gårdtallet lå fra 1500-1700-tallet omkring 18 og steg herefter til 33 i forbindelse med overgangen til selveje, ligesom hus- og befolkningsvæksten var særdeles kraftig i det 19. årh. Tved er senere blevet en del af Svendborgs forstadsbebyggelse. Gårdene var i 1684 af normalstørrelse. Byen synes aldrig egaliseret. Der oprettedes et hospital i 1722. En præstegård er fra ca. 1700.

Areal
861 ha heraf opdyrket 1688: 35%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.


Tved Kirke. Billede fra DIS Danmark