Tvangsarbejdsanstalten i Næstved


Beværtning i Ringstedgade hvor tvangsarbejdsanstalten også lå. Opsynet på anstalten forsøgte at holde de udskrevne tvangsarbejdere fra beværtningerne i Næstved for at undgå ballade.


Politiet i Næstved. Det var politiets opgave at indfange tvangsarbejdere, der var stukket af fra tvangsarbejdsanstalten.


Tvangsarbejdsanstaltens arbejdssal ombygges til sygeplejeboliger.


Vaskeriet på Amtssygehuset. Her blev tvangsarbejdernes tøj og sengetøj vasket.

Intro

Tvangsarbejdsanstalten i Næstved blev opført af Præstø Amt i 1868, og den eksisterede frem til 1937. Tvangsarbejdsanstalten lå i den bygning, hvor Næstved Sygehus i dag blandt andet har ambulatorium for gravide.

Åbent hus

I oktober 1868 holdt Præstø Amts Tvangsarbejdsanstalt åbent hus, hvor alle interesserede kunne komme ind og se den nye anstalt, inden den blev beboet af tvangsarbejdere.

Næstved Avis bragte en reportage fra begivenheden, og skribenten konstaterede, at der var lyst, godt ventileret og højt til loftet. Ifølge skribentens var anstalten tidssvarende og et udtryk for tidens humane ånd. Ifølge reglementet fra Tvangsarbejdsanstalten i slutningen af 1800-tallet var der plads til 25 mænd og 3 kvinder på stedet. Der var også plads i anstaltens celler, hvor genstridige indsatte kunne placeres i isolation.


Arbejde som straf


Fra 1860 kunne betlere, vagabonder og løsgængere idømmes tvangsarbejde som straf i stedet for fængsel. Tvangsarbejde kunne også benyttes som disciplinær straf for ulydige fattiglemmer.
I 1933 trådte straffeloven af 1930 i kraft, og tvangsarbejde ophørte som straf. Selvom tvangsarbejde forsvandt fra straffeloven, så kunne tvangsarbejde i den offentlige forsorg fortsat benyttes til at korrigere adfærd hos fx forsømmelige forsørgere, alkoholikere, tiggere og vagabonder.


To typer lemmer

På tvangsarbejdsanstalten i Næstved var der to typer indsatte; straffelemmer og arbejdslemmer.

Straffelemmerne havde fået en dom, og deres ophold på anstalten blev sidestillet med fængsel. Det betød, at straffelemmerne under ingen omstændigheder måtte forlade anstalten, før deres straf var udstået. De måtte heller ikke modtage besøg.

Arbejdslemmerne blev sendt til anstalten for at blive disciplineret. Arbejdslemmerne kunne ifølge aftale med anstaltens inspektør i visse tilfælde få udgang fra anstalten på søndage og helligdage. Inspektøren kunne også tillade arbejdslemmerne at få besøg.

For både arbejds- og straffelemmer gjaldt det, at indgående og udgående breve skulle godkendes af inspektøren.


Kvinder og mænd


Indtil 1928 boede der både mænd og kvinder på tvangsarbejdsanstalten i Næstved. I de næsten 70 år anstalten eksisterede var størstedelen af de indsatte mænd.
I tvangsanstalten var der en meget skarp adskillelse mellem kønnene både indenfor, hvor beboerne arbejdede, spiste og sov samt i gården, hvor den daglige gåtur foregik.

I 1928 valgte man at afvikle kvindeafdelingen på tvangsarbejdsanstalten, og kvinderne blev sendt til Vestre Fængsel.


Tvangsarbejderne


De mennesker der havnede på tvangsarbejdsanstalten i Næstved var typisk blevet dømt for tiggeri, løsgængeri og alimentation. Der var også mænd og kvinder, der sad inde for voldelig adfærd, dovenskab, spredning af kønssygdomme og spritsmugleri.

De indsattes professioner var mangeartede, og størstedelen af tvangsarbejderne tilhørte samfundets mindst bemidlede. De mest typiske beskæftigelser var arbejdskarl, tjenestekarl, tjenestepige, landarbejder, brolægger, fyrbøder og vagabonder. Der var også indsat sømænd, bagersvende og en enkelt skuespiller fra Næstved.


Med gulerod og pisk


De indsattes arbejdskraft tilhørte ubetinget tvangsarbejdsanstalten. Levede de indsatte ikke op til kravene om arbejdsmoral og god opførsel kunne de straffes med mindre mad og fritid og celleisolering.

Tvangsarbejdet var tænkt som en straf men også som en form for opdragelse af de indsatte. Derfor kunne de indsatte også belønnes for deres flittighed ved at få en såkaldt dusør. Gengangere blandt de indsatte fik kun halvdelen af den fastsatte dusør. Halvdelen af dusøren kunne omsættes til varer, som inspektøren købte ind. Snus, sukker og krydderier var populære at forsøde fritiden med, og resten af pengene blev udbetalt, når de indsatte forlod anstalten.


En skemalagt dag


Om sommeren stod tvangsarbejderne op klokken 5, om foråret klokken 6 og om vinteren klokken 7. Arbejdsdagen begyndte en time efter, at de var blevet vasket og påklædt, havde redt seng og spist morgenmad. Alle arbejdede til klokken tolv, hvor der blev spist middagsmad. Derefter havde tvangsarbejderne fri indtil klokken et.

Fritiden skulle benyttes til en gåtur i gården, så de indsatte dagligt fik en times motion og frisk luft fordelt på to pauser. Aftensmaden blev serveret klokken seks, og arbejdsdagen sluttede klokken otte om aftenen. Alle indsatte skulle ligge i deres senge klokken ni, uanset om det var sommer, vinter eller forår.


Samarbejde med naboen


Præstø Amts Sygehus og tvangsarbejdsanstalten i Næstved samarbejdede. Bestyrelsen og inspektøren for tvangsarbejdsanstalten var den samme for sygehuset, og tvangsarbejdernes sundhedstilstand skulle ifølge reglementet dagligt tilses af sygehusets læge. Blev tvangsarbejderne syge, kunne de indlægges på sygehuset. Indlæggelsestiden blev lagt til deres straf.

Maden tvangsarbejderne spiste var tilberedt i sygehusets køkken, og det var tvangsarbejderne, der passede sygehusets køkkenhave, der forsynede køkkenet og patienterne med grøntsager. Flere af de varer som de indsatte producerede på tvangsarbejdsanstalten blev brugt på sygehuset fx stiklagner og almindelige lagner, neglebørster, koste og lignende.