Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Tværskov
Intro
Tværskov er nævnt første gang 1383 i formen Thwærskov. Navnet betegner formodentlig oprindeligt skoven, der går på tværs af den anden skov. I dette tilfælde er det Margård skov og den skov, der må have ligget ved Rue.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det lille ejerlav på 71 ha. o. 1800 var i 1682 54% opdyrket, hvilket er overraskende meget i betragtning af bebyggelsens karakter som skovbygde-rydningsby. Forklaringen kan dog være, at Margård har inddraget en del af ejerlavet mellem 1682 og 1800. I hvert fald inddrog Margård mellem 1664 og 1682 ’størstedelen af Tværskovgårds jord’ (jvf. det store fald i byens hartkorn fra 1664 til 1684), ligesom Margård i 1735 inddrog en del af nabobebyggelsen Ansager. I hvert fald daler ejerlavets hartkorn (inkl. enkeltgården Julskov) støt fra 39 tdr. i 1664 til 17 tdr. i 1684 og 11 tdr. i 1844. Tværskov havde i 1684 intet egentligt vangsbrug, og omkring 1800 noteres det da også blot, at byen har været udskiftet ’fra arilds tid’. Tværskov er som rydningsby udparcelleret fra Rue, senere er enkeltgården Julskov (omtalt fra 1611) anlagt i ejerlavet. Godsejere og selvejere Allerede i 1388 synes byen samlet på en enkelt besidders hånd. Ved det store Ulfeldt skifte dette år optræder i hvert fald 4 gårde i Tværskov. Via mellemled havner godset hos Bryske familien på Dallund. Ved et låsebrev på godset år 1500 optræder 3 gårde, men 2 år tidligere var Tværskov mølle blevet skilt fra i et søskendeskifte. I 1505 erhvervedes den rigtige mølle (årlig afgift 36 tdr. mel) atter til Dallund. Ejendommeligt nok synes odensebispen også at have andel i møllen (afgift 3 tdr. mel). I 1664 var Dallunds gods forlængst splittet for alle vinde, og nabohovedgården Margård besad nu en enkelt gård. I forbindelse med Margårds udvidelse daler gårdtallet i byen, og Margård besad i 1771 formentlig hele byen nemlig 3 gårde (inkl. møllegården) samt 5 huse. Endnu i 1844 besad Margård hele byen, og overgangen til selveje var ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af egentlige gårde (inkl. møllegården) var fra 1383 til 1572 formentlig fire, men i 1664 var antallet steget til 6 (med Julskov egentlig 7), sandsynligvis i forbindelse med opkomsten af 2 små skovbol a 2 tdr. htk. i 1664, hvoraf det ene bol i 1682 regnedes for hus. I forbindelse med Margårds udvidelser daler gårdtallet til 3 i 1787, medens hustallet til gengæld øges til 8. Formentlig på grund af den sene overgang til selveje stagnerer bebyggelsen igennem det 19. årh. og befolkningstallet går i tilbage. Gårdene var i 1684 meget små - bl.a. som følge af Margårds ekspansion - og bebyggelsen havde et egaliseret præg. I 1771 havde Margård foretaget en egentlig egalisering af byen. Det er værd at bemærke, at Margårds ekspansion endog strakte sig ind midt i bytomten til møllerens enghave. Møllen var i drift indtil 1948 og står i dag som en af Fyns smukkeste vandmøller - tilmed med en historie, der rækker tilbage i middelalderen.

Areal
71 ha heraf opdyrket 1688: 54%.

Driftssystem


Udskiftningsår


Udskiftningstype
Intet dyrkningsfællesskab