Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Turup
Intro
Turup er nævnt første gang 1458 i formen Turop. Forleddet er mandsnavnet Tur. efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 586 ha store ejerlav var i 1688 63% opdyrket. Byen havde da en form for tovangsbrug og takseredes i 1684 til 97 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 103 tdr. htk. Turup Vandmølle tilhørte i 1400-tallet Iversnæs (Wedellsborg). I 1506 fik Laurents Skinkel lov til at genopbygge møllen, der var blevet ødelagt ved dæmningsbrud. Mod syd er Sjodgård (Gamtofte sogn) delvis udparcelleret af Turup. I 1690 hedder det netop, at en del af gårdens jord ligger på Turup Mark. Turup blokudskiftedes i 1791, og siden er 9 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Skt. Knuds Kloster erhvervede i middelalderen Claus Specks gods i Turup. I 1664 lå der 3 gårde under klosterlenet i byen. I 1486 skødede Otte Skinkel en gård i byen til Fåborg Helligåndskloster, der imidlertid i 1509 lod den gå videre til kronen. Herudover ejede Holme Kloster 1 gård i byen, der tillige rummede en annex- præstegård. Under kronlenet Hagenskov lå i forvejen en selvejergård og med reformationen blev kronen således dominerende godsbesidder i byen. Endnu i 1664 var kronens position urokket. Blandt adelsgodset kan fremhæves, at Brahesholm havde 2 gårde og 1 hus, medens Brahesborg havde 1 gård og møllen. Omkring 1770 ejede Krengerup 5 gårde, medens Løgismose og Frederiksgave (det tidligere kronlen Hagenskov) hver havde en gård. I 1844 tegnede fæstegodset sig stadig for 9 gårde og 6 huse, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i Turup synes svagt stigende i 1600-1700-tallet og stiger herefter i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje, medens hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. ligger langt over det normale. Gårdene var i 1684 forholdsvis store, og byen synes aldrig egaliseret. Turup har en gammel skole opført 1850.

Areal
586 ha heraf opdyrket 1688: 63%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1791

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke.


Turup Kirke. Billede fra DIS Danmark


Sprøjtehus i Turup