Tuesens Badstue
Tegning af Tuesens Badstue.
Tegning af det middelalderlige badeliv i Tuesens Badstue.
Intro
Badstuen blev opført af Næstveds borgmester Mogens Tuesen. Tuesens badstue var tilgængelig for alle, men mod betaling.
Der har borgerne mødt hinanden, for at bade, hygge sig og lade sig underholde med lidt sang og dans.
Borgmester Mogens Tuesens opførte ca. 1480 en badstue nede ved Susåen. Borgmesteren forærede badstuen til Sct. Peders Kirke. Formålet med foræringen var at indtægterne fra badstuen skulle gå til aflønning af de præster og kordrenge, som stod for tidebønner og vekselsang.
Badstuer var meget populære i senmiddelalderen, og ikke kun for renligheds skyld. Borgere blev lokket med både mad og drikke, spil og andre underholdninger. Badstuer var et sted hvor man hyggede sig og var sammen med venner og bekendte.
I 1500-årene blev det dog mindre lukrativt og blev lukket.
I 1598-99 blev Tuesens badstue indrettet til udlejningsboliger.
I 1700-årene blev huset revet ned, da det i hvert fald blev nævnt sidste gang som ”et gammelt grundmuret hus, tilforn kaldet badstue” i 1761.
Ruinen af badstuen blev fredet i 1984 og er en historisk minde for efterslægten.
Tuesens badstue var en teglstensbygning på godt ca. 100 m². Bygningen var forsynet med hvælvinger og opdelt i tre rum. Det mindste rum har tjent som fyrsted, og var langt og smalt med dør i nordenden. Muren ind mod badstuen er affaset i 5-6 skifters højde. Det kan tyde på, at en åbning et stykke over ovnbunden og badstuens gulv har ledt varmen direkte ind i badstuen.
Lige ved siden af fyrrummet (i nordøsthjørnet) lå et bredere rum, som var et ankomstrum eller forrum. Der kunne man lægge sit tøj, før man gik til badstuen. Man ankom til forrummet via en falset dør midt i nordgavlen.
En yderligere falset dør i husets midtakse førte videre ind i det tredje rum, selve badstuen. Badstuerummet har været 2/3 af huset og vendt ud ved Susåen. Det er svært at sige, om badstuen var et dampbad, en sauna eller en badstue med karbad. Vandet fra rummet blev ledt væk og ned i Susåen ved hjælp af afløbsrender. Tuesens badstue var velindrettede og havde høj standard og komfort.
Mogens Tuesen var Næstveds borgmester og en velhavende person. Han overdrog de syv østlige af de elleve middelalderlige udlejningsboliger i ”Boderne” og ”Tuesens Badstue” til Sct. Peder Kirke i byen. Den generøse donation var åbenbart på grund af hans bekymring for sin frelse. Han døde i 1493 under et voldsomt brækningsanfald, inden han nåede at modtage den sidste olie.
Den sidste, forsonende bemærkning hos munken Tidike Hansen fra Skovkloster var: ”han var lang tid en fjende af dette kloster – det tilgive ham den mægtige Gud – men fortrød det til sidst og forbedrede sig”.
Konflikten mellem borgmesteren og klostret kan have været på grund af tvist om, hvem der egentlig havde magten i Næstved. Den kirkelige institution på Skovkloster, som har nydt særlige privilegier, eller byens verdslige rådmand, som repræsentant for byens borgerstand.