Tryggevælde


Tryggevældes Hovedbygning. Opført 1849.

Intro

Tryggevælde er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1261. Nu er den en avlsgård under Holmegård Gods. Gården ligger i Karise sogn i Faxe kommune. Tryggevælde er i dag på 215,7 hektar.

Tryggevælde Hovedgård

Tryggevælde er en gammel kongsgård med voldsted i nær tilknytning til Tryggevælde å. Den gamle kongsgård er for længst nedrevet og erstattet med nye bygninger. Hovedbygningen er etableret delvis på fundamenterne af den gamle kongsgård med udsigt over Tryggevælde å.

Tryggevælde kendes som krongods fra 1200 tallet. Senere blev det ryttergods og 1751 blev Tryggevælde købt af grev A.G. Moltke på Bregentved. Herefter var det en hovedgård under Bregentved indtil 1937, hvor den blev solgt til selvstændig gård.

I 1922 blev der fra hovedgårdsmarken udstykket 16 husmandsbrug.

Ejerrække:
1261 Kronen
1328 Bo Jensen Grubbe
1349 Bent Bosen Grubbe/Jon Bosen Grubbe/ Esbern Bosen Grubbe
1355 Kronen
1461 Sivert Grubbe
1470 Evert Grubbe
1489 Slægten Grubbe
1503 Christen Nielsen Dyre
1505 Kronen
1670 Otto Christiansen Skeel
1695 Christian Ottosen Skeel
1709 Peder Bentzon
1718 Kronen
1747 Peter Johansen de Neergaard
1751 Adam Gottlob Moltke
1782 Joachim Godske Moltke
1818 August Adam Wilhelm Moltke
1864 Frederik Georg Julius Moltke
1875 Slægten Moltke
1879 Frederik Christian Moltke
1926 Frederik Christian Moltke
1937 Aage Lemvigh
1959 Axel Jørn Lemvigh
1980 Jørn Lemvigh
1998 Christian Ivar Schou Danneskiold Lassen

Ryttergods:
I 1718 blev krongodset under Tryggevælde indrettet til rytterdistrikt.

Rytterdistrikterne opstod efter at rytteriet i 1670 blev gjort nationalt. Efter reformationen var krongodset meget omfattende. Dette blev opdelt i distrikter, hvorfra udskrivningen fandt sted.

Distrikterne fik navn efter de amter, hvor ryttergodset lå.

Ryttergodserne blev ledet af en regimentsskriver under tilsyn af en ”session”. Denne bestod af amtmanden, regimentschefen og en jægermester.

Regimentsskriverens opgaver bestod bl.a. i, at holde bønderne til lov og ret. Det gjaldt såvel vedligeholdelse af gårdene, påse bøndernes rettidige indbetaling af skatter og afgifter m.m. Endvidere skulle regimentsskriveren føre regnskaber. Var der fejl i disse blev han pålagt en mulkt, som blev trukket fra lønnen.

Rytterdistrikterne blev opløst eller solgt i perioden 1727-1774


Rytterskoler

Frederik IV oprettede i perioden 1721-1727 260 rytterskoler eller ”De kongelige skoler” i landets 12 rytterdistrikter.

I Tryggevælde rytterdistrikt blev oprettet 18 skoler i landsbyerne i området.

Alle skoler blev opført efter samme grundplan og skulle indeholde såvel skolestue som bolig for læreren. Ligeledes blev der udstedt instrukser om skolepligt og undervisning samt aflønning af læreren.

På alle rytterskoler blev der ofte over indgangen opsat en sandstenstavle med samme indskrift og med Frederik IVs spejlmonogram. Der var en latinsk tekst øverst og nederst et vers på dansk.

Eksempelvis kan nævnes skolen i Karise. Opført i 1724 og fungerede som skole til 1869, hvor den blev afløst af en nyopført skole.

Den gamle rytterskole i Karise blev omdannet til købmandsforretning og fungerede som sådan indtil bygningen blev ødelagt af en brand i 1926. Sandstenstavlen findes i dag på Karise skole, hvor den er indmuret. Tavlen bærer stadig præg af branden i 1926.

Enkelte af Tryggevælde distrikts rytterskoler er stadig bevaret. Een anvendes som museum og andre til privat beboelse. De fleste er dog nedrevet.


Tryggevælde Len

Det administrative centrum på Østsjælland var Tryggevælde Len. Det bestod af Stevns, Faxe og Bjæverskov Herreder.

I 1662 blev lenet omdannet til Tryggevælde Amt.

Lensmænd i perioden 1547 til 1650:
1547-1558 Vladislav Wobitser
1560-1563 Christoffer Throndsen Rustung
1572-1585 Ejler Grubbe
-1596 Arild Huitfeldt
1598-1601 Christian Holck
1601-1614 Ditlev Holck
1614-1619 Christoffer Gøye
1622-1632 Frederik Reedtz
1632-1640 Tyge Axelsen Brahe
1641-1650 Sivert Knudsen Urne
1650 - Christen Albertsen Skeel

Tryggevælde amt blev oprettet i 1662 af det tidligere Tryggevælde Len og omfattede fortsat Stevns, Faxe og Bjæverskov Herreder.

Amtet blev sammenlagt med Vordingborg Amt i 1750. I 1803 indgik det i Præstø Amt. Ved senere sammenlægninger blev det til Storstrøms amt og siden 2007 er området en del af Region Sjælland.

Amtmænd i perioden 1671 til 1803:
1671-1695 Otto Krabbe
1709-1717 Otto Krabbe (igen)
1717-1721 Frederik Christian von Adeler
1730-1740 Engelke von Bülow
1776-1803 Johan Rudolf Bielke


Tryggevældestenen

Runestenen fra Tryggevælde er en af de tidligst kendte runesten i Danmark.

Den mere end 3 m høje sten er omtalt allerede i 1597 og menes at være fundet ca. 50 år tidligere på en høj i nærheden af Tryggevælde hovedgård.

Omkring 1500 blev den flyttet til Tryggevælde borggård. 100 år senere blev den opstillet ved broen til Vallø slot.

I 1810 blev stenen flyttet til København og anbragt sammen med de runesten, der allerede stod på Trinitatis kirkegård ved Rundetårn. Runestenene er senere flyttet til Nationalmuseets samling af oldsager.

Tryggevældestenen stammer fra første halvdel af 900 tallet og har på forsiden indskriften:
”Ragnhild, Ulfs søster, satte denne sten og gjorde denne høj og
denne skib(s-sætning) efter Gunulf sin mand, den glammende
mand, søn af Nerve. Få bliver nu bedre end han”.
På bagsiden af stenen står:
”Han skal blive en ’ræte’ som ailti denne sten eller slæber den herfra”.

(Oversættelsen af verbet ailti, som ses i den sidste del af indskriften, er usikker. Ligeledes ordet ræte. Dog er der ingen tvivl om, at betydningen er nedsættende)