Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Tryggelev
Intro
Tryggelev er første gang nævnt i formen Thruggeleue. Forleddet er mandsnavnet Tryggi. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Tryggelev by var inddelt i 4 baller Østerballe, Sønderballe, Nørreballe og Kinderballe. Heraf lå de to sidstnævnte således placeret topografisk, at de fra udskiftningstiden og fremover regnedes som selvstændige bebyggelser. De er derfor ekskluderet af bebyggelsen og befolkningstal 1844-1903. Hele ejerlavet var på 736 ha, heraf var i 1688 39% opdyrket. Bebyggelsen havde da tovangsbrug og takseredes til 139 tdr. htk. mod 124 tdr. i 1844. Rimeligvis er ejerlavet mindsket i den mellemliggende periode som følge af hovedgårdsekspansion. Sydvestligst i ejerlavet udparcelleredes den lille bebyggelse Ormstrup, der i 1600-tallet var på 2 gårde, samt gården Knepholm. Omkring 1700 blev Knepholm gjort til mejerigården Tryggelevgård under grevskabet Langeland bl. a. ved inddragelsen af Ormstrup og 2 andre gårde. Tryggelevgård var herefter i 1766 på 35 tdr. htk. Den udstykkedes i 1931, hvorved en ny bebyggelse Ormstrup opstod. Hovedgården Lykkesholm i ejerlavets østlige del kendes som sædegård fra 1459. Fra 1700-tallet fulgte den grevskabet Langeland. Den skal i 1600-tallet være udvidet med 6 gårde i Tryggelev sogn. I 1600-tallet omtales jord på Gammeltoften, hvilket formentlig indikerer forgængerbebyggelsen for det nuværende Tryggelev. Tryggelev blokudskiftedes i 1789, og siden er 4 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Allerede i 1200-tallet havde kronen beskedne ejendomme i Tryggelev. I 1510 lå under Tranekær len 9 selvejergårde i Tryggelev. Hertil kom 4 kirke-tjener gårde. Skønt der omtales én muligvis 2 væbnergårde i Tryggelev i 1400-tallet, synes adelsbesiddelserne at være forholdsvis beskedne. Fårevejle havde i 1583 2 gårde i byen. Endnu i 1664 var kronen absolut dominerende med ialt 19 gårde og 7 huse, medens den indensogns hovedgård Lykkesholm kun havde 2 gårde. Med afhændelsen af Tranekær len i 1672 fulgte 16 gårde i Tryggelev. Grevskabet Tranekær lod som nævnt Tryggelevgård oprette, og herunder hørte i 1766 14 gårde og 19 huse i Tryggelev, medens en anden af grevskabets hovedgårde Holmegård da havde 7 gårde, 6 huse og 1 mølle i byen. Endnu i 1844 var langt hovedparten af Tryggelev by i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes vigende fra 1688 til 1787 - formentlig i forbindelse med hovedgårdsekspansion. Fra 1844 til 1903 falder gårdtallet drastisk, medens hus- og befolkningstilvæksten derimod er særdeles markant. Gårdene var i 1688 af normal størrelse. I selve Tryggelev (Øster- og Sønderballe) var gårdene i 1844 ret små og havde en jævn hartkornsfordeling. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
Inkl. Bassegård (Østerskov): 736 ha deraf opdyrket i 1688: 39%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i figur og størrelse.


Tryggelev Kirke. Billede fra DIS Danmark