Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Trunderup - Jordløse Sogn
Intro
Trunderup er første gang nævnt 1527 i formen Trunderup. Forleddet er mandsnavnet Thrønd. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 354 ha store ejerlav var i 1688 54% opdyrket, hvilket er forholdsvis meget i betragtning af det kuperede terræn. Byen havde da trevangsbrug i et vangelag med Jordløse og takseredes i 1684 for 70 i tdr. htk. I 1844 til lidt mindre nemlig til 58 tdr. Byens skove takseredes i 1664 for 14 svins olden. Trunderup er udflyttet og udparcelleret fra Jordløse. Senere har hovedgården Søbo gjort indhug i ejerlavet. Søbo nævnes som hovedgård allerede i 1442. Trunderup blokudskiftedes i 1797, men ingen gårde er flyttet ud. Godsejere og selvejere En selvejergård i byen afhændedes af kronen til Fjellebro i 1581. I 1617 havde Hvedholm 2 gårde i byen. I 1664 var hele byen i Damsbos besiddelse. De to hovedgårde Søbo og Damsbo havde da i en årrække haft fælles ejer. I 1802 lå hele byen samlet under Søbo. Den bestod da af 8 gårde og 14 huse. Inden 1844 var overgangen til selveje næsten afsluttet for gårdenes vedkommende. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1664 på 7, der da var egaliserede på et meget højt hartkornsniveau. Inden 1682 stiger antallet til 10, idet en gård deles og to små bol kommer til, hvorved byen mister sit regulerede præg. Inden 1802 foretages en ny egalisering således at byen da bestod af 8 gårde à 5 tdr. htk. Hertil kom 8 hartkornshuse à 3 skp. foruden 6 mindre huse. I løbet af det 19. årh. ekspanderer såvel bebyggelse som befolkningstal meget stærkt.

Areal
354 ha heraf opdyrket i 1688: 54%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Uregelmæssige blokke i størrelse og figur.