Troldhedebanen


Troldhedebanetoget trukket af et damplokomotiv på privatbanen. Her passerer toget Komarksbuskene ved Bramdrupskov før Marielundsskoven. Til venstre for jernbanen går vejen til Skovløberhuset.


Troldhedebanens spor lidt før stedet, hvor Emerholtsvej krydser banelinjen. Til venstre søen. Oppe bag træerne på den anden side af søen skimtes en bygning, som må være gården Mejersminde.


Troldhedebanen, tog nr. 204 mod Troldhede, passerer Fynsvej med Skinnebus SM 8.


Sabotage mod privatbanen Troldhedebanens spor nord for Kolding.


Troldhedebanens remise ved Ndr. Ringvej i dag Bypark øst. Træerne i baggrunden ligger på Dyrehavegårds jord, hvor Comwell og Kolding Sygehus i dag ligger.

Intro

Troldhedebanen blev anlagt som privatbane i årene 1913-1917, og var Danmarks længste privatbane på 87,9 km mellem Kolding og Troldhede. Det sidste tog kørte i 1968, og i dag følger naturstien Troldhedestien samme linieføring som de gamle spor.

Banen i drift

Banen åbnede den 25. august 1917: Den første driftsbestyrer på banen var P. H. Tarp, der på dette tidspunkt også styrede såvel Kolding Sydbaner som Egtvedbanen. Som de øvrige lokalbaner i området havde banen en sund økonomi i de første år, men fra 1924 gik det tilbage, og underskuddet steg frem til 2. verdenskrig. Under krigen fik banen igen et pænt overskud ikke mindst på grund af omfattende transporter af brunkul. Efter krigen steg underskuddet på ny, og i 1965 ville Lejrskov-Jordrup Kommune ikke længere deltage i underskudsdækningen. 31. marts 1968 kørte det sidste tog på linjen. Remisen bag ved Byparken blev nedrevet i begyndelsen af 1970erne, og området henlå siden ubebygget med kun den gamle værkmesterbygning fra 1924 på grunden. I løbet af 2004 er der opført ejerboliger på grunden, der har fået adressen Troldhedevej.