Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Troldebjerg
Intro
’’Troldebjerg! Navnet, der klinger af ’Old’ - Bakken, som i den hellige Midnatstime løfter sig paa gloende Pæle og for det undrende Øje aabenbarer Fortidens Herligheder.’’ Sådan indleder Jens Winther sin ellers nøgterne fremlæggelse af sine egne undersøgelser på den store stenalderboplads, der nu er en klassisk lokalitet og navngiver til tragtbægerkulturens ’’Troldebjergfase’’.

Fortidsmindet
TroldebjergMens de fleste af landets lokale museer havde en aftale med Nationalmuseet om ikke at foretage arkæologiske udgravninger, foretog Jens Winther, grundlæggeren af Langelands Museum, omfattende undersøgelser af stenalderbopladser og andre forhistoriske anlæg. Udgravningerne på de store langelandske stenalderbopladser strakte sig over flere år. Winther gravede i begyndelsen kun om søndagen - først senere tillod han sig at tage ferie for at grave om sommeren. Arbejdet på Troldebjerg blev indledt i beskeden målestok allerede i 1906 og 1907, men først i 1928-30 blev der tid til de mere omfattende udgravninger, der varede frem til 1939. På Troldebjerg benyttede Winther som den første i Danmark teknikken med at afdække større flader. Det tiltrak mange arkæologistuderende, der ville til Langeland for at lære. Flere af dem kom senere til at præge dansk arkæologi på universiteterne og ved Nationalmuseet. Troldebjerg-bopladsen ligger på en markant bakke mellem to mosedrag. Her lykkedes det for første gang i Danmark at finde spor af bondestenalderens huse. I den kalkrige, langelandske jord fandt man også store mængder knogler af husdyr og redskaber forarbejdet heraf. Her har ligget en stor landsby med lange, sammenbyggede boliger samt mindre huse indgravet i bakkens fod. Bebyggelsen er samtidig med opførelsen af de store dysser og jættestuer, og den viser, at der på det tidspunkt - ca. 1000 år efter den første spæde start - for alvor kom gang i landbrugssamfundet. Bønderne har været effektive med rydning af urskoven for at få plads til kornmarker og ikke mindst for at skabe bedre græsning til husdyrene. Svin kan finde føde i skovbunden, mens kvæg kræver åbne græsgange. I mosen ved bakkens fod har man ofret store flintøkser, stridsøkser af bjergart, stege af okser og enkelte fint dekorerede lerkar. Med udgravningerne af Troldebjerg-bopladsen kom man for første gang tæt på livets bygninger fra bondestenalderen, hvor man tidligere især havde undersøgt dødens bygværker - storstensgravene.


Et mindre udsnit af de mange fund fra Troldebjerg. Arkæologer kan være både sparsommelige og opfindsomme, når det gælder fremskaffelse af fundemballage.