Trinitatis kirke







Intro

Fredericias første kirke, Danske kirke, blev påbegyndt i 1655, hvor Frederik III indviede byggegrunden, som er den nuværende Trinitatis Kirkegård. Trinitatis kirke som den står i dag er ikke den oprindelige kirke, men en ny som blev opført lidt nord for den oprindelige Danske Kirke i 1689-1690.

Kirkens historie

I Fredericia påbegyndtes opførslen af Danske Kirke i 1655, hvor Frederik III indviede byggegrunden. Kirken som står i dag, Trinitatis Kirke, er ikke den oprindelige kirke, men en ny kirke, som blev opført lidt nordligere for Danske Kirke i 1689-1690. De første skridt mod byggeriet af kirken, der skulle afløse den gamle kirke, blev påbegyndt i 1685, hvor finansieringen blev fremskaffet gennem en femårig familieskat, og lån fra de andre kirker i stiftet. Året efter skænkede kongen tolv egetræer fra de nærmeste skove, hvilket er et tegn på, at det fra starten var meningen, at kirken skulle opføres som en bindingsværksbygning. Kun gavlene var derfor grundmuret i kirkens oprindelige form. Byggeriet af kirken blev organiseret af Ribes biskop Christen Jensen Lodberg. Uden på bindingsværket var der muret en skal op på langsidens facade, som skulle skjule bindingsværksbygningen. I dag fremstår kirken hvidkalket, som den har gjort siden 1800-tallet, men i 1700-tallet har den sandsynligvis været rødlig, da der i 1709 omtales en rødkalkning i forbindelse med opførelsen af tre tilbygninger. Efterhånden blev bindingsværket dog så hårdt angrebet af råd, at en ombygning var nødvendig. I 1732 påbegyndte man derfor restaureringen, som betød, at bindingsværket løbende blev udskiftet med mursten, som blev indkøbt i Flensborg og Lübeck. Der blev i 1700-tallet tilføjet flere tilbygninger til kirken, hvor kun sakristiet og ligkapellet i dag stadig eksisterer. Disse er begge opført i 1709, mens tilbygningen på nordsiden er opført i 1939. Den eneste tilbygning, som blev opført samtidig med kirken er våbenhuset ved den nu tilmurede norddør. Bygningen blev revet ned mellem 1817 og 1822.

Inventar

Det meste af kirkens inventar stammer tilbage fra kirkens indvielse i 1690, hvilket blandt andet omfatter altertavlen og prædikestolen. Enkelte dele er dog af ældre dato, og omfatter blandt andet alterstagerne, som er fra 1664 og dåbsfadet, som stammer fra 1685. I kirken vidner kun få gravminder om de begravelser, der fandt sted i kirken. Indtil 1805 blev den bedre stillede del af befolkningen begravet inde i kirken, ofte med fødderne placeret under sin stol i kirken. De mere jævne folk blev begravet på kirkegården.