Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Tressebølle
Intro
Tressebølle er nævnt første gang 1340 i formen Tressebøl. Forleddet er en form af navneordet træt. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 223 ha store ejerlav var i 1688 55% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes for 54 tdr. htk. mod 40 tdr. i 1844. Byen må rimeligvis betragtes som værende en udflytterby fra Snøde. Nedergård har formentlig gjort indhug i ejerlavet og allerede i 1457 lovede Nedergård en årlig (refusions) afgift til Snøde præstebord. Tressebølle blokudskiftedes 1789-92, og siden er 5 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1340 skødede Jacob Basse 1 gård i Tressebølle til Snøde præstbord. Fra 1440 til 1474 erhvervede Maribo Kloster 2 gårde i byen. Kronens andel var i 1664 ialt 8 gårde og 2 huse, medens den indensogns hovedgård Stensgård kun havde 1 enkelt gård. Blandt de øvrige adelsbesiddelser kan nævnes at der til Blegholm i 1412 hørte 1 gård i Tressebølle. Fårevejle havde i 1583 2 gårde og 1 gadehus. Da kronen i 1672 afhændede Tranekær medfulgte 2 gårde i byen. Endnu i 1766 havde Tranekær 2 gårde, medens Egeløkke og Stensgård i 1802 havde hver 4 gårde a 4-6-0-1 1/4 tdr. htk. Endnu i 1844 var byen helt i fæste, og i 1903 var der stadig en del fæsteenheder tilbage. Landsbyens udvikling Antallet af gårde falder jævnt fra 12 i 1600-tallet til 8 i 1903. Rimeligvis skyldes dette dels hovedgårdsekspansion og dels egaliseringer. Hus- og befolkningstallet vokser derimod i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Der foretoges flere lodsejervise egaliseringer, og byen havde derfor o. 1800 som helhed et egaliseret præg.

Areal
223 ha deraf opdyrket i 1688: 55%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789-92

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i figur og størrelse - i NØ del lange strimler.