Trelde Næs
Intro
Historier om Trelde Næs har cirkuleret siden middelalderen. Lige fra myten om Næssekongen grev Trolle og sørøveren Ejnar Thrane til historier om kongernes jagtbesøg i egnens skove.
Trelde Næs har været beboet siden oldtiden. I middelalderen boede flere bønder på egnen, der levede af både landbrug og fiskeri, ikke mindst sildefiskeri. Der kom fiskere helt fra Kalundborg, Lolland og Falster, som slog sig ned ved det lille fiskerleje på kysten ved Trelde Næs.
Sildefiskeriet var så betydelig en indtægtskilde, at det i nogle tilfælde førte til stridigheder mellem de nærtliggende herremænd i forhold til hvem der havde krav på sildetolden. Da sildefiskeriet døde ud, var der kun fæstegårdene tilbage på næsset.
Trelde Næs blev i flere omgange mærket af krig og uroligheder. Historier fortæller, at da svenskerne kom til egnen i 1657, skulle flere af bønderne have sat sig til modværge mod de fjendtlige soldater.
Svenskerne brændte efterfølgende gårdene på næsset ned, men inden da var bønderne flygtet ind i skoven, hvor de bosatte sig i huler i mere end et år. Her overlevede de den isvinter, som svenskerne benyttede til at sætte over Lillebælt og Storebælt i 1657-1658.
Selve næsset er præget af skov, hvor store dele af skoven ligger hen som urørt skov og andre dele bliver drevet som naturnær skov, hvilket vil sige at man kun foretager plukhugst og lader dødt ved og udgåede træer ligge i skoven til glæde for insekter og svampe. I skoven findes 200 år gamle egetræer iblandet ask, bøg og avnbøg.
På nordsiden af næsset ligger Trelde Klint, der med sine 30 m stolt rejser sig i landskabet. Fra klinten strækker sandstranden sig forbi Kulvig Havn og rundt om Kasser Odde til Trelde Næs.
På sydsiden skrider leret og laver store tunger ud på kysten. Leret her er mere plastisk og glat. Det fede ler i klinterne ved Trelde Næs er hen ved 50 millioner år gammelt. Der findes to slags, der er opkaldt efter bestemte steder i Danmark.
Det ældste kaldes Røsnæs Ler og kendes på sin rødlige farve. Det er dannet for lidt over 50 millioner år siden. Den anden type, som der i øvrigt er mest af, kaldes Lillebælt Ler.
Der er gjort enestående geologiske fund af forstenede fiskekranier og et sværd fra en sværdfisk på Trelde Næs. Men mindre kan også gøre det. Du kan være heldig at finde forsteninger som søliljestilke, krabbeskjolde, fisketænder, fiskehvirvler, ormerødder og armfødder. Forsteningerne stammer fra et smalt sort lerlag mellem det grønlige Lillebælts Ler og det rødlige Røsnæs Ler.
Der har været færgeforbindelse fra Trelde til Fakkegrav på den anden side af Vejle Fjord. Forbindelsen nævnes første gang i 1657 på den svenske adelsmand, ingeniør og officer Erik Dahlbergs kort over Frederiksodde. Det var et kort, der blev tegnet til brug under den svenske belejring og angreb på byen.
I 1600-tallet foregik færgeoverfarten fra spidsen af Trelde Næs. I 1786 døde den sidste færgemand, og færgeoverfarten flyttede til Strandgården i Trelde by. Det var en farlig, men indbringende forretning, som var underlagt kongelig bevilling.
Planerne for Fredericia som handelsby aldrig blev ført rigtigt ud i livet på grund af pengebekneb i kølvandet på 1600-tallets mange krige. Det er grunden til, at Treldes bønder især brugte færgeoverfarten til at fragte deres varer til Horsens. Dér var der simpelthen bedre muligheder for afsætning af varer end i Fredericia.
I 1812 kom der faste takster på overfarten, og der blev stillet krav om at der skulle være to både med anstændige sæder. Men med jernbanenettets udbygning i Jylland i løbet af 1850’erne og den senere dampskibsforbindelse mellem Strib og Fredericia i 1866 var der mindre og mindre aktivitet på færgeoverfarten, og den gled langsomt ud af drift.
I dag er der kun enkelte store sten tilbage i strandkanten, hvor anløbsbroen engang var.