Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Tranekær
Intro
Hovedbygningen, slottet, ligger markant på en bakketop midt i et større voldgravskompleks. De to eksisterende fløje – nord- og vestfløjen – er de ældste dele. De er opført i 1200-tallet eller tidligere.

Herregården
Fra højmiddelalderen var der tale om en borg med fire fløje, hvoraf de to yngre blev revet ned i 1722. Hovedbygningen er ombygget i 1725 og 1859 og restaureret i 1949. Af avlsbygningerne er staldgården fra ca. 1800, de øvrige fra 1800-tallet. Parken, som er beliggende rundt om slotssøen, er anlagt som landskabelig have i midten af 1800-tallet. Byen Tranekær har oprindelig været en landsby, men den har nok altid været usædvanlig præget af godset. I nutiden er ikke mindst de mange gamle beboelseshuse, der tilhørte godset, et særpræg. Derudover anlagde godset i 17-1800-tallet forskellige sociale og kulturelle institutioner, så byen – ikke mindst på dette punkt – kom til at konkurrere med Langelands købstad Rudkøbing. Seminarium, teatersal, skole, maskinfabrik og sukkerfabrik blev det til. Ude ved vestkysten finder vi ved Åsø og Pæregård Strand, der var Tranekærs vigtigste udskibningssteder. Ved Åsø var der også teglværk og kalkovn. I Stengade Skov på østkysten ligger en fin skanse fra Englandskrigen 1807, som Tranekærs besidder general Frederik Ahlefeldt-Laurvig opførte. Jagten spillede og spiller fortsat en stor rolle for hovedgårdenes selvforståelse og udnyttelse af deres landskaber. Da grevskabet Langeland blev oprettet i 1672, blev jagtretten et vigtigt stridspunkt i forhold til nabohovedgårdene, som under alle omstændigheder ikke syntes om, at deres status faldt ved den egenmægtige lensgreves indtræden på ’scenen’. Jagtstriden kom så vidt, at naboerne funderede over om greven virkelig kunne jage på deres enemærker og tilsidst vel ogsaa i Husene...

Historiske tildragelser
Tranekær blev i 1358 belejret og indtaget af Valdemar Atterdag. Frederik Ahlefeldt, der ejede Tranekær fra 1672, blev en af sin tids mægtigste mænd. Efter Griffenfeldts fald blev han storkansler. Frederik Ahlefeldt-Laurvig, der ejede Tranekær fra 1791, oprettede et seminarium, en fabrik for landbrugsmaskiner, en sukkerfabrik og indforskrev dygtige udenlandske håndværkere til at virke på godset. Teater og musik havde hans store interesse. Han byggede en teatersal på slottet, hvortil der var knyttet forskellige omrejsende trupper. I sin egenskab af kommanderende general over Fyn udførte han den svære opgave at føre de danske tropper over Langelandsbæltet under krigen med England. Beboere i 1845: Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv Christian Johan Frederik Ahlefeldt Laurvig;M;57;Gift;Altona;Lehnsgreve, kammerherre, oberstleutnant, Commandeur af Dannebroge, Adolph Evelin Schultz;M;28;Gift;Kjøbenhavn;Tjener Mads Christensen;M;52;Gift;Lindelse sogn, Svendborg Amt;Staldmester Lars Larsen;M;24;Ugift;Her i sognet [Tranekjær];Kudsk Carl Eilersen Holm;M;26;Ugift;do [Tranekjær];Forrider Peder Christensen Jørgensen;M;39;Gift;Longelse sogn, Svendborg Amt;Materialkudsk Carl Hansen;M;21;Ugift;Her i sognet [Tranekjær];Jægerlærlinge Rasmus Pedersen;M;17;Ugift;do [Tranekjær];Jægerlærlinge Emilie Kirstine Staak;K;26;Ugift;Kjerteminde;Huusjomfrue Emilie Andrea Christiani;K;5;Ugift;do [Kjerteminde];Hendes børn Jens Christiani;M;4;Ugift;do [Kjerteminde];Hendes børn Elise Christiani;K;2;Ugift;do [Kjerteminde];Hendes børn Marie Hedevica Svendsen;K;37;Ugift;Gjerlev sogn, Frederiksborg Amt;Huusholderske Stine Margrethe Rasmusen;K;35;Ugift;Snøde sogn, Svendborg Amt;Tjenestepiger Anne Cathrine Rasmusen;K;29;Ugift;Lindese sogn, Svendborg Amt;Tjenestepiger Mathilde Kirstine Hansen;K;19;Ugift;Rudkjøbing;Tjenestepiger

Bemærkninger til navnet
Tranekær er nævnt første gang i 1231 i formen Trannækyær. Forledet er fuglenavnet trane. Efterledet er kær.

Ejerrække
Kronen 1232 Hertug Abel af Sønderjylland 1358 Valdemar Atterdag/kronen 1672 Frederik Ahlefeldt 1791 Frederik Ahlefeldt-Laurvig 1985 P.Ahlefeldt-Laurvig og K.B.Ahlefeldt-Laurvig Fælles ejer med nabogårdene Nordenbrogård, Korsebølle, Bjerrebygård, Tryggelevgård, Grønslettegård, Søgård, Pæregård, Blegholm og Nygård. Under grevskabet Langeland 1672-1928.

Litteratur

Litografi. Tranekær Slot


Voldsted ved hovedgården Tranekær


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Tranekær


Litografi. Tranekær Slot på Langeland


Litografi. Herregården Tranekær på Langeland.