Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Trøstrup
Intro
Trøstrup er nævnt første gang 1413 i formen Thrøstrup. Forleddet er afledt af mandsnavnet Thrugot. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 417 ha. store ejerlav var i 1688 45% opdyrket, hvilket er forholdsvis meget i betragtning af bebyggelsens placering på overgangen til skovbygden, og de heraf følgende store eng og skovarealer. Bebyggelsen havde i 1688 uregelmæssigt tovangsbrug. Trøstrup takseredes i 1688 til 57 tdr. hartkorn og i 1844 til 70 tdr. Nordvest for landsbyen kendes en Gammeltofte, der efter en foreløbig undersøgelse i 1981 synes at dække over en middelalderbebyggelse. Formentlig har ejerlavet tidligere været større, idet Pederstrup mod syd synes udparcelleret af Trøstrup. Den nu tørlagte Trøstrup sø udnyttedes i middelalderen til fiskeri, ligesom et 'Krudthus' og 'Krudtagre' ved søen synes at vidne om saltpetergravning i 1600-tallet. Godsejere og selvejere Skt. Knuds Kloster erhvervede i middelalderen 2 gårde i byen, medens Skt. Hans Kloster i løbet af 1400-tallet nåede op på 3 gårde. Sognekirken og kronen besad hver 1 gård. Med reformationen blev kronen således dominerende lodsejer, og i 1664 var kun 2 gårde på adelige hænder. Efter den store krongodsauktion i 1764 forløb overgangen til selveje hurtigt. Landsbyens udvikling Gårdtallet synes at svinge mellem 10 og 11 fra 1511 til 1774, idet der blandt byens gårde i 1664 befandt sig 3 småbol, der skiftevis kan være regnet for gårde eller huse. Med overgangen til selveje ekspanderede gårdtallet i normalt omfang. Fra 1664 til 1774 er hustallet vigende, herefter ekspanderer det voldsomt frem til 1844 i takt med befolkningens voldsomme vækst. Efter 1844 stagnerer udviklingen. Gårdene var i 1688 forholdsvis små, som det er typisk for skovegnene, og byens gårde synes aldrig egaliseret.

Areal
417 ha heraf opdyrket 1688: 45%.

Driftssystem
Uregelmæssigt tovangsbrug

Udskiftningsår
1781/86

Udskiftningstype
Blokudskiftning, men noget uregelmæssigt


Gård. Trøstruplund, nu rideskole


Gammel kone med tøjrkølle, køer. Anna Nielsen, Trøstrup. Køerne flyttes på nyt græs. Billedet tilhører Korup Lokalhistoriske Arkiv.