Trøjborg - middelalderborg, renæssanceslot og slotsruin


Slottets indgangsportal er på mirakuløs vis endnu bevaret. Herpå læses årstallet 1580. Foto: Jannie Uhre Ejstrud, 2009. Museet for Varde By og Omegn


En nyere bro fører over voldgraven, ind på slotsbanken. Foto: Jannie Uhre Ejstrud, 2009


Broen af nyere dato leder stadig den besøgende igennem renæssanceslottets indgangsportal. Foto: Jannie Uhre Ejstrud, 2009


Sydmuren, indgangsportalen og kælderen er alt, der er tilbage af renæssanceslottet. Foto: Jannie Uhre Ejstrud, 2009


Naturen har endnu ikke fået bugt med resterne af ruinen. Foto: Jannie Uhre Ejstrud, 2009


Trøjborg slotsruin. Foto: Jannie Uhre Ejstrud, 2009

Intro

Af den middelalderlige borg Trøjborg er der få spor tilbage, og af det firefløjede renæssanceslot, som blev opført samme sted i 1580'erne, er kun dele af sydmuren og kælderen bevaret. Ruinerne giver dog en god fornemmelse af det prægtige renæssanceslot.

Trøjborg

Det middelalderlige Trøjborg
Det middelalderlige Trøjborg, formentlig fra 1300-tallet, lå ifølge arkæologiske undersøgelser på det samme sted som det renæssanceslot, der endnu er spor af. Middelalderborgen var opført i sumpet terræn og havde mindst én voldgrav. Ved holmens nordøstlige hjørne lå borgens kernetårn på ca. 13 x 13 m2. Det har været et gedigent bygningsværk, og meget tyder på, at tårnet endnu har stået da man påbegyndte opførelsen af renæssanceslottet nogle århundreder senere.

I 1407 solgte slægten Limbæk Trøjborg til Margrethe I, som pantsatte den til Ribe Bispestol. Herefter blev borgen bestyret af forskellige lensmænd, indtil den i 1579 atter kom i privateje under Peter Rantzau. Han rev den daværende borg ned og opførte det prægtige renæssanceslot, der kom til at markere Trøjborgs storhedstid.

Det prægtige renæssanceslot – og dets endeligt
Det slot, Rantzau lod opføre, var et af de tidligste eksempler på den nederlandske renæssancestil i Danmark. Slottet, der nu havde to voldgrave, bestod af fire sammenbyggede fløje med fire tårne. Tønder Museum har flere levn fra dette slot, bl.a. et tårnur og to store udskårne hjortehoveder i træ, som har prydet ’Hjortesalen’. Indskriften over slottets portal, som næsten står i sin oprindelige højde lige inden for voldgraven, daterer bygningen til 1580.

I 1740’erne ændrede slottet udseende efter barokkens forskrifter – murene blev fx kalket røde og der blev tilføjet sandstensdetaljer. Men i store træk var det Rantzaus skaberværk, der mødte sin skæbne, da slottet blev nedbrudt i 1854. Den daværende ejer, Knud Lausten Knudsen, tilbød Staten at overtage slottet til indretning af lærerseminarium eller lignende, men da udgiften til istandsættelse af det faldefærdige slot var betydelig, valgte man i stedet at rive det ned. Store dele af kælderstokværket og hele sydfacaden forblev dog stående og kan endnu besøges i dag.