Træskomagerhuset i Den Fynske Landsby


Hus fra Vigerslev, nu i Den Fynske Landsby.


Kvisten på huset fra Vigerslev i Den Fynske landsby.


Krydsdokker i den sydlige gavl på huset fra Vigerslev i Den Fynske Landsby.


Vigerslevhuset, da det stadig lå i Vigerslev.

Intro

Træskomagerhuset (hus nr. 15) fra Vigerslev er et eksempel på et af de mange jordløse huse, der var i de fynske landsbyer. Særligt kom der mange huse til i løbet af 1800-tallet. I dette hus levede bebeoerne i en årrække af mandens indtægt som træskomager.

Folkene i træskomagerhuset

Huset fra Vigerslev var et jordløst fæstehus, der var ejet af Vigerslev Kirke. Huset blev solgt til selveje i 1862.

Beboerne i huset levede af at drive håndværk. I 1801 betegnes fæsteren Hans Madsen som ”Huusmand uden Jord og Væver”. Han boede i huset med sin kone, deres to børn, en tjenestepige samt konens mor. Ved næste folketælling i 1834 boede Hans Madsen stadig i huset, nu med en ny kone, Anne Cathrine Nielsdatter, der var 21 år yngre end ham - samt deres søn på 15 år. Her betegnes han som husmand og slagter. Den efterfølgende fæster, Jørgen Hansen Ellegaard, som blev den første selvejer i huset, ernærede sig som skomager og senere også som høker. Jørgen Hansen Ellegaard har dannet udgangspunkt for den ene af de to livsforløb, man kan følge i Den Fynske Landsbys udstillingBondeliv.

I 1871 købte Jørgen Jensen huset. Han betegnes i folketællingerne som particulier – én, der lever af sin formue. Der er nu kommet lidt flere penge til, men i 1890-folketællingen er en del af huset lejet ud til en snedkerfamilie med to børn, så måske var hans formue alligevel begrænset. Familien overtog senere huset, hvor de boede frem til 1924.

Folketællinger
1801
Hans Madsen, 46 år, Gift, Huusbonde, Huusmand uden Jord, Væver
Johanne Margrete Jacobsdatter, 33 år, Gift, Hans kone
Jacob Hansen, 7 år, Ugift, Deres barn
Mads Hansen, 5 år, Ugift, Deres barn
Karen Jørgensdatter, 14 år, Ugift, Tienestepige
Dorte Rasmusdatter, 80 år, Enke, Konens Moder

1834
Hans Madsen, 71 år, Gift, Husmand, Slagter
Anne Cathrine Nielsdatter, 50 år, Gift, Kone Hans Hansen, 15 år, Ugift, Søn

1840
Jørgen Hansen Ellegaard, 35 år, Gift, Huusmand og Skomager
Karen Andersdatter, 33 år, Gift, hans Kone
Hans Jørgensen Ellegaard, 10 år, Ugift, Deres Søn
Anna Cathrine Nielsdatter , 55 år, Enke, Inderste, og nærer sig af Spind

1845
Jørgen Hansen Ellegaard, 39 år, Gift, Skoemager
Karen Andersen, 38 år, Gift, Hans kone
Gjertrud Maria Rasmussen, 7 år, Ugift, Deres pleiedatter Jørgen Jørgensen, 46 år, Ugift, Skoemagersvend
Anne Cathrine Nielsen, 63 år, Enke, Inderste og nærer sig af at spinde og sye for folk


1850
Jørgen Hansen Ellegaard, 44 år, Gift, Huusmand, skomager
Karen Andersdatter, 42 år, Gift, Hans kone
Jørgen Jørgensen, 49 år, Ugift, Skomagersvend
Gjertrud Marie Rasmusdatter, 11 år, Ugift, Plejedatter

1855
Jørgen Hansen Ellegaard, 51 år, Gift, Huusmand, skomager
Maren Andersdatter , 52 år, Gift, hans kone
Hans Jørgensen , 25 år, Ugift, hans søn, skomager

1860
Jørgen Hansen Ellegaard, 54 år, Gift, huusfæster, høker, skomager, huusfader
Maren Andersdatter , 56 år, Gift, hans kone
Karen Nielsen , 17 år, Ugift, tjenestepige

1870
Jørgen Hansen Ellegaard, 66 år, Gift, Husfader, Skomager, født i Bogense
Louise Nicoline Rasmussen, 41 år, Gift, Husmoder, hans kone, født i Nr. Næraa
Thomises ?elian mari Pedersen, 4 år, ugift, Plejebarn, forsørges af fattigvæsnet, født i Vigerslev

I samme hus
Hans Andreasen, 42 år, Gift, Husfader, daglejer, født i Veflinge
Anne Marie Hansen, 29 år, Gift, Husmoder. Hans kone, født i Søndersø
Karen Kierstine Hansen, 9 år, Ugift, Datter, født i Søndersø
Abelene Marie Hansen, 7 år, Ugift, Datter, født i Søndersø
Hans Hansen, 5 år, Ugift, Søn, født i Vigerslev
Knud Hansen, 1 år, Ugift, Søn, født i Vigerslev

1880
Jørgen Jensen, 69 år, Ugift, partikulier, husejer, født i Vigerslev

1890
Jørgen Jensen, 79 år, Ugift, husfader, partikulier, født i Vigerslev
Ane Katrine Hellesen, 54 år, ugift, tjenestetyende, husbestyrerinde

I samme hus
Kristian Laurits Petersen, 34 år, gift, Husfader, sne(d)ker
Ane Chjerstine Larsen, 47år, gift, Husmoder
Karen Dorthea Hansen, 13 år, ugift, Barn
Harrold Petersen, 5 år, ugift, Barn

1901
Christian Laurits Pedersen, født 2/9 – 1855, Gift, Husfader, snedker og arbejdsmand, født i Odense
Anne Kierstine Larsen 5/5 – 1842, Gift, Husmoder, født i Skovby
Anne Kirstine Knudsen, født 22/12 – 1852, Ugift, Slægtning, født i Vigerslev
Karen Dorthea Hansen, født 17/4-1876, Ugift, Barn, født i Vigerslev
Thora Erniterine Marie Larsen, født 20/10-1889, Ugift, Slægtning, født i Søndersø
Peder Christian Pedersen, født 5/11 – 1898, Ugift, Slægtning, dattersøn, født i Vigerslev


Bygningshistorie og byggeskik

Bygningshistorie
Det nuværende hus fra Vigerslev er bygget efter en brand i juli 1838. Det nedbrændte hus var otte fag langt og havde både bageovn og to skorstene. For forsikringspengene opbyggedes et nyt hus samme sted. Det var ligeledes otte fag langt og blev indrettet til stue, to kamre, bryggers og køkken samt to kamre til aftægtsfolk. I aftægtskamrene boede husets tidligere fæstere.

I 1849 blev den spektakulære kvist bygget på huset. Bag ved den gemmer sig et kammer, som formentlig i de følgende år var bolig for en skomagersvend, der boede i huset. Huset bestod på dette tidspunkt af stue, forstue, dagligstue, bryggers, sovekammer samt øl- og spisekammer. Stuen, som var med trægulv, havde erstattet de to aftægtskamre (aftægtsfolkene var nu døde). Forstue, dagligstue og bryggers havde murstensgulv, men i sovekammeret var der fortsat lergulv.

I 1891 skete der yderligere en ombygning af huset. Det var formentlig i denne forbindelse, at huset blev udvidet med et fag mod syd og tre mod nord til værksted og udhus. Samtidig blev den anden skorsten antagelig bygget.

træskomagerhuset stammer fra landsbyen Vigerslev - se huset i dets oprindelige omgivelser her.

Byggeskik
Træskomagerhuset fra Vigerslev er et bindingsværkshus under et stråtag med kragetræer. I det hus, der gik forud for det eksisterende hus, var væggene lerklinede, men da man byggede nyt i 1838, blev det med en blanding af brændte og ubrændte sten i tavlene.
Krydsdokkerne i sydgavlens nederste tavl er mest til pynt. Brugen af træ til pynt viser, at der må have været et vist økonomisk overskud, da denne gavl blev bygget.
Kvisten var et element, man mest så på større gårde. Måske blev den bygget efter inspiration fra Vigerslev Præstegård, der ejede huset frem til 1862. På præstegården var der nemlig også en kvist. Gården beskrives i 1831 således: ”Den bestaar af 29 Fag Stuehuus forsynet med en Quist paa 3 Fag… Den er vel noget gammel, men endnu i ret god Stand…”.


Om Vigerslev

Træskomagerhuset lå oprindelig overfor kirken i landsbyen Vigerslev på Den Nordfynske Slette, ca. 3 km sydvest for Søndersø.
Da huset blev bygget, bestod Vigerslev af syv gårde og 11 huse, beboet af i alt 117 personer. Endnu i 1844 ejedes alle gårde bortset fra præstegården af nabohovedgården Margård. Samme hovedgård havde allerede før 1770 sørget at alle gårde var gjort lige store (egaliseret) for at lette skatteinddrivning og den øvrige godsadministration. Den Fynske Landsby købte huset i 1941 og genrejste det på museet i 1946-47.

Læs mere om Vigerslev landsby


Haven

Den Fynske Landsbys haver Et besøg i Den Fynske Landsby byder på en vandring gennem bugnende køkkenhaver, blomstrende prydhaver og frugthaver fulde af fristende fynske æbler. Haverne ved de fynske huse og gårde fortæller en vigtig del af historien om bondesamfundets selvforsyningsøkonomi.

Abildgårde Abildgården – eller frugthaven – var en vigtig del af den traditionelle landbohave. Her den dyrkede man frugt og bær, som blev brugt til most og til mad. Man dyrkede typisk æble- og pæretræer, og måske blomme- eller kirsebærtræer foruden bærbuske, men nogle steder fandtes også mere eksotiske frugtbuske og -træer. Således er der i Den Fynske Landsby både abrikostræer, mandeltræer og morbærtræer i haverne.

Træskomagerens hus fra Vigerslev prydes på bagsiden af en abildgård bestående af æbletræer af gamle fynske sorter. Bemærk hvordan snylteplanten mistelten vokser og trives på mange af træerne. Misteltenen benyttedes medicinsk mod blandt andet forhøjet blodtryk, kramper og angst. Desuden associeres den uvægerligt med den oprindelig engelske juleskik, at en mand har lov til at kysse en kvinde, som han møder under en mistelten. Denne skik kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet.
Frugthaverne var ikke at finde i alle landets egne – det var fortrinsvis på den fede jord på øerne og i Østjylland, man havde overskud til, og held med, at dyrke frugter og bær i haverne. I de vestjyske områder var jorden for mager, og alle kræfter blev brugt på at dyrke agerjorden.
I 1700-tallet var abildgården ikke nogen særlig stor del af den samlede fynske bondehave. Den bestod fortrinsvis af et par æbletræer, nogle pæretræer, måske et kirsebær- eller blommetræ samt ribs- og stikkelsbærbuske. De frugter, der kom ud af havens vækster, blev for størstedelens vedkommende spist, så snart de var modne; det var ikke meget, der blev gemt til vintertide. Men allerede i slutningen af århundredet kom der dog anderledes gang i frugtavlen på Fyn. Det skyldtes dels at jorden her var frugtbar, men også at autoriteter – godsejere såvel som Det kgl. Landhusholdningsselskab – arbejdede for flere frugttræer. Og man brugte i den henseende både lokkemad og trusler for at få bønderne med på idéen.
I løbet af 1800-tallet voksede de fynske abildgårde sig større gennem nyplantninger af ofte podede træer, som bønderne fik gennem godsejere, lærere og præster eller fra de mange planteskoler, der dukkede op i århundredet. I anden halvdel af 1800-tallet kom mange nye sorter til, heraf en hel del lokale fynske æbler. I Den Fynske Landsbys abildgårde findes mange gamle lavtforædlede fynske æblesorter. De mange sorter har Landsbyen fået i form af podekviste fra fynske avlere. Mange af de gamle sorter er nu gemt og glemt, mens andre, som for eksempel Filippa-æblet, der er opkaldt efter skolelærerens datter i landsbyen Hundstrup på Sydfyn, stadig kendes.
Læs mere om abildgårde på Odense Bys Museers hjemmeside.