Torvet


Området omkring Vor Frelser Kirke blev befæstet med en 13 m bred og 3-4 m dyb voldgrav. Befæstningen var kun i brug i kort tid, og hele pladsen fik snart sin torvefunktion igen. ©Horsens Museum


Handlen på Torvet har været livlig, og ved udgravningerne blev der ikke fundet færre end 240 mønter. ©Horsens Museum


Horsens by's ældste bevarede kendte segl eller våben er fra 1368. ©Horsens Museum

Intro

Torvet er byens centrale torv. I 1992 foregik der store arkæologiske udgravninger på Torvet i Horsens. Det betyder, at man i dag har et godt indblik i udviklingen af denne vigtige plads.

Torvet

Centrum for handel
Torvet var hjertet i middelalderens købstæder. Det var købstædernes ret at drive handel og finere håndværk, hvilket ikke var tilladt uden for byernes grænser. Handlen foregik på torvet. Her kunne bønder, håndværkere og købmænd sælge og købe råvarer og de færdige produkter.
Torvet i Horsens blev omkring år 1300 udlagt som en stor åben plads samtidig med, at byens overordnede gadenet blev fastlagt.
Urolige tider og en ny voldgrav
Spændende er det, at denne nye vigtige plads ikke nåede at blive gammel, før den på dramatisk vis blev gravet igennem, da området omkring Vor Frelser Kirke blev befæstet med en 13 m bred og 3-4 m dyb voldgrav. Det er foreslået, at dette akutte behov skyldtes de borgerkrigslignende tilstande, der herskede mellem Kong Erik Menved og de jyske bønder.

Befæstningen var kun i brug i kort tid, og hele pladsen fik snart sin torvefunktion igen, og det almindelige handelsliv kunne fortsætte. I starten var der nok tale om, at der blev handlet fra opstillede boder. Men op gennem middelalderen blev handelsboderne mere permanente, og der blev opført rigtige bygninger langs torvets sider, ja sågar foran kirken. Handlen har været livlig, og ved udgravningerne blev der ikke fundet færre end 240 mønter.

Byens styre og rådhuset
Torvet var også det sted, hvor byens styre og dermed også byens rådhus havde til huse. På bytinget blev der dømt i henhold til byens særlige stadsret. Købstæderne havde nemlig deres egen lovgivning, der var uafhængig af de generelle love for området. Det betød i realiteten, at straffen for den samme forbrydelse kunne variere temmelig meget, afhængig af om man befandt sig i eller uden for købstaden. De skriftlige kilder nævner ikke, at Horsens ældste rådhus lå på Torvet, men meget kunne tyde på, at resterne af det blev afdækket mellem kirken og Søndergade ved udgravningerne i 1990'erne. I 1585 blev et nyt opført, hvor Byarkivet og turistinformation nu har til huse i Søndergade. Byens ældste bevarede kendte segl eller våben er fra 1368.