Torupgården i Den Fynske Landsby


Skamby Torupgården. Set fra vejen med gadekæret i forgrunden. Gården står nu i Den Fynske Landsby.


Ild i bagerovnen i Torupgården i Den Fynske Landsby.


Der arbejdes i hestegangshuset ved Torupgården i Den Fynske Landsby.


Det flotte ni-kantede hestegangshus stammer fra Sdr. Nærå.


Mønsterhaven ved den Fynske Landsbys Torupgård.


Torupgården i Den Fynske Landsby.


Levende Historie i Den Fynske Landsbys aktivitetsgård, Torupgården.


Levende Historie i Den Fynske Landsbys aktivitetsgård, Torupgården.

Intro

Torupgården (hus nr. 9) er Den Fynske Landsbys aktivitetsgård. Det er her den levende formidling har sit udgangspunkt, og her kan man ofte opleve madmor i køkkenet, eller karlene i huggehuset. Se www.museum.odense.dk for information om aktiviteter.

Hestegangshuset

Det flotte nikantede hestegangshus i bindingsværk, som står umiddelbart øst for Torupgårdens østlænge, stammer fra en gård i Sdr. Nærå, sydøst for Odense. I første halvdel af 1850’erne byggedes et lignende hestegangshus til Torupgården, men det blev revet ned i 1897.

Der blev bygget mange hestegangshuse på Fyn i tiden efter 1850. I en hestegang blev én eller flere hestes kræfter udnyttet til at drive maskiner. Det forøgede afkast af landbrugsjorden gennem 1800-tallet betød, at håndtærskning af kornet blev for tidskrævende. I stedet købte man mange steder tærskemaskiner og siden tærskeværker, der kunne tærske og rense store mængder korn på kort tid.

Den nuværende hestegang af støbejern, som er forbundet med et tærskeværk i gårdens østlænge, er yngre end selve huset. Desuden er den af en type, som hører til på gårdspladsen. I hestegangshuse var mølleværket af træ, men det oprindelige var allerede fjernet, da bygningen blev hjemtaget.


Om Torup

Torupgården stammer fra landsbyen Torup ved Skamby på Nordfyn. Navnet Torup (torp) betyder udflytterbebyggelse og fortæller, at Torup på et tidspunkt er blevet udskilt af nabolandsbyen Skamby.

Torup nævnes i skriftlige kilder første gang i 1349. Torup By var en lille landsby. I perioden fra 1511 til 1903 bestod den af mellem seks og otte gårde og ganske få huse. I løbet af 1700-tallet blev hovedgården Dallund ejer af alle byens gårde, og landsbyen blev egaliseret, dvs. at alle gårde blev gjort lige store. Egaliseringen gjorde det lettere for godsejeren at administrere fæstegodset, fordi alle dermed skulle betale de samme skatter og svare det samme i landgilde og hoveri.

Den Fynske Landsby købte Torupgården i 1958 og genrejste den i årene 1979-81.

Læs mere om Torup landsby


Haven

Den Fynske Landsbys haver Et besøg i Den Fynske Landsby byder på en vandring gennem bugnende køkkenhaver, blomstrende prydhaver og frugthaver fulde af fristende fynske æbler. Haverne ved de fynske huse og gårde fortæller en vigtig del af historien om bondesamfundets selvforsyningsøkonomi.

Mønsterhaven
Mellem Torupgården og præstegården ligger en have, der er en modificeret udgave af en mønsterhave, som i anden halvdel af 1800-tallet blev udarbejdet af gartneren på Ledreborg Slot. Haven er en nyttehave eller kålgård, der dyrkes i femårs-skift. I de buksbom-omkransede bede dyrkes de grøntsager, der var normale for en kålgård: Rodfrugter, krydderurter og en række forskellige kålsorter.
Til Skamby-Torupgården hører desuden en række æbletræer af gamle fynske sorter og nord for stuehuset ses blandt andet mandeltræer, der ikke var ualmindelige i bondesamfund.

Kålgårde Kålgården var den nyttigste af alle bondens have. Denne havetype har eksisteret hos bønder over hele landet, så langt tilbage vi har efterretninger. Om det så var i det forblæste, magre Vestjylland, hvor ikke meget kunne gro, så var der dog altid et lille hjørne, hvor grønkålen stod. Som regel tæt ved stuehuset, så madmoder ikke skulle bevæge sig langt fra bryggers eller stue for at hente råvarerne til maden.

På det lille stykke jord, der er ud mod landsbygaden, har Fjelstedgården sin kålgård. Her dyrker vi grøntsager, som man kunne se i haverne i 1800-tallet.
I kålgården dyrkede man grøntsager og krydderurter til brug i husholdningen. Den vigtigste var grønkålen, der kunne stå ude i frostvejr hele vinteren uden at blive mindre vitaminrig. Grønkål spillede dermed en betydningsfuld ernæringsmæssig rolle i de lange vintermåneder. Det er grønkålen, der har lagt navn til kålgården, men andre kåltyper har også haft betydning, først og fremmest hvidkålen, der kom til Danmark med de hollandske bønder, der kom til Amager under Christian II. Denne kåltype var lidt vanskeligere at dyrke og fik aldrig helt samme udbredelse som grønkålen. I løbet af 1800-tallet fik rosenkål og rødkål også en betydelig udbredelse.
Der var en enkelt af kålgårdens andre afgrøder, der med tiden blev ligeså uundværlig, som grønkålen havde været i generationer – nemlig kartoflen, som kom til Danmark i 1700-tallet med først franske og siden tyske indvandrere. På Fyn gik det dog langsomt med accepten af kartoflen, selvom fremskridtsvenlige landmænd og præster arbejdede for sagen. Her betragtede man længe kartoflen som værende usund og uden større næringsværdi. Fra midten af 1800-tallet var kartoflen dog blevet hverdagskost også her og var uundværlig på flere områder.
I løbet af 1800-tallet kom mange andre nye grøntsager til. Kål, kartofler og rodfrugter fik efterhånden følgeskab af bønner, selleri og grønne ærter og op mod 1900 også asparges, agurker og tomater.
Grøntsagerne fra Den Fynske Landsbys kålgårde bruges når folkene fra Levende Historie laver smagsprøver.
Læs mere om kålgårde på Odense Bys Museers hjemmeside.


Folkene på Torupgården

Indtil 1787 var Torupgården fæstegård under Vigerslev Kirke. I 1787 mageskiftede (byttede) Vigerslevpræsten gården bort til Dallund Gods til gengæld for to gårde i det mere nærliggende Ørritslev. Dallunds daværende ejer kom dermed til at eje alle Torups gårde og kunne derfor egalisere byen. I 1854 købte fæster Jørgen Larsen gården til selveje.

Igennem næsten hele 1800-tallet bestod gårdens husstand af et gårdmandspar, et varierende antal børn samt tjenestefolk. Antallet af tjenestefolk steg fra én i 1801 til fem i 1850 og ’60 for igen at falde til 3-4 stykker mod slutningen af århundredet. Tyendeholdets størrelse har naturligvis været afhængig af antallet af hjemmeboende børn, der kunne tage del i arbejdet. Det afspejler dog også en økonomisk udvikling, hvor et større afkast af jorden som følge af jordforbedringer medførte et øget behov for arbejdskraft.

Folketællinger:
1787
Hierre Christensen, 24 år, gift, Hosbond, Bonde og gaardmand
Johanne Mathiasdatte,r 22 å,r gift, Madmoder
Christen Hierresen, 3 år, ugift, ægte barn
Mathias Hierresen, 1 år, ugif,t ægte barn
Karen Hierresdatter, 54 år, enke, nyder ophold paa gaarden
Hans Hierresen, 50 år, ugift, Tjenestekarl
Oluf Christensen, 18 år, ugift, Tjenestekarl

1801
Hierre Christensen, 38 år, Gift, hosbonde, bonde og gaardbeboer
Johanne Mathiasdatter, 37 år, Gift, hans kone
Christian Hierresen, 16 år, Ugift, deres børn
Helle Hierresen, 13 år, Ugift, deres børn
Anna Catrina Hierresdatter, 8 år, Ugift, deres børn
Anna Sophia Hierresdatter, 3 år, Ugift, deres børn
Peder Hierresen, 1 år, Ugift, deres børn
Jørgen Rasmussen, 25 år, Ugift, tienestekarl

1834
Christian Hjeresen, 49 år, Gift, Gaardmand
Maren Knudsdatter, 30 år, Gift, Kone
Hjere Christiansen, 6 år, Ugift, Søn
Mathias Christiansen, 14 år, Ugift, Søn
Anne Christiansdatter, 12 år, Ugift, Datter
Lars Christiansen, 10 år, Ugift, Søn
Isaak Nielsen, 35 år, Gift, Tjenestekarl, Konen Er I Et Andet Sogn
Jørgen Hansen, 54 år, Ugift, Tjenestekarl
Karen Pedersdatter, 21 år, Ugift, Tjp.
Anne Johanne Mathiasdatte,r 69 år, Enke, Indsidder, Aftægtskone

1840
Maren Knudsdatter, 36 år, Enke, Gaardmandsenke
Mathias Christiansen, 20 år, Ugift, Hendes stedbørn,skræddersvend
Lars Christiansen, 15 år, Ugift, Hendes stedbørn
Jørgen Hansen, 58 år, Ugift, Tjenestefolk, forestaar gaardens drift
Jacob Jørgensen, 29 år, Ugift, Tjenestefolk
Birthe Kirstine Andersdatter, 23 år, Ugift, Tjenestefolk

1845
Jørgen Larsen, 33 år, Gift, Gaardmand
Maren Knudsdatter, 41 år, Gift, Hans kone
Lars Christiansen, 20 år, Ugift, Deres stedsøn
Jens Andersen, 23 år, Ugift, Tjenestekarl
Hans Jensen, 15 år, Ugift, Tjenestedreng
Birte Kirstine Knudsdatter, 27 år, Ugift, Tjenestepige

1850
Jørgen Larsen, 40 år, gift, Gaardmand
Maren Knudsdatter, 46 år, gift, Hans kone
Mette M Hansen, 3 år, ugift, Plejebarn
Lars Christiansen, 25 år, ugift, Tjenestekarl
Hans Chr. Hansen, 21 år, ugift, Tjenestekarl
Anders J Hansen, 15 år, ugift, Tjenestekarl
Birthe K Knudsen, 33 år, ugift, Tjenestepige
Anders Thomasen, 25 år, ugift, Tjenestekarl, soldat

1855
Jørgen Larsen, 45 år, gift, Husfader, selveier
Maren Knudsdatter, 52 år, gift, Hans kone
Mette Marie Hansen, 8 år, ugift, deres pleiebarn
Lars Christiansen, 30 år, ugift, tjenestefolk
Mads Thomassen, 19 år, ugift, tjenestefolk
Maren Steffensdatter, 29 år, ugift, tjenestefolk

1860
Jørgen Larsen, 50 år, Gift, gaardeier, huusfader
Maren Knudsdatter, 56 år, Gift, hans kone
Lars Christiansen, 36 år, Ugift, tjenestefolk
Knud Hansen, 24 år, Ugift, tjenestefolk
Knud Albrecht Jørgensen, 20 år, Ugift, tjenestefolk
Marie Kirstine Hansen, 42 år, Ugift, tjenestefolk
Mette Marie Hansen, 13 år, Ugift, tjenestefolk

1870
Jørgen Larsen, 59 år, Gift, husfader, jordbruger, født i Skamby sogn
Maren Knudsdatter, 66 år, Gift, husmoder, født i Hjadstrup sogn
Ane Marie Madsen, 24 år, Ugift, Tjenestepige, født i Lunde sogn
Anders Knudsen, 18 år, Ugift, Tjenestekarl,. født i Skamby sogn
Jens Larsen, 20 år, Ugift, Tjenestekarl, født i Norup sogn
Hans Peder Hansen, 15 år, Ugift, Tjenestedreng, født i Særslev
Jørgen Hansen, 2 år, Ugift, Pleiebarn, født i Skamby sogn

1880
Jørgen Larsen, 69 år, Enkemand, gaardeier
Rasmus Hansen, 41 år, Gift, gaardbestyrer
Karen Pedersen, 28 år, Gift, hans kone
Jørgen Knud Andersen, 21 år, Ugift, tjenestefolk
Peder Nielsen, 15 år, Ugift, tjenestefolk
Johanne Marie Lovise Andersen, 17 år, Ugift, tjenestefolk
Jørgen Hansen, 12 år, Ugift, pleiesøn

1890
Rasmus Hansen, 51 år, Gift, husfader
Karen Pedersen, 38 år, Gift, husmoder
Jørgen Peder Hansen, 9 år, Ugift, søn
Hans Jørgen Hansen, 7 år, Ugift, [søn]
Maren Kirstine Karoline Hansen, 5 år, Ugift, datter
Karoline Maria Hansen, 5 år, Ugift, plejedatter
Lars Jørgen Hansen, 3 år, Ugift, søn
Ane Kirstine Hansen, under 1 aar, 28 okt. 1889, Ugift, datter
Jørgen Hansen, 22 år, Ugift, tjenestekarl
Jørgen Chr. Jeppe Johansen, 18 år, Ugift, [tjenestekarl]
Karen Johansen, 41 år, Ugift, tjenestepige
Johanne M. Hansen, 14 år, Ugift, [tjenestepige]

1901
Rasmus Hansen, født d. 29/11-1838, enkemand, Husfader, født i Skamby sogn
Jørgen P. Hansen, født d. 1/8-1880, ugift, Barn, Landmand, født i Skamby sogn
Hans Jørgen Hansen, født d. 23/3-1882, ugift, Barn, Landmand,født i Skamby sogn
Lars Jørgen Hansen, født d. 8/5-1886, ugift, Barn, Landmand, født i Skamby sogn
Anna Kirstine Hansen, født d. 20/9-1893, ugift, Barn, født i Skamby sogn
Karen Hansen, født d. 8/7-1894, ugift, Tjenestepige, født i Vigerslev sogn
Karoline M. Jørgensen, født d. 7/10-1885, ugift, Tjenestepige, født i Skamby sogn
Julie Larsen, født d. 7/7-1888, ugift, Tjenestepige, født i Nyborg Kjøbstad


Byggeskik og bygningshistorie

Byggeskik
Torupgården er en firlænget bindingsværksgård. De fire længer er sammenbyggede omkring gårdspladsen, hvor møddingen – som det var almindeligt – befinder sig. Den tofarvede facade på Torupgårdens stuehus genfindes på mange fynske bondehuse. Taget er belagt med tagrør, og rygningen er med kragetræer.

I 2000 blev Torupgården ombygget og indrettet til aktivitetsgård. Det betyder, at dele af gården er nyindrettet med rum, som er rekonstrueret efter dokumenteret viden om gårdens tidligere udseende samt generel viden om 1800-tallets byggeskik. Fra nyt er således blevet indrettet svinestald, hestestald, kostald, mælkeri, bageovn samt karle- og pigekamre, mens de øvrige rum formentlig er, som de var i midten af 1800-tallet. Alt inventar på Torupgården er kopier eller genstande hjemtaget med henblik på, at de må bruges af museets personale.

Bygningshistorie
Vi kender Torupgården fra en præsteindberetning i 1570, men de nuværende bygninger er langt yngre. De første detaljerede oplysninger om gårdens udseende stammer fra 1830. Da bestod den af et 17 fag langt stuehus, to ladebygninger på hhv. 11 og 18 fag samt en 16 fag lang staldbygning. I 1850’erne blev tre af længerne udvidet, og en ny 21 fag lang lade kom til. Samtidig udskiftedes stuehusets lerklinede vægge med brændte og ’rå’ (ubrændte) sten. I 1855 fremstod gården, som den ser ud i dag.

Torupgården stammer fra landsbyen Torup ved Skamby på Nordfyn - se gården i de oprindelige omgivelser her.