Torrig Station


Torrig Station


Skinnebussen ved Torrig Station. Sporet til venstre hører til Maribo-Torrigbanen


Lindet Station


Banehuse til personalet


Kragenæs station med vandtårn, der blev brugt, da jernbanen havde damplokomotiver


Egholm trinbræt


Den gamle remise fra Maribo-Torrigbanens tid. Siden blev der møbelfabrik og privat beboelse. Der blev bygget til, hvor Aage Møllenbach fik butik. Den brændte, men beboelsen står endnu.

Intro

Torrig station var 1924-1941 jernbaneknudepunkt, idet der gik tog herfra til Nakskov, Maribo og Kragenæs

Maribo-Torrigbanen

Banen var 23,7 km. lang, men dens linieføring var baseret på private hensyn, så den fik den korteste levetid af alle jernbaner i Danmark ( 1924-1941). Det var især Maribo, der var interesseret i en større markedsandel fra det nordlollandske område, idet Nakskov -Kragenæsbanen havde kørt i en del år og derfor var egnens handelsby. Linien gik sådan: Birket trinbræt, Lindet station, Vesterborg, Stokkemarke, Havlykke, Nørreballe, Etrikstrup og Maribo. Firmaet Quade havde opført et muret pakhus ved Lindet station.

Ved anlæggelsen af Maribo-Torrigbanen blev Torrig Station udvidet, så der nu blev 2 læssespor på sydsiden af hovedsporet og 2 omløbsspor ud for stationsbygningen. Der blev lavet en drejeskive og bygget en remise i røde mursten , der kunne rumme den ene af banens dieselmotorvogne . Desuden var der et værksted og overnatningsmuligheder for personalet. Remisen blev siden til møbelfabrik, og derefter til privat beboelse. ( se foto)

Det blev især godstrafik med grus og roer, banen skulle tjene penge på, men efterhånden blev det lastvogne, der overtog grustransporten, så for få passagerer og for lidt gods var skyld i banens lukning. Der var ca. 12 ansatte på banen.


Nakskov-Kragenæs-banen

Nakskov-Kragenæsbanen fungerede fra 1914-1967.
Der var problemer med anlæggelsen af spor mellem Svinsbjerg og Torrig. En dæmning måtte funderes med adskillige læs stabilgrus, før den kunne bære den tunge trafik.
På grund af 1. verdenskrig kunne de bestilte tog ikke leveres, så man måtte leje tog hos Lollandsbanen.
Der var mange rejsende, bl.a. skolebørn, der skulle til Horslunde eller Nakskov. I 1960 var der 300.000 passagerer.

Fra Kragenæs station, der endte ved færgelejet til Fejø, gik ruten over Torrig, Egholm trinbræt ( der hørte til Birket sogn), Svinsbjerg, Ørslykke, Horslunde, Kastager, Onsevig, Købelev, Tjørnevang, Harpelunde og Nakskov. Stationerne havde i begyndelsen hver sin farve.

Torrig Station havde 2 kontorer og tjenestebolig for stationsmesteren og hans familie, postlokale og ventesal ( der blev brugt til dans ved særlige lejligheder). Stationen blev også brugt som telefoncentral for banen. Der var posthus med 3 ruter og 2 ombæringer om dagen.

Som en lille stationsby kendte stationsmesteren de faste passagerer og gav ikke signal til afgang, før alle var med. Da toget sneede inde i Torrig juleaften 1929, skaffede stationsmesteren hurtigt logi til de ca. 65 passagerer på de nærmeste gårde. En gang var det dog ikke stationsmesteren, der kom til at give signal. Fra en godsvogn lød en gennemtrængende hylen, der lød som en togfløjte. Det var en gris,der ufrivilligt kom til at " fløjte afgang". Så konduktøren måtte hastigt med bil til næste station, så hans tur kunne fortsætte.

Da roer og ander gods efterhånden blev transporteret i lastbiler, og folk fik bil, var der ikke grundlag for jernbanen, der måtte lukke 1967.