Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Torpe
Intro
Torpe er nævnt første gang 1459 i formen Torpe. Navnet kommer af torp, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Opdyrkningsprocenten i Skrøbelev sogn var i 1688 32%. Torpe havde da trevangsbrug og takseredes for 67 tdr. htk. mod 56 tdr. htk. i 1844. Gårdene svarede i 1664 bl.a. hvede i landgilde, hvilket er ret usædvanligt. Torpe synes udflyttet og udparcelleret fra Skrøbelev. Torpe stjerneudskiftedes i 1812, og siden er 1 gård flyttet ud. Godsejere og selvejere Under kronlenet Tranekær hørte i 1500 2 selvejergårde og 1 fæstegård. 1 1664 var kronens andel 4 gårde. Den indensogns hovedgård Fårevejle ejede 1 gård i byen indtil 1472. I 1583 havde Fårevejle samlet 3 gårde, og i 1664 var godset nået op på 4 gårde (der derfor som skattefri er udeladt af mandtallet 1610). Ved kronens afhændelse af Tranekær medfulgte de 4 gårde i Torpe. Endnu hundrede år efter var byen delt mellem Tranekær og Fårevejle, hvis 4 gårde var egaliserede. Snart efter samledes byen under Fårevejle, hvor den endnu lå i 1844. I 1903 var der stadig et antal fæsteenheder tilbage. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var fra 1600-tallet til 1903 på 9. Som følge af den sene overgang til selveje voksede hus- og befolkningstallet kun moderat i det 19. årh. Gårdene var i 1688 meget store. Byen udsattes for betydelig lodsejervise egaliseringer.

Areal
Hele sognet 2008 ha heraf opdyrket i 1682: 32%

Driftssystem
Firevangsbrug

Udskiftningsår
1812

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning (!) en uregelmæssig stjernefigur hvor lodderne går fra gårdene ud til ejerlavsgrænsen.