Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Tommerup
Intro
Tommerup er nævnt første gang 1334 i formen Tummæthorp. Forleddet er mandsnavnet Tummi, der var et almindeligt vikingetidsnavn. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1345 ha. store ejerlav var i 1688 44% opdyrket, hvilket er forholdsvis meget i betragtning af at ejerlavet strækker sig langt ind i skovbygdens urolige terræn, som bebyggelsen i øvrigt er stærkt præget af. Mod nord er der af det oprindelige ejerlav udskilt en række skovenestegårde, hvoraf Høgsholt af og til regnes for en integreret del af ejerlavet. Sydligst i Høgsholt skov vidner et voldsted om en nedlagt hovedgård. I 1690 nævnes det, at en af de bedste gårde i sognet Høgsholt er blevet øde og lagt til græsbid, dvs. for Tommerup mænd. Bystrukturen er meget løs og afgørende præget af det kuperede terræn. I 1688 havde byen et uregelmæssigt to-vangsbrug, hvilket ligeledes står i forbindelse med skovbygden. Ressourceområdet indeholdt store dele eng og skov. Som følge heraf takseredes ejerlavet i 1844 (225 tdr. htk.) langt højere end i 1688 (144 tdr. htk.). Allerede i 1540 omtaltes Tommerup skov som forhugget og ilde medfaren. Godsejere og selvejere I 1383 omtales ved et skifte i Ulfeldtfamilien et lille gods i Tommerup bestående af Mosegård med 2 gårde og 4 gårdsæder. I 1472 omtales dette gods blot som 6 gårde. I senmiddelalderen omtales tillige Steensgård og Løgismose som lodsejere i den store by. Også klostrene gjorde sig gældende, Dalum Kloster med 3 gårde og Skt. Knuds Kloster med en enkelt gård. Hertil kom imidlertid i 1537 under kronlenet Næsbyhoved 13 selvejergårde, 1 fæstegård, 1 hus og herligheden af 1 sognekirke-gård. Med reformationene blev kronen (inkl. selvejergårde) dominerende godsbesidder i byen, og i enevældstiden udlagdes disse gårde til ryttergods. Der findes endnu en rytterskole i byen. Overgangen til selveje forløb hurtigt. Allerede i 1802 var 32 gårde og 55 huse i sognet i selveje. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er vanskeligt af følge, fordi en række skovhuse og småbol snart regnes for gårde og snart for huse. Fra 1664 til 1774 synes gårdtallet imidlertid at have været konstant, hvorefter det stiger voldsomt som følge af overgangen til selveje. Hustallet var i 1664 højt som følge af, at selvejergårdene ofte havde huse på deres grund. Fra 1688 til 1774 er stigningen i hustallet nærmest eksplosiv og væksten fortsætter omend i afdæmpet omfang igennem det 19. årh. I de sidste årtier af det 19. årh. startede en udvikling mod bymæssig bebyggelse. I dag fremtræder Tommerup som stationsby. Tommerup præstegård fra 1600-tallet er flyttet til Den Fynske Landsby.

Areal
1345 ha heraf opdyrket 1688: 44%.

Driftssystem
Uregelmæssigt tovangsbrug

Udskiftningsår
1778

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Mange mindre blokke.


Postkort, farver. Tommerup Højskole, Knarreborg St.


Postkort. Tommerup Højskole.


Postkort. Fotografi. Tommerup Præstegård.


Tommerup Præstegård. Kirken, enkebolig og nordfløj set fra vest