Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
TokkelundIntroFortidsmindetTokkehøj
Tokkehøj (080206-4) øst for Assens er et af de fortidsminder, der har været kendt i endog særdeles lang tid. Således omtaler præsten i Gamtofte, Paffuell Enndwold - Poul Enevold ville han nok have heddet i dag - højen i sin indberetning til videnskabsmanden og lægen Ole Worm i 1623: ’’Østenn Gamtoffte neden fraa Lildtofte vdj enn liden lund befindis enn høy, som kaldis Abeldgaardshøy, huorudj en meenis at were begraffuen wed naffnn Tocke, som vwar met fryct achtit och æhrit for en halff gud, aff huilckenn samme lund haffuer sit naffnn och kaldiss Tockelund.’’
Højen, der først blev fredet i 1954, har altså på et tidspunkt skiftet navn, så det nu relaterer sig til den afdøde stormand gravlagt her. En fordybning i toppen af højen, hvori kan ses rester af et stenkammer - måske en dysse - vidner nu om, at monumentet er noget ældre end mands minde. Mens Tokkehøj ligger midt i en dyrket mark, kan der i den lille skov, Tokkelund lige nord for, ses godt et dusin andre mere eller mindre velbevarede gravhøje - de fleste antagelig fra yngre stenalder.
Tokkehøj, gravhøj i Tokkelund, øst for Assens. Fra bogen Fortidsminder på Fyn,fantasiens trædesten, side 50. Sb.080206-4.