Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Tofte
Intro
Tofte er nævnt første gang omkrign 1300 i formen Toffte Skouff. Navnet kommer af toft, som betyder ’det af fællesskabet undtagne, til bebyggelse med mere beregnede areal, der tilkom hver gårdejer i en by’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Tofte opmåltes o. 1800 under et med udflytterbebyggelsen Skårup (oprindelig skov-torp jfr. omtalen o. 1300 Tofte Skov), og Toftes nordlige bydel flyder da også næsten over i Skårup. Den markerede opdeling af Tofte i to bydele giver sig iøvrigt udtryk i at den sydlige halvdel i 15-1600 tallet bærer det selvstændige navn Hagebølle. Tofte-Skårup ejerlav var o. 1800 på 343 ha, hvoraf i 1682 62% var opdyrket. Dette tal er dog ikke helt pålideligt på grund af skelreguleringer på sogneplan i 1700-tallet (se under Eskildstrup). Tofte takserede i 1688 til 53 tdr. htk. og tilsvarende til 46 tdr. i 1844. Byen havde i 1682 trevangsbrug og dyrkningsfællesskab med Skårup og Kærby. Tofte blokudskiftedes i 1794, men ingen gårde er flyttet ud. Godsejere og selvejere Tofte havde i senmiddelalderen meget sammensatte besiddelsesforhold. I 1400-tallets begyndelse omtales 2 gårde til Esben Thordsen og 2 gårde til jomfru Grete Finkesdatter. Omkring 1500 ejede Ivernæs (Wedellsborg) 3 gårde, hvoraf de 2 ved et skifte i 1520 fulgte Enggård (Gyldensteen). Dallund besad år 1500 andre 3 gårde, medens Bogense kirke besad 2 gårde. De resterende 5 gårde (4 selvejergårde og 1 ugedagsbol) lå til kronen og afhændedes sammen med Harritslevgård i 1560 (og 1584). Med i salget fulgte også herligheden til de 2 kirkegårde. Situationen var stort set uændret i 1664 (hvor de to kirkegårde er regnet som krongods skønt herligheden fulgte Harritslevgård), men i løbet af 1700-tallet lykkedes det for Harritslevgård at samle hele byen. I 1783 ejede hovedgården 9 gårde, medens den tiende tilhørte Elvedgård. I 1844 var Harritslevgård stort set enebesidder men overgangen til selveje var afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde flader fra 12 til 10 inden 1664 og stabiliserer sig herefter på dette niveau. Antallet af huse i byen ekspanderer kun langsomt i det 19. årh. ligesom befolkningsvæksten ligger under det normale. Gårdene var i 1688 forholdsvis små (52 tdr. htk.) Inden 1783 blev byens gårde imidlertid egaliseret under et med Harritslevgårds bønder i Skårup, Kærby, Skovby og Eskildstrup på et niveau o. 70 tdr. htk.. For at nå dette blev der taget jord fra Skovby, Eskildstrup og Skårup, som det forklares i 1783 jordebogen.

Areal
Skårup og Tofte: 343 ha heraf opdyrket 1688: 62%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Blokudskiftning