Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Toderup
Intro
Toderup er nævnt første gang 1402 i formen Thothorp. Forleddet er en form af mandsnavnet Toti. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 125 ha store ejerlav var i 1682 79% opdyrket. Som følge af den høje opdyrkning ansættes byen til 38 tdr htk. mod 28 tdr. i 1844. Byen havde i 1682 almindelig trevangsbrug, som det er typisk for sletten. Toderup er en udflytterbebyggelse fra Særslev. Toderup stjerneudskiftedes i 1786, og siden er en enkelt gård udflyttet/ nedlagt. Godsejere og selvejere I 1498 erhvervede Jørgen Marsvin 1 gård i Toderup, der i øvrigt husede 1 kronfæstegård under Rugård len i 1537. I 1664 tilhørte de 3 adelsgårde Harritslevgård og Enggård (Gyldensteen). I 1783 besad de to hovedgårde henholdsvis 1 og 3 gårde i byen. Overgangen til selveje var afsluttet inden 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen var fra 1511 til 1774 uændret 5 og dalede herefter til 4 i løbet af det 19. årh. Hustallet spiller til stadighed en ubetydelig rolle, hvorfor befolkningsvæksten i det 19. årh. ligeledes har begrænset omfang. Gårdene var i 1688 af stor gennemsnitsstørrelse og størrelsesfordelingen var ret jævn, omend der muligvis ikke er tale om en egentlig regulering.

Areal
125 ha heraf opdyrket 1688: 79%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1786

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, udskiftningshegnenes mønster indgår dog ikke som stjerne, men de enkelte marktilliggender strækker sig fra de omtalte gård til ejerlavets skel.