Tingstedet i Aller.
Mindesten. Fotograf: Christiansfeld Arkiv
Intro
I dag, hvor gamle historiske begreber som Herred og Ting næsten er gået i glemmebogen, og hvor sogn er ved at miste sin betydning, så er det nok værd at stoppe op og se, hvad der gemmer sig bag dette anlæg i Aller.
Datering: 19.november 1938
Rejst af Aller Borgere
Tingstedet ved Aller.
På østsiden af vejen gennem Aller ligger et smukt lille anlæg med en stor hovedsten og femten mindre sten i en rundkreds. På hovedstenen kan vi læse: ”Hertug Hans den Ældre lod året 1562 Tyrstrup Herreds tingstokke flytte til Aller. Her var tingsted indtil 1864.” På de mindre sten står navnet på femten sogne.
Anlægget, som vi ser det i dag, blev etableret i 1938 af en kreds af lokalhistorisk interesserede i Aller og indviet den 19. november under overværelse af over to hundrede lokale beboere, og hvor stiftsamtmand Lundbye fra Haderslev foretog den højtidelige afsløring.
I dag, hvor gamle historiske begreber som Herred og Ting næsten er gået i glemmebogen, og hvor sogn er ved at miste sin betydning, så er det nok værd at stoppe op og se, hvad der gemmer sig bag dette anlæg i Aller.
Da ”danernes lande” omkring 800-tallet blev samlet til kongeriget Danmark, var der behov for en administrativ og retslig inddeling af landet, og i Jylland fik vi ”Syslerne”, og hvert Syssel blev inddelt i Herreder. Vores del af landet lå i Tyrstrup Herred i Barrit Syssel.
Efter vikingetiden forsvandt sysselinddelingen, men herrederne bestod helt op til midten af 1800-tallet.Da kristendommen med tilhørende kirker var fuldt indført omkring år 1200, blev der til hver kirke tillagt et sogn med dets beboere, her i Tyrstrup Herred således femten sogne, og det er navnene på disse sogne, vi ser på anlæggets mindre stene.”Ting” er en oldgammel betegnelse for forsamling, mest i betydning af retsforsamling, hvor retten blev sat, og domme blev forkyndt, men det også et sted, hvor frie folk kunne mødes og drøfte vigtige sager af fælles betydning, og det var steder, hvor kongen kunne komme og møde sit folk. Ned igennem Middelalderen har vi således her i Jylland haft de to store landsdelsting, Urnehoved Ting og Viborg Ting, hvor vi fra vores historie ved, at konger mødte frem for at få deres kongevalg bekræftet.
Under landsdelstingene var der så herredsting i hvert herred, og under dem by ting og landsbyting. Således har vi her i Bojskov en ganske lille matrikel ved den nuværende vej Østerled, og her siger overleveringer, at Bojskovs beboere mødtes og holdt ting helt op i 1800-tallet.
Men mest betydningsfulde var Herredstingene, hvor retshandlinger blev gennemført og domme afsagt, og var det alvorlige forbrydelser, hvor dommen lød på dødsstraf, var det også her tæt ved tingstedet, at straffen blev effektueret. Galgen stod som en manende advarsel.
Tinget i Aller lå nær kirken, og man mener, at det var i kirken, man opbevarede herredets breve og dokumenter og tingbøgerne, hvor dommene blev nedskrevet, for i de første 200 år foregik tinghandlingerne under åben himmel. Først i 1700-tallet fik man et tinghus, der lå der, hvor anlægget nu er placeret.
Desværre er tingbøgerne for lange perioder forsvundet, men det, der findes, giver et godt billede af rets udøvelsen i Herredet. Her er ført talrige processer, afsagt utallige domme og afsluttet en mængde civile sager hvert år. Så det er måske ikke helt ved siden af, når der i et gammelt atlas over kongeriget står om de slesvigske bønder: ”deres største fejl er en overmåde trættekærhed for sager af ringe betydning!” Galgebakken eller retterstedet, der hørte til tingstedet, lå på en bakketop nogle få hundrede meter mod øst, bakken kan stadig genkendes lidt nord for den nuværende Kobberstedvej.
I en bevaret kirkebog fra Tyrstrup og Hjerndrup kirker findes en beretning om den formentlig sidste henrettelse, der fandt sted ved tingstedets rettersted. Det drejede sig om Hans Bødicher fra Hjerndrup, der den 3. august år 1700 blev kendt skyldig i giftmord på sin kone, der lå i barselsseng, og den 17. august blev ”levendes stejlet” på retterstedet, som der står i kirkebogen.