Thrige - Maskinværkstedet 1930


Maskinværkstedet 1930

Intro

Maskinværkstedet fra 1930 var oprindeligt indrettet til masseproduktion af skruer og bolte. Senere blev det anvendt til lærlingeværksted. Thrige tog et nyt lærlingehold ind hver anden måned.

Læs om Thomas B. Thrige og hans virksomhed.


Automatværkstedet er bygget i 1926, og det er en simpel konstruktion uden de store arkitektoniske detaljer, der præger de store fabrikker i karreen. Et gennemgående træk for de bygninger der lå ind mod karreen, Værkstedet har træk, der er klassiske for industrien, for eksempel de store vinduespartier, der skulle sikre lys til at arbejdet. I dag er bygningen ombygget til kontorer. Selvom automatværkstedet er en relativ billig bygning i et plan, må opførelsen af den have repræsenteret en signifikant investering. I bygningen var der 55 arbejdsmaskiner og 60 motorer, og billeder fra værkstedet viser, at der næsten var en maskine per ansat. Der var altså en høj grad af mekanisering. I bygningen konstruerede man bolte og møtrikker til resten af de maskiner, som virksomheden producerede. Automatfabrikken er på den måde et klassisk eksempel på moderne produktion, hvor enkeltdele bliver produceret et sted og samlet et andet. Automatfabrikken kan også ses som et forsøg på at få mere kontrol over produktionen, ved selv at bygge nogle af de dele, som man skal bruge til at lave en motor. Markedet var i perioden relativt usikkert med flere kriser, og det har derfor været fornuftigt at kunne sikre sin egen forsyning. I 1950’erne står værkstedet nu beskrevet som et akselværksted, det er dermed overgået til at bygge større dele. Det tyder på, at man er gået væk fra at producere sine egne bolte og møtrikker. Med adgang til et større marked i halvtredserne var det ikke længere rentabelt for danske virksomheder at producere hver eneste lille del af motoren selv. I en periode var værkstedet også et lærlinge-værksted. Mod slutning af 1960’erne blev bygningen til lager og transformerstation.