Thorsbro Vandværk


Thorsbro Vandværk. Thorsbro Vandværk er opført i årene 1906-09

Intro

Thorsbro Vandværk i Ishøj er opført i årene 1906-09. Arkitekt Andreas Fussing har tegnet vandværket, og Københavns Kommune var bygherre. I takt med Københavns vækst omkring år 1900 steg behovet for vand...

Thorsbro Vandværk i Ishøj er opført i årene 1906-09. Arkitekt Andreas Fussing har tegnet vandværket, og Københavns Kommune var bygherre. I takt med Københavns vækst omkring år 1900 steg behovet for vand. De eksisterende vandværker kunne ikke længere følge med, og Københavns Vandforsyning måtte gå nye veje. Fra Thorsbro Vandværk blev vandet pumpet op og via trykledninger ført videre til reservoiret under Søndermarken. Herfra blev Københavns befolkning forsynet med vand. Der pumpes stadig vand under det gamle værk. De gamle bygninger er imidlertid i dag fredet og omdannet til museum. ''Kom, hør motoren brøle!'' Thorsbro Vandværk er en arkitektonisk lille perle fra 1908. Fra dengang København voksede og krævede mere og mere vand. Inde i den gamle maskinhal står stadig en mindre og tre store motorer, som blev bygget på B&W Maskinfabrik i 1930'erne. Motorerne blev senere taget ud af drift, og vandværket er omdannet til museum. Men i forbindelse med vandværkets 100-års jubilæum fik man gang i en af de 80 år gamle, brølende dieselmotorer. Den bliver nu startet i forbindelse med rundvisninger, så besøgende kan fornemme det liv, der engang var her. På udvalgte dage om sommeren er der mulighed for at besøge museet.