Terslev Kro


Luftfoto af Terslev Kro


Terslev Kro som den så ud indtil 1971

Intro

Terslev Kro var mere end 300 år gammel, da spiritusbevillingen i 1922 kom i fare. Da bevillingen skulle fornyes, gik blandt andre sognepræsten imod.

Pastor Birke og spiritusbevillingen

I 1920'erne var der skarpe skel mellem folk fra nedensognet og folk fra ovensognet i Terslev.

Pastor Birke passede sine kirkelige aktiviteter på upåklagelig måde, men han kunne med ildhu gå ind i forskellige ”udenværker” i sognet ikke mindst på afholdssagens område. Det kunne ovensognets folk og krotilhængerne ikke lide. Tilmed havde han været så formastelig at tilslutte sig egnens forkætrede rebeller. Han havde nemlig tilsluttet sig Det Radikale Venstre.

Pastor Birke havde sine meningers mod. Når han gik ind i en sag var det lige på og hårdt. Da muligheden bød sig, gik han ind i spørgsmålet om, hvorvidt der skulle være en kro i Terslev eller ikke. I 1922 skulle kromandens bevilling til gæstgiveri og spiritusudskænkning fornyes, så det ansøgte han om, og sognerådet skulle give sin anbefaling.

Afholdsforeningens medlemmer underskrev og indsendte en anmodning til sognerådet om at få foranstaltet en kommuneafstemning for eller imod spiritusudskænkning i Terslev Kro.
Sognerådets medlemmer var delt i spørgsmålet om afstemning, men et ja fra tre af rådets ni medlemmer var nok til, at en afstemning skulle holdes. To medlemmer havde allerede underskrevet anmodningen om afstemning, men der skulle altså være et medlem mere, men hvem ville være med til det?

Krotilhængerne var fortrøstningsfulde og anså det som sandsynligt, at kun de to sognerådsmedlemmer ønskede afstemning, og så kunne sognerådet blot anbefale fornyelsen, men det kiksede! Et tredje medlem ønskede en klaring af sagen og tilsluttede sig de to øvrige, selv om han ikke var afholdsmand. Da drattede månen ned i hovedet på spirituskroens tilhængere!

Afstemningen blev gennemført, og spirituskroen blev stemt ned. Det var nedensognets folk, der mødte talstærkt op og stemte imod fornyelse af spiritusbevillingen. Kroens ejer, Anders Nielsen, rejste dagen efter til politimesteren og spurgte om, hvad han nu skulle gøre. Svaret var: ”De skal bare handle videre og drive kroholdet, som De er vant til at gøre, det er på mit ansvar.” Selvom bevillingen var stemt ned, fortsatte spiritusudskænkningen.

Inden længe blev amtmanden gjort opmærksom på, at på Terslev Kro blev der udskænket spiritus, uden at kromanden havde bevilling dertil. Amtmanden forlangte, at kroen straks skulle lukkes, indtil der var givet bevilling igen. Kroen var så lukket i tre uger. I disse uger indsendte kromanden ansøgning til amtet om at få spiritusbevillingen fornyet, idet han fik sognerådets anbefaling. Amtets forretningsudvalg gav hurtigt bevilling. Kroen blev så genåbnet.

Umiddelbart så det ud, som om afholdsfolkene og nedensognets beboere havde tabt, men det blev gjort begribeligt, at kroen skulle drives med fornuft og ansvar ikke mindst i forhold til sognets unge. Senere fik pastor Birke en henstilling eller advarsel fra nogle, som han havde været i modarbejds-
forhold til i krospørgsmålet, at han måtte holde op med at deltage i den slags uroligheder og ikke deltage i noget partivæsen i sognet. Man ville ikke finde sig i, at han som præst på den måde var med til at skabe splittelse mellem sognets beboere.

Pastor Birke havde ikke problemer med at holde sig i ro, for hans helbred var ikke så godt, og i 1930 døde han.