Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Tellerup
Intro
Tellerup er nævnt første gang 1295 i formen Teblæthorp. Forleddet kan være navneordet Telne, som betyder fiskeruse. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggendeAf det 332 ha. store ejerlav var i 1682 64% opdyrket, hvilket er overraskende meget i betragtning af det stærkt kuperede terræn, Tellerup Bjerge - sydligt i ejerlavet. Dette område, der nu er skovklædt, var imidlertid opdyrket o. 1800 (NB. mulighed for højryggede agre bevarede i skoven, jvf. Ørslev). Byen havde i 1682 4 vange og takseredes til 66 tdr. htk. 1684 mod 45 tdr. i 1844. Tellerup synes opstået som udflytter-rydningsby fra Lunge i nabosognet Gelsted - at dømme efter de regulerede skelforhold mod øst. I ejerlavets vestlige del er senere udparcelleret enestegårdene Ulvsrod (nævnt o. 1500), Kællingebjerg (tingsted for Wedellsborg birk indtil 1928) og Rue. Ejerlavet kranses af ikke mindre end 3 møller, Lamose, Gammeldam og Hylke møller, der alle nævnes i 1500-tallet. Tellerup udskiftedes i 1783, og siden er en enkelt gård nedlagt. Godsejere og selvejereOmkring 1400 erhvervede Bernikke Skinkel til Iversnæs (Wedellsborg) 2 gårde i Tellerup. 100 år efter afhændede Henrik Knudsen 1 gd. i Tellerup samt Ulvsrodgård til Husby præstembede. Odensebispen ejede i 1514 en enkelt gård i byen i tilknytning til bispens Ørslevgods (se under Ørslev). Men byen domineredes af selvejere, hvoraf der i 1586 fandtes 5 under kronlenet Hindsgavl. Samme år afhændede kronen en 6. selvejergård i Rue til den nyoprettede indensogns hovedgård Tybrind. I 1664 var godsfordelingen stort set uændret. Under kronens del lå Lamose Møllegård, Tybrind var nået op på 3 gårde og 4 huse (incl. Ulvsrod og Gammeldam møllehus). De 2 resterende gårde (incl. Kællingbjerg) tilhørte den svenske adelsslægt Bjelke. 100 år efter var hele (?) byen under Tybrind hovedgård (tilhørende grevskabet Wedellsborg). Blandt de 10 gårde var Kællingbjerg og Ulfsrod samt Lamose Møllegård. Hertil kom Gammeldams Møllehus. Grevskabets frasalg af fæstegods skete meget sent (fra 1916). Landsbyens udviklingAntallet af gårde i ejerlavet falder svagt fra 1600-tallet og frem til 1800-tallet. Antallet af huse stiger kun i begrænset omfang igennem det 19. årh., hvorfor befolkningsvæksten hurtigt vender til stagnation og tilbagegang inden 1901. Gårdene var i 1684 i gennemsnit under normal størrelse, men gårdene fordelte sig meget jævnt størrelsesmæssigt. Blandt de 11 gårde i 1664 (foruden møllegården) var 3-4 bol (inkl. skovbolene Ulfsrod og Kællingebjerg), hvilket er typisk for skovegne. Måske på grund af det uensartede terræn og sammensatte strukturer i ejerlavet (skovbol, møllebrug, landsby) synes der aldrig at være foretaget en egalisering.

Areal
332 ha heraf opdyrket 1688: 64%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1783

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige rektangler.