Teglværket og badebroen


Hov Kalk - og Teglværk i begyndelsen af 1900 - tallet


Hov Strand. Badebroen. 1910

Intro

Her ved den nuværende færgehavn lå der førhen et teglværk. Nedenfor teglværket kunne det finere borgeskab omkring år 1900 nyde strandlivets glæder fra den nye badebro

Teglværksgrunden

Ved de høje fyrretræer op mod det grå hus, der tidligere var mejeri, lå der førhen et Kalk- og Teglværk. I dag fremstår stedet som en parkeringsplads Teglværket blev opført omkring 1880 af godset Rathlousdal, som ejede det meste af jorden ved Hou. Teglværket blev revet ned i 1928, da man ikke længere kunne finde ler i nærheden af god nok kvalitet. Kalkstenene blev indskibet udefra, men leret gravede man i områderne langs Skolegade i Hou. Foruden teglværket har der også været andre virksomheder på denne del af havnen, bl.a. et gammelt pakhus og et savværk. Ved den nuværende færgehavn blev der omkring år 1900 opført en badebro med badehuse. Broen var opført af fru Philippa Wahl, en søster til hofjægermesteren på Rathlousdal, og hun havde et fint pensionat nede ved havnen. Til badeanstalten hørte en næsten 100 m lang badebro. Broen var så lang for, at man kunne komme henover det bælte af tang og ålegræs, som bredte sig langs hele kysten, og broen fandtes til engang i 1930’erne. Badebroen var beregnet for det bedre borgerskab, men stranden og havet kunne også bruges af andre end dem. I 1884 oprettedes ”Hou Søbadeanstalt” på foranledning af godsejer Emil von Holstein-Rathlou. Her kunne fattige få et sundt havbad, og ubemidlede kunne, efter indstilling fra egnens læger, få fribillet til badeanstalten. Badeanstalten blev taget i brug kort efter, at jernbanen kom til byen, og dermed startede en helt ny trafik, nemlig badetoget med kirtelsvage børn. I slutningen af 1800-tallet var tuberkulose ret udbredt, især blandt skolebørn fra dårlige sociale kår, og jernbanen gav frirejser til børn, der af lægen var beordret til at tage friske havbade. Alene i 1886 tog 2.500 syge børn og voksne toget til Hou for at bade. Ordningen med frirejser fortsatte indtil 1957, men i de sidste mange år kunne alle børn gratis komme med toget.