Teglværket i Den Fynske Landsby

Bladstrup Teglværk - ovnhuset i Den Fynske Landsby.

Arbejdere foran Bladstrup Teglværk, der nu er i Den Fynske Landsby.

Bladstrup Teglværk, mens det endnu lå på sin oprindelige nordfynske placering. Nu er det at finde i Den fynske Landsby.

Den Fynske landsby bygger en rekonstruktion af tørreladen til Bladstrup Teglværk. Den stod færdig i 2014.

Intro

Bladstrup Teglværk (hus nr. 12) er et af mange små teglværker, som i slutningen af 1800-tallet dukkede op overalt, hvor der var forekomster af ler i jorden. Overalt på landet afløste murstenshuse nu de gamle bindingsværksstuehuse.

Rasmus Rasmussen var bonde og teglbrænder. Adskillige af hans slægtninge drev også teglbrænderi. Da teglværket blev bygget i 1889, var det knyttet til et lille landbrug med 5 tønder land jord. Landbruget blev udvidet løbende indtil 1940, da den sidste teglbrænder, som også hed Rasmus Rasmussen, lukkede og slukkede og helligede sig driften af de nu 46 tønder land.

Der blev gennemført op til 10 brændinger pr. år i sæsonen, som strakte sig fra ca. 20. april til december. I den periode ville frost ikke ødelægge sten, som lå til tørre. Fem – seks mand arbejdede i teglværket. To i lergraven, én ved æltemaskinen, én skar stenene af fra formemaskinen, og én kørte stenene til tørreladen. Ca. 50.000 sten blev stablet i rækker i ovnen, således at de otte indfyringshuller ikke blev blokeret. Indsætningsåbningerne blev derefter muret til, og brændingen kunne begynde. Den varede ca. 10 døgn. Produkterne var facadesten, skillerumssten og drænrør.

Oprindelig kørtes leret fra lergraven på hestetrukne vogne, såkaldte ’mergelkasser’, men i 1932 blev der etableret et tipvognsspor, som lettede transporten meget. I 1933 blev der installeret et blæseanlæg til fyringen. Det gjorde brændingen jævn og reducerede brændselsmængden.

Folketællinger
1890
Hans Rasmussen, 33 år, Gift, Husfader Hus- og Teglværksejer
Christiane Jørgensen, 27 år, Gift, Husmoder
Ane Kirstine Jensdatter, 62 år, Enke, Svigermoder
Rasmus Christian Rasmussen, u. 1 år, Ugift, Barn
Rasmus Madsen, 37 år, Ugift, Tjenestekarl

1901
Hans Rasmussen, født 23.4.1856, Gift, Husfader, Teilmester og Lanbruger, født i Allesø Sogn
Christiane Jørgensen. født 11.10.1863, Gift, Husmoder, født i Lumby Sogn, Odense Amt
Rasmus Christian Rasmussen, født 29.6.1889, Ugift, Barn, født i Hjadstrup Sogn, Odense Amt
Anton Marius Rasmussen, født 30.4.1893, Ugift, Barn, født i Hjadstrup Sogn, Odense Amt
Jørgen Carl Rasmussen, født 28.10.1896, Ugift, Barn, født i Hjadstrup Sogn, Odense Amt
Marie Christine Rasmussen, født 18.4.1898, Ugift, Barn, født i Hjadstrup Sogn, Odense Amt
Meta Geogine Hansen, født 1.6.1885, Ugift, Tyende, født i Kauslunde Sogn, Odense Amt
Laurits Thedog Nielsen Høilund, født 18.10.1880, Ugift, Tyende, født i Otterup Sogn, Odense Amt
Ane Kirstine Jensen, født 26.4.1827, Ugift, Partikulierinde, født i Lumby Sogn, Odense Amt

Teglværksovnen er bygget som et tykvægget kammer i gule sten. Det støttes af to ’stræbepiller’ i hver ende. Rundt om ovnen står en bindingsværksbygning, som ydede ly for vejr og vind. Træet stammer fra en nedbrydning og er altså genbrug. Bygningen er på ingen måde tæt, taget ikke understrøget, idet røgen fra brændingen skulle kunne komme ud. Der er to trægavle øverst, som hver især har en lem, der kunne åbnes, hvis der var behov for bedre aftræk. Teglværksbygningen blev udvidet lidt i begge ender i 1924 for at lette passagen inden døre. Til bygningskomplekset hørte to tørrelader, som var 29 meter lange, 6-7 meter brede og ret lave. Taget var, ganske udsædvanligt, af det helt nye materiale: tagpap. I 2014 indviedes en rekonstruktion af den ene tørrelade samt ælteværk og strygeplads, så man nu kan se alle dele af teglværkets arbejdsprocesser repræsenteret i Den Fynske Landsby. Teglværket stammer fra Bladstrup på Nordfyn. Se det i[https://historiskatlas.dk/Bladstrup_Teglværk_(7447) de oprindelige omgivelser he]r.

Bladstrup er en mindre udflytterlandsby fra middelalderen, som gennem tiden har bestået af 8-10 gårde og nogle få huse. Den udviklede sig mindre end normalt i 1800-tallet, idet tilvæksten kun var på seks huse. Senere er landsbyen blevet delvis opløst, ved at gårde er flyttet ud på markerne.