Teglgrave under Nørholm


I terrænet ses fordybninger, der er rester af teglgrave. Her blev der gravet ler til mursten. Området hørte under Lunderup - Nørholm. Gravene er i dag bevokset med krat.


Lergravene ved Teglgård, Rosengårdsvej, ligger tæt på den nuværende vej. Her ses en del af teglgraven nede i krattet.


Relief-kort, hvor teglgravene langs Rosengårdsvej træder tydeligt frem. Her blev der gravet ler til tegl-fremstilling under Lunderup og Nørholm

Intro

Lige nord for Varde, langs Rosengårdsvej, ligger en ud af flere 'Teglgårde' i området. Teglgårdene eller teglladerne markerer de steder, hvor der blev gravet ler til teglsten. Det skete som en del af fæstearbejdet under Nørholm og Lunderup.

Teglproduktion

Murstenene laves
Leret til murstenene blev gravet op om efteråret. Det skulle ligge vinteren over, før det kunne bruges. I forsommeren blev leret æltet: Man lod køer eller heste trampe rundt i det. Derefter blev murstenene strøget i en form af træ og lagt til tørring. Efter et par dage blev stenene rejst på højkant, for at bunden også kunne tørre. Murstenene lå sommeren over, så man var sikre på, at de var tørre. Selve brændingen fandt sted i efteråret og varede flere dage. På hedehegnene brugte man ofte tørv som brændsel. Der skulle 7-10 brændinger til før der var mursten nok til et stuehus.

En fortælling om teglproduktionen
Salomon J. Frifelt og T. Tobiassen Kragelund fabulerer i 1936 frit over fordums tegl-produktion på Nørholms jorde i romanen "Teglstensbrokker i en plovfure":

"Men den stedkendte kan fortælle det samme, som de mange røde Teglstensbrokker omkring Jorddyngen melder: Nej, det er ikke nogen Gravhøj, men Resterne af en gammel Teglovn. - Der er Ovnen. En Stump Mur med ildskørnede Mursten stikker et Hjørne frem af den tilgroede Jordhøj. De to runde Fordybninger lidt borte er æltekulerne - Se blot, der er endnu Rester af en Kampestenskant og af Sten pikning i Bunden. Her har Heste eller Stude aset rundt og rundt med Æltevognen i et slimet Pløre af Lermasse. Fra de dybe Lergrave hist henne er Leret trillet op med Trillebør. Og Vand er slæbt op i Tusindvis af Spandfulde. Der, lidt borte fra Ovnen, hvor nu Dueurt og Rølliker breder sig, ligger gemt og overgroet to Rækker Graasten. Det er Syldstenene for det Knæhus, der engang har staaet her, dels for at huse de mange Læs Klyne, som skulde bruges til Brændingen. Dels for - om en Tordenbyge trak op - at gi Husly til Stenene, mens disse laa bredt ud over Tørrepladsen for at tørres før Brændingen. Og den store Fordybning ned i Jorden der ved Siden af Ovnen er Fyrgraven eller Forhuset, hvorfra der blev fyret under Stenene. Hen over den har ligget Stænger og Rafter med Tag af Lyng eller Hedetørv. Her nede i Forhuset var lunt og tørt, ikke blot for de Klynedynger, som her laa til at fyre med, men ogsaa for de Folk, som søgte sammen her til »Teglovns-Sjov« de Aftener, Brændingen stod paa."


Teglgraven ved Rosengårdsvej

Herregårds-tegl
Teglgraven ved Rosengårdsvej er stadig markant i landskabet. På relief-kort kan man tydeligt se de gamle ler-grave.

Fæstebønderne under Nørholm er formodentlig blevet sat til at grave ler og brænde tegl med jævne mellemrum. Fra fæstebreve ved vi, at det var skrevet ind i kontrakten, at fæstebonden skulle køre tegl for herremanden, når der var behov for det. Et vognlæs tegl bestod af 150 sten.

Herremanden til Nørholm har haft brug for tegl til godsets bygninger. Den nuværende hovedbygning på Nørholm blev opført af A. C. Teilmann i 1780 i gule mursten. De gule sten er lavet af blåler, der bliver gult ved brændingen. Blåleret er ler som kommer fra lag, som ikke er iltet.

Tegl til bøndernes gårde
Fra 1700-tallet og fremefter bliver det almindeligt at bygge vestjyske gårde i tegl. I 1700 og 1800-tallet blev teglene ofte fremstillet helt lokalt. Forudsætningerne for teglproduktion - ler, vand og brændsel - findes alle steder. Rødler er det mest forekommende ler. Det har fået sin farve, fordi der er kommet ilt til jernet i leret i jorden. Brændsel var ofte tørv. Tit byggede man en teglovn tæt på stedet, hvor huset skulle bygges.