Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Tarup - Sdr. Nærå Sogn
Intro
Tarup er nævnt første gang 1398 i formen Tadorp. Forleddet er måske ’thak’, der betyder tagrør. Efterleddet er ’-torp’, som betyder bebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 277 ha. store ejerlav var i 1688 64% opdyrket. Ejerlavet vurderedes i 1688 til 53 og i 1844 til 57 tdr. htk. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt. Ejerlavet synes opstået som udflytterbebyggelse fra Nærå, og bebyggelsen omtales da også i 1500-tallet som Nærå Torp eller Lille Torp. I landsbyen opstod muligvis allerede i 1400-tallet en hovedgård, Torpegård eller Lille Torpegård, i hvert fald rækker den nuværende hovedgård tilbage i anden halvdel af 1500-tallet. Teoretisk set kan Lille Torp og Tarup opfattes som 2 selvstændige bebyggelser, men der er snarest blot tale om varierende navneskik, og i givet fald er Torpegård senere skilt ud fra Tarups ejerlav. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen synes bl.a. Lykkesholm og Skt. Hans Kloster i Odense at have ejet gods i byen. I 1544 havde Hesselagergård herlighedsret til 1 gård i byen. I 1664 var byen næsten i sin helhed samlet under Torpegård. Overgangen til selveje var for gårdenes vedkommende stort set afsluttet i 1844, medens Torpegård dog stadig ejede 1 gård og 7 huse i byen på dette tidspunkt. Landsbyens udvikling I 1511 opgives antallet af bønder i Lille Torp til 4, men det lave antal kan stå i forbindelse med Torpegårds evt. tilstedeværelse, i hvert fald afspejler det lave antal skattepligtige bønder i 1610 klart nok de skattefri hoveribønder til Torpegård. Fra 1664 til 1774 ligger gårdtallet i byen konstant på 8 og stiger herefter i lidt mere end normalt omfang ved godssystemets opløsning. Hustallet var allerede højt i 1774 og voksede herefter meget voldsomt, ligesom befolkningsvæksten langt overstiger det normale. Gårdene var i 1688 gennemsnitlig af jævn størrelse. Der synes inden godssystemets opløsning at være foretaget en egalisering af gårdene i byen. I 1700-tallet omtales en vandmølle i byen, hvis mølledam ses på udskiftningskort. I 1873 var der foruden vandmøllen 2 vejrmøller i ejerlavet. Der blev i det 20. århundrede indrettet savværk i vandmøllen.

Areal
277 ha heraf opdyrket 1688: 64%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1795

Udskiftningstype
Blokudskiftning.