Tamdrup Kirke


To af de 29 forgyldte kobberplader fra kirkens alter. Øverst et motiv forestillende præsten Poppo iført en glødende jernhandske. Nederst ses Harald Blåtands dåb. De originale plader er udstillede på nationalmuseet. Foto: Horsens Museum


Alteret med de 29 gyldne plader i Tamdrup Kirke. De originale, guldbelagte plader er udstillet på Nationalmuseet. Foto: Horsens Museum.


Kirkens altertavle er fra omkring 1625 med malerier fra 1875 af Niels W. Fjeldskov. Yderligere bemaling af P. Bagger i 1934. Foto: Horsens Museum.


Gud afviser Kains kornneg (th.), mens han tager imod Abels offerlam (t.v.) ved at løfte sin hånd. Kalkmaleriet er et af Danmarks ældste og findes i kirkens triumfbue mellem koret og skibet. Billede: Hideko Bondesen, http://www.nordenskirker.dk


De originale forgyldte plader som udstillet på Nationalmuseet. Jesus ses her omgivet af de fire evangelistsymboler: Johannes-ørnen, Markus-løven, Lukas-oksen. Matthæus symboliseres ved et menneske med vinger. Foto: Kim Bach, Maj 2011.


Tre nyopgravede mønter fra skattefundet ved Tamdrup i 2013. Fundet har bidraget med yderligere oplysninger om Tamdrup Kirkes rolle i den tidlige middelalder. Alle mønter i fundet er danske og slået under Svend Estridsen. Foto: Horsens Museum


Møntskatten under udgravning nær Tamdrup Kirke i 2013. I alt blev der fundet 28 hele og fragmenter af 30 sølvmønter. Skatten er formentlig nedlagt omkring år 1060. Foto: Horsens Museum

Intro

Udadtil ligner Tamdrup Kirke en ganske almindelig landsbykirke. Men den store kirke og området omkring den gemmer på en unik historie og endnu uløste gåder.

Kirkestien

Stier fra en svunden tid
Tamdrup kirkesti og andre kirkestier vidner om en svunden tid, hvor både bønder og højerestående borgere har valfartet til gudstjeneste. Hvad enten det var til fods eller i hestevogn, benyttede fattig som rig den samme kirkesti - søndag efter søndag. Et fænomen der i dag pga. moderne transportmidler og nyere veje er gået i glemmebogen.

Kirke eller gabestok
Igennem 1700- og 1800-tallet gik kirkegængere fra omkringliggende gårde og landsbyer ad stien til Tamdrup Kirke. Det er let at forestille sig den menneskestrøm, der gik mod kirken hver søndag. Især da kong Christian VI i 1735 indførte tvungen kirkegang. Hvis ikke man mødte op i kirke eller endnu værre: forlystede sig om søndagen, kunne man nemlig se frem til en klækkelig bøde - eller måske endda en tur i gabestokken!

Overpløjet historie
Til trods for at Tamdrup Kirke og dens omgivelser på 54,5 hektar blev fredede i 1948, blev den historiske sti pløjet over i år 2000. Idag er der derfor ingen spor af den sti der, udover være en del af et nationalt mindesmærke, også havde stor lokalhistorisk betydning. Spor fra den gamle landbokultur fra 1700- og 1800-tallet er i forvejen sjældne på grund af det industrialiserede landbrug.


Kalkmalerierne

Danmarks ældste kalkmalerier
Lige fra dens opførelse har kirken været prydet med smukke kalkmalerier. Skjult af de nyere hvælvinger fra 1400-tallet, gemmer sig oppe under loftet en billedfrise fra 1100-tallet. Disse hører til blandt Danmarks ældste og er udført i nøjagtigt samme stil som de kalkmalerier man fandt i Jelling kirke. Måske blev de endda udført af samme maler.

Da kirken blev ombygget, har man overkalket disse ældste malerier inden påbegyndelsen af det omfattende byggeri. De bedst bevarede malerier findes på den nordlige kirkeskibsmur, men enkelte spor findes også på sydmuren.

Jesu liv og død
Mange hundrede år senere i 1970'erne undersøgte og tegnede man disse første malerier. Renoveringerne fra 1400-tallet har dog ødelagt det meste af billedfrisen, men motiver af Jesu lidelseshistorie skimtes på nordmuren og læses fra ventre til højre. På sydmuren anedes et nadverbillede. Det må derfor formodes, at historien om Jesu liv har prydet kirkeskibets langsider med start i det sydøstlige hjørne og slut i det nord-østlige.

De prægtigste malerier har sikkert befundet sig på murene i det gamle kirkeskib, altså hvor gudstjesten foregik. Dele af det gamle kor blev desværre blev revet ned, da man ombyggede kirken. Malerierne er derfor for længst gået tabt.

Kain og Abel
Et andet maleri fra kirkens første tid befinder sig I kirkens triumfbue mellem kor og skib. Det forestiller Kain og Abel, der ofrer til Gud, men kun Abels gave i form af et lam blev modtaget. Kains gave (et kornneg) blev afslået, fordi han ikke ofrede det med glæde. Af ren og skær misundelse slog Kain sin lillebror ihjel.

Dette motiv var almindeligt i danske kirker dengang, da det også var heromkring tiende (kirkeskat) blev indført. Man kan forstille sig, at det skulle minde kirkegængere om at betale sin skat med glæde. Hvis man betalte den modvilligt, ville Gud måske ikke se så mildt på en.

De yngre
Efter ombygningen i 1400-årene var der nu et blankt kanvas på de nykalkede vægge. Her blev der plads til de gotiske kalkmalerier der, i modsætning til 1100-årenes fastfrosne udtryk, var meget mere levende og fortællende. I dag kan en del af dem ses i koret over alteret. Disse malerier fra først i 1500-tallet fortæller bl.a. historien om Adam og Evas uddrivelse af Paradis. På den anden side ses Eva iført tøj - altså efter syndefaldet. Alt er omgivet af sirlige blomsterranker og stjernemønstre.


Kirken

Den største
Tamdrup kirke er Danmarks største landsbykirke og er omgærdet af mystik. Med sin placering på en 80 meter høj bakketop tårner den over marklandskabet. Den er stor som en købstadskirke, men har dog ingen stor by i nærheden og har aldrig haft det. Kun Aarhus-bispen eller måske kongen har haft råd til at bygge den store kirke, der er opført som en treskibet romersk basilika. Ordet basilika betyder kongelig søjlehal. Men hvorfor så stor en kirke blev opført i et tilsyneladende øde landskab og hvorfor der blev ofret så mange penge på den, kan kun yderligere undersøgelser give svar på.

Kirke og kongsgård?
Ud fra årrings-dateringer af tømmeret fra de originale vinduer kan man se, at træerne er fældet i de første årtier af 1100-årene. Kirken blev altså opført i Kong Niels' regeringsstid, der var fra år 1103-1134. I en skriftlig kilde fra 1279 (godt 150 år efter dens opførelse) kan man se, at Aarhusbispen ejede bispegården, som kirken hørte til. Om han ejede den, da den blev bygget er der dog ikke skriftlige beviser for. Ej heller er der skriftlige kilder, der kan knytte kongen til opførelsen af kirken.

En kirke i kirken
Over 300 år efter dens opførelse gennemgik kirken en enorm - og kostbar ombygning. I 1400-tallet fik kirken imponerende loftshvælvinger. Dette kendetegner det, der kaldes gotisk stil. Her tilstræbte man et højt, lyst rum, der gerne skulle give én følelsen af, at det førte helt op til himlen. Tårn og klokke kom til omkring 1460.

Det meste af den oprindelige romanske kirke står stadig inde i denne tilbygning. Blandt andet kan den gamle yder-og indermur stadig ses, og nogle af de romanske søjler står indkapslet i de nyere gotiske søjler. De små og afrundede vinduer, der også kendetegner romansk stil, ses også enkelte steder. De fleste er dog tilmurede og gemt væk under loftet.

Døbefonten
Døbefonten er kirkens ældste inventar og er fra ca. 1175. Den er hugget i granit og bærer motiver af forskellige dyr, der hver repræsenterer en evangelist. F.eks. ses en ørn, der symboliserer Johannes. Døbefonten har været langt mere farvestrålende end i dag; imellem de udhuggede motiver kan man nemlig skimte lidt blå farve. Det blå dannede baggrund for de klare farver, der dengang fremhævede de udhuggede dyr og planter.


Enner-skatten

Det første fund
Tæt på Tamdrup, blev der syd for den lille landsby Enner, gjort et fantastisk fund i 1849. Dengang var den 19-årige Anders Nielsen, sammen med andre arbejdere, i færd med at anlægge en vej, der skulle føre ud til gårdejer Hans Nielsens mergelgrav. Men efter blot få spadestik blev arbejdet afbrudt, da hundredevis af skinnede mønter dukkede frem. Skatten blev hurtigt sendt til København. Gårdejerens snarrådighed betalte sig; på dette tidspunkt var Danmark midt i tre-årskrigen, og skatten var dermed i sikkerhed for de tropper, der invaderede Horsens og omegn få uger efter.

Mønter fra nær og fjern
I alt 1325 mønter blev fudnet, men kun 24 af disse er fra Danmark. De 677 af dem er angelsaksiske og 557 stammer fra Tyskland. Derudover er der bl.a. arabiske, byzantiske og irske eksemplarer. De danske mønter er alle præget under Knud den Store, der regerede fra 1018-35. Ud fra skattens sammensætning har eksperter vurderet den til at være nedlagt i starten af 1030'erne.

Enner anno 2014 Det præcise fundsted var endnu ukendt, indtil der i 2014 blev gjort en intet mindre end sensationel opdagelse. En metaldetektorfører fandt i alt 44 vikingetidsmønter samt smykkefragmenter. Alle var af sølv og af den samme type som i det første Ennerfund. Selvom smykkerne ikke var intakte, ses det utroligt fine og detaljerede arbejde tydeligt på de fundne øreringe, perler, vedhæng og spænder. Der hersker ikke tvivl om, at der her er tale om noget af det ypperste indenfor deres samtids sølv-arbejde.
Bedre sent end aldrig Det var en selvfølge at undersøge fundstedet nærmere, men det var ikke kun de forventede rester af skatten der dukkede op. Udover flere mønter af samme type samt enkelte sølvperler, dukkede en nyere nedgravning op. Det skulle vise sig at være resterne af gårdejer Hans Nielsens mergelgrav. Man havde altså omsider fundet Enner-skattens oprindelige fundsted – 165 år senere! Ligesom i den ældre Enner-skat, bestod den nye også af smeltedråber, klipsølv og en ituklippet sølvbarre – tydelige tegn på handel og metalhåndværk.
Hus med ildsted Tæt på det sensationelle fund, viste resterne af et hus sig som mørke aftegninger i jorden. Man kunne endda ane spor fra et ildsted. Ligesom møntskatten dateres huset til sen vikingetid eller tidlig middelalder. Det samme gør en anden nedgravning tæt på, der blev tolket som enten et grubehus eller en grav.


Jernalder og Vikingetid

Huse fra vikingetiden
Først i 80'erne fandt man resterne af en 19 meter lang bygning samt spor af hegn. Syd herfor fandtes et tydeligt spor af et grubehus. En lille bygning, der blandt andet i vikingetiden blev brugt som værksted.

Forgængeren til Tamdrup Bisgård?
I starten af 90'erne undersøgte man et areal lidt længere mod syd. Her var der spor af to mindre langhuse fra vikingetiden. De blev tolket som sammenhørende med de huse og hegn, der blev fundet i 80'erne. Der er sandsynligvis ikke er tale om en landsby, men med forsigtighed er de i stedet blevet tolket til, at have udgjort én meget stor stormandsgård. Alt blev dateret til omkring år 1050-1125. Gården lå der altså før opførelsen af den nuværende Tamdrup Kirke. Sandsynligvis lå der før stenkirken en forgænger i træ som en del af gården.

Handel og håndværk
I løbet af årene er vigtige fund dukket op i området omkring Tamdrup Kirke. Tydelige spor af handel og håndværk har vist sig i form af tenvægte til vævning samt sølv- og bronzeklumper og halvfærdige jernnøgler. Desuden viser fund af hesteudstyr, smykker og amuletter, at folk af højere status færdedes i området i sen vikingetid og tidlig middelalder. Sølvbarrer, vægtlodder og møntfragmenter viser tegn på handel - sandsynligvis i forbindelse med en stormandsgård.

Skrøbelige skeletter
I et udgravningfelt, der overlappede kirkediget og kirkegården, fandt arkæologer i 2012 spor af fem middelalderlige begravelser, der var overlejret af et gammelt stendige. Gravene viste sig som mørke aftegninger i den lysere undergrund, og i to af dem var der endda rester af knogler. De var dog så skrøbelige, at det var umuligt for arkæolgerne at få dem intakte op.


Det gyldne alter

Det gyldne alter
I 1200-tallet fik kirken en helt særlig udsmykning: Forgyldte kobberplader med smukt udførte motiver, der bl.a. skildrer Jesu liv og død. Alteret er dog kun delvist bevaret; de forgyldte plader blev i den sene middelalder taget ned, klippet til og sømmet fast til prædikestolen. Dette skyldtes at næsten al katolsk udsmykning blev fjernet ved reformationen i 1536.

Da man fandt dem igen i 1870 blev de værdifulde plader sendt til Nationalmuseet, hvor de kan ses i dag. Kopier blev herefter fastgjort til deres oprindelige plads på alteret.
Poppos jernbyrd
Ud af de 29 plader, der i dag pryder alteret, er der syv der skiller sig ud. De bærer billeder af Harald Blåtands dåb og viser scener fra fortællingen om præsten Poppo. Efter sigende var det ham der overbeviste kongen om, at der var én eneste sand Gud og at de nordiske guder var dæmoner. Dette gjorde han ved at bære en glødende jernhandske i så lang tid som kongen ønskede det. Da han tog den af, var hans hånd ganske uskadt. Miraklet overbeviste Harald, som lod sig døbe. Herefter gjorde han Danerne kristne - i hvert fald hvis man skal tro på det, der står skrevet på Jellingstenen.

Teorier, spekulationer og mystik
Netop disse motiver har givet andledning til teorier om, at Tamdrup Kirke har været indviet til Poppo og at han her er blevet dyrket som helgen. Måske har den endda været brugt som en særlig dåbskirke? Dens specielle status og mulige tilknytning til Poppo kan forklare, hvorfor der blev brugt så mange penge på dens opførelse og udsmykning.


Tamdrupskatten

Skatten ved Tamdrup Kirke
I efteråret 2013 kontaktede en detektorfører Horsens Museum. På marken tæt ved Tamdrup kirke hvade han nemlig fundet en Svend Estridsen-sølvmønt. Fundstedet blev derefter nøje udgravet af arkæologer, der i alt fandt 28 hele mønter og 30 møntfragmenter samt et præparat med et ukendt antal mønter. Her er tale om et skattefund, der er med til at understrege Tamdrups status som et handels- og håndværksområde i sen vikingetid og tidlig middelalder.

Sølvsmedens efterladenskaber
Mønterne var nemlig ikke det eneste, der blev opfanget af metaldetektoren. Fragmenter af sølvbarrer og sølvsmykker viser tegn på, at der er blevet udført sølvhåndværk i nærheden. Dette stemmer ikke kun overens med de løse fund, der er blevet fundet i området gennem årene. De to Enner-skattefund fra henholdsvis 1848 og senest i 2014 indeholdt også disse tydelige indikatorer på sølvhåndværk og handel.

Fra klipsølv til møntvæsen
Alle mønter i skatten er danske og slået under Svend Estridsen, der regerede fra 1047-1074. På denne tid havde man endu ikke et fastlagt møntvæsen. Det var derfor ligegyldigt om mønterne kom fra Danmark, Tysland, England - eller endda kalifatet i Arabien! Det var nemlig mønter og ædelmetallers vægt, der fastslog deres værdi. De mønter der vejede for meget, klippede man simpelthen i stykker! Andre blev endda brugt som smykkevedhæng; det er nemlig ikke ualmindeligt at nogle vikingetids-mønter har huller til en snor eller kæde. Svend Estridsen ville hævdede sin kongemagt ved at begyndte at slå danske mønter. Et egentligt møntvæsen blev det dog aldrig til, men efterhånden holdt man op med at klippe mønterne i stykker.