Tørveproduktion i Højbys moser


Resterne af den gamle æltemaskine.

Intro

I 1942-43 startede tørveproduktionen i Højby moser. Moseloddet fra "Lundsgård" var det første i 1942-43. I 1944 begyndte Rasmus Paarup i Rindebæk at grave tørv.

Historie

Under krigen var det så godt som umuligt at få brændsel ind i landet udefra i form af koks og cinders, som man fyrede med både før og efter krigen. Derfor skulle tænkes alternativt i 1940.
Man begyndte at grave tørv rundt om i landets moser, hvilket også var tilfældet her i Højby, hvor vi ved, at gårdejer Thorvald Andersen på ”Lundsgård” havde lejet sin moselod i engene nord for Højby skov ud til en mand, hvis navn er ukendt.
Denne mand startede med at grave i ca. 1942-43, og ca. 1 år senere startede gårdejer Rasmus Paarup i Rindebæk op i sin mose. Højby Lokalhistoriske Arkiv kom ved en tilfældighed til at tale om dette emne med brødrene Hans og Bent Rasmussen, der er vokset op i skovhuset, Højby Skovvej 42, der ligger tæt på moserne.

Hans og Bent fortalte, at deres far, Peder Rasmussen, gravede tørv for Rasmus Paarup i Rindebæk, hvis mose lå i nærheden af Thorvald Andersens. Deres historie er interessant, for i ca. 2005 havde Hans og Bent fundet den gamle æltemaskine, der blev brugt dengang.

Den var konstrueret af Højbys lokale smed, Martin Henningsen, Nr. Lyndelsevej 11.
Den blev trukket af en elektomotor, der fik strøm oppe fra karetmager Eluf Pedersen, Højby Skovvej 40.

Besøg i mosen Efter nogen tids søgning var vi heldige at finde maskinen liggende lige i vandkanten på den nordvestlige side af Rasmus Paarups mose mellem mandshøje siv.
Hans og Bent forklarede, hvordan arbejdsprocessen havde været.

Tørven graves og æltes
De var 2 mand, hvor ”fatter” var den ene, som stod og gravede og smed tørvemassen op i ælte-maskinen.
Æltemaskinen var bygget op omkring en kraftig jernramme på ca. ¾ x 2 meter med en kasse af samme dimension ca. ¾ meter høj, hvor igennem der løb en aksel med skråtstillede blade. Den opgravede mosebund blev æltet til en tilpas konsistens, så "tørven" kunne blive stående, når formen blev fjernet.

Tørven formes
Det blev herefter kørt med hest og vogn op på en højereliggende mark og blev tippet af i en ca. 8 cm. høj ramme, der lå på jorden.
Rammen var ca. 1 meter bred og 2 meter lang og inddelt i felter af ca. 10 x 20 cm.
Man skrabede nu med kanten af et bræt hen over rammens overflade det overskydende ud til siden, hvorefter man flyttede rammen og lagde hen over det, man lige havde skrabet til side.
Der var nu klar til det næste læs. Hans Rasmussen, der dengang var en stor knægt, fortæller, at de kørte med 3 vogne, der var at sammenligne med en gig. Vognkassen kunne udløses og dreje omkring akslen, når man tippede læsset af.
Man brugte også en kasse med meder under. Den var ca. 1½ x 2 meter og ca. 25-30 cm høj.
Med skovl blev læsset lagt over i formen. Samme kasse blev hver dag til fyraften lagt ud i vandet i tørvegraven for ikke at tørre ud.

Tørven tørres og vendes Tørvene, der nu lå på jorden oppe på Hans Johns mark og tørrede, kunne, hvis vejret var godt og solen skinnede, vendes dagen efter.
Hans Rasmussen fortalte, at man først lavede en "mokstak", der bestod af 7 tørv:
Man lagde 2 tørv side om side, oven på dem 2 på tværs, igen 2 på tværs og til sidst én på tværs til at låse med. Når de så havde stået et par dage, blev de rundstakket i en pyramide, hvori indgik 28 tørv: Man lavede af mokstakkene en ring med 7 tørv i bunden, og ovenpå disse en ring med 6 tørv, og så fremdeles med 5 - 4 - 3 - 2 – 1. Når de så efter nogle dage skulle læsses på en vogn og køres hjem, havde man en stor greb, der lige kunne tage hele stakken på én gang.

God omsætning Rasmus Paarup har ført regnskab over salget af tørv til private fra sin tørvemose for året 1943-44. Ca. 337 tons - hvilket beløb sig til kr. 23.560. I samme periode har han leveret 5½ tons til Sdr. Nærå Brugsforening til en pris af ca. kr. 385. I Sognerådsprotokollen for Højby Sogn kan man læse, at der af sognerådet fra 1940-47 hvert år er blevet indkøbt tørv til mindrebemidlede husstande i sognet. Man havde lejet noget af laden hos gårdejer Johannes Nielsen på ”Højbygård” til opbevaring af de tørv, kommunen hvert år købte, og som vejmand Karl Schmidt, Højbyvej 10, stod og vejede af og solgte.


Fakta

I Sognerådsprotokollen for Højby Sogn kan man læse, at der af sognerådet fra 1940-47 hvert år er blevet indkøbt tørv til mindrebemidlede husstande i sognet.

Vejmand Karl Schmidt, Højbyvej 10 stod og vejede af og solgte:
1940 er der købt 80.000 tørv
1941 er der købt 40 tons.
1942 er der købt 50 tons.
1943 er der købt 60 tons.
1944 er der købt 50 tons.
1944 er der købt en del af et parti på 100 tons af mejeriet.
1945 er der købt 10 tons.
1947 er der købt brunkul i passende mængder.
1947 er der købt 60 tons + 20 tons formbrændsel.

Priserne på 1 ton tørv er ligeledes fra sognerådsprotokollen:
I 1941 kostede 1 ton tørv 50 kr.
I 1944 kostede 1 ton tørv 70 kr.
I 1947 kostede 1 ton tørv 90 kr.