Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Tørringe
Intro
Tørringe er nævnt første gang 1330 i formen Tyrinch. Forleddet kan enten være afledt af navneordet thiur (tyr) eller af tillægsordet thue (tør). Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 341 ha store ejerlav var i 1688 42% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes til 62 tdr. htk. og tilsvarende til 59 tdr. htk. i 1844. Byens skove takseredes i 1664 for 44 svins olden. Ejendommeligt nok synes Tørringe - trods navneformen - at være udparcelleret af Sdr. Brobys ejerlav. En gammeltofte (nævnt 1682) vidner formentlig om forgængerbebyggelsens placering. Tørringe udskiftedes 1780/ 95, og siden er 1 gård flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1330 erhvervede Sdr. Broby kirke en gård i Tørringe. Også Skt. Hans Kloster i Odense synes at have ejet 1 gård. I 1581 bortmageskiftede kronen imidlertid kirke-gården og 3 selvejergårde i Tørringe til Høgsgård i Hårby sogn. I 1664 ejede den indensogns hovedgård Brobygård 3 gårde, medens Sandholt hovedgård havde 5 gårde. Endnu sidst i 1700-tallet var besiddelsesforholdene ret spredte. De indensogns hovedgårde Brobygård og Ølstedgård, der nu hørte under grevskabet Muckadell, havde tilsammen 5 gårde, medens Steensgård og Søbo havde 3 gårde. Endnu i 1844 var hele byen i fæste og for grevskabet Muckadells vedkommende begyndte frasolgt af fæstegods først i 1916. Landsbyens udvikling Antallet af gårde daler fra 10 til 9 mellem 1664 og 1688 som følge af, at en gård blev delt ud på andre gårde. Bebyggelsen fik herved et mere egaliseret præg. I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdtallet i normalt omfang, ligesom hus- og befolkningstallet stiger i normalt omfang fra 1787 til 1901. Gårdene var i 1684 lidt over normal størrelse. Der er foretaget lodsejervise egaliseringer i byen.

Areal
341 ha. heraf opdyrket i 1688: 42%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1780/1795

Udskiftningstype