Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Tørresø
Intro
Tørresø er nævnt første gang 1482 i formen Thørisse. Navnet er rimeligvis sammensat af navneordet tørv og flertal af hus. Tørv i Tørresø sigter muligvis til bygningsmaterialet græstørv. Navnet kan være givet i relation til Bårdesø, der betyder ’huse bygget af planker’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 472 ha. store ejerlav var i 1688 kun 32% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store strandeng forekomster, og anvendelsen af alsædebrug i 2 vange. I 1688 takseredes ejerlavet til 54 tdr. mod 67 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 abnormt højt - måske en følge af de kystnære ressourcer (jvf. Agernæs).

De regulerede skelforhold mod vest, Agernæs og Einsidelsborg, peger formentlig dels på hovedgårdens ekspansion, dels på at Agernæs og Tørresø egaliseredes under et i 1600-tallet, ligesom de to byer endnu en gang egaliseredes under et ved udskiftningen. Et Gammelby navn mellem Tørresø og Bårdesø vidner formentlig om Tørresøs tidligere placering. Byen blokudskiftedes i året 1800, og siden er en række gårde udflyttet.

Godsejere og selvejere
I 1400-tallets slutning omtales selvejere i Tørresø. I løbet af 1500-tallet mageskiftede kronen sig til 4 gårde i byen, men i øvrigt var godssamlingen på dette tidspunkt allerede i fuld gang under Kørup, der i 1617 besad 11 gårde, medens Kørup/ Einsidelsborg i 1664 besad 20 af byens 23 gårde. Af disse 20 gårde var dog 3 huse á 2-3 tdr. htk. I 1773 ejede Einsidelsborg øjensynlig hele byen - 20 gårde, foruden huse. Denne situation holdt sig endnu i 1844, ligesom overgangen til selveje endnu ikke var afsluttet i 1903.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde i 1610 er eksklusive skattefri ugedagstjenere, men i øvrigt synes gårdstallet i 1600- og i 1700-tallet at have været 20. Formentlig i forbindelse med udskiftningen er der imidlertid foretaget endnu en gennemgribende regulering af Agernæs-Tørresø, hvorved gårdstallet falder drastisk for dog atter at gå noget op i det 19. århundredes anden halvdel i forbindelse med overgangen til selveje.

Hustallets vækst ligger også under normen, hvorfor befolkningstallet i 1901 lå lavere end i 1845. Gårdene var i 1688 meget små. Byen egaliseredes første gang mellem 1617 og 1664 og anden gang på udskiftningstiden. Begge gange var der tale om en fælles egalisering med Agernæs.


Areal
472 ha heraf opdyrket 1688: 32 %

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1800

Udskiftningstype
Blokudsktiftning. V for byen har lodderne stjerneform, men størsteparten af ejerlavet delt op i rektangulære blokke.


Bystævnet i Tørresø. Billedet tilhører Erling Lykke