Tøjhushaven


Tøjhushaven.


Indgangen til Tøjhushaven.


Marienlund ved indgangen til Tøjhushaven.

Intro

Tøjhushaven er anlagt i perioden 1802-1805 som en forskønnelse af omgivelserne for Nørrejyllands Tøjhus, der troner på bakken ovenfor haven. Haven er et populært udflugtsmål for byens borgere.

Historien

Som en del af organiseringen af Danmarks forsvar blev Nørrejyllands Tøjhus opført mellem 1801 og 1805. En kreds af Randers-borgere mente, at Tøjhuset burde have pæne omgivelser og forsøgte at samle penge ind til at beplante området. På trods af vanskeligheder i begyndelsen, lykkedes det at få anlagt Tøjhushaven på en udyrket og øde plads, som Randers Kommune ejede. Oprindeligt blev haven anlagt i engelsk romantisk havestil med krumme linier og naturlige former. Haveanlægget blev oprindeligt kaldt Marienlund efter den daværende kronprinsesse. Tøjhushaven fik status som offentligt anlæg, men de første år var det dog med begrænset offentlighed: for at få adgang til haven skulle man være medlem af foreningen Marienlund, og medlemmer, der udgjorde byens bedre borgerskab, kunne således få udleveret en nøgle. For byens øvrige borgere var der kun adgang tirsdage og fredage fra 13 til 18. Og kun hvis man var sømmeligt og renligt klædt. Gradvist blev haven mere tilgængelig og fra 1820’erne blev den samlingssted for mange af Randers’ fester og et yndet udflugtsmål for byens borgere. I 2002 blev Tøjhushaven moderniseret, og der blev etableret en række nye publikumsfaciliteter, så som legeplads, grillborde, bålhytte og petanquebaner.

Læs om Nørrejyllands Tøjhus

Læs om Anna Krabbes Søjler i Tøjhushaven


Marienlund

Ved indgangen til Tøjhushaven fra Tøjhushavevej har i mange år ligget bygningen, der har huset den selskabelige forening Marienlund. Fra 1817 boede gartner Schaldemose, der havde ansvaret for havens beplantning i huset, hvor Marienlund fra den blev stiftet i 1833 også havde lokaler. Schaldemose fungerede som vært ved foreningens selskabelige sammenkomster, og da hans deltagelse i de sociale arrangementer efterhånden fik ham til at svigte sine forpligtelser som gartner blev han fyret i 1844. Selskabet Marienlund fortsatte sit virke frem til 1928. Bygningerne har siden været i privat eje og senest har en tømrermester haft lokaler her.