Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Tårup - Frørup Sogn
Intro
Tårup er nævnt første gang 1361 i formen Thorpe. Navnet er en form af torp, gammeldags thorp, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1099 ha store ejerlav var i 1682 50% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug, men hele den østlige del af sognet (kystskovbæltet) var individuelle skovløkker. De to enestegårde Kongshøj og Lundsgård (Tarup Lunde) havde ikke del i vangene, men jorden samlet i indhegnede løkker. De to udparcellerede småbebyggelser Slude og Langæble var integrerede. Hele ejerlavet (inkl. Kongshøj og Lundsgård) takseredes i 1684 til 177 tdr. htk. og i 1844 til 197 tdr. htk. I 1500-tallet var der tale om et betydeligt fiskeri og bebyggelsen var i øvrigt stærkt præget af kystskov. Tarup er derfor løst opbygget med et betydeligt indslag af småbol. Sludegård, der var væbnergård i 1300-tallet, havde skov til 350 svins olden i 1611. Eske Brocks 5 gårde i Tarup havde i 1626 skov til 106 svins olden. Skovene var dog på hastig tilbagegang i 1600-tallet, og i 1664 takseredes Slude således kun for 74 svins olden. Adskillige af småbrugene gav i 1600-tallet torsk som landgilde. I 1580 omtales en gammel ørredgård. De løst grupperede gårde har delvis haft egne navne. I 1300-1400-tallet omtales således 3 gårde i Tarup kaldet Horsehave. Overgangen til enkeltliggende gårde er jævn. Tårup blokudskiftedes i 1792, og siden er 20 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1300-tallet ejede Niels Tuesen 3 gårde, Horsehave i Tårup, ligesom den nærliggende hovedgård Tange havde en enkelt gård. I 1475 havde Løgismose 2 gårde i Tårup, medens Bent Bille i 1479 erhvervede 3 gårde i byen. Byen domineredes dog af kron- og kirkegods. I 1537 havde kronen under Nyborg len 4 selvejergårde, 5 fæstegårde, Lundsgård og 3 gårde i Slude. Under Frørup præstegård hørte i 1572 3 smågårde, ligesom kirken havde en enkelt gård. I 1664 havde kronen afhændet en del af sit gods og byen domineredes nu af Glorup (14 gårde og 1 hus) Holckenhavn (13 gårde og 3 huse) samt Ravnholt (8 gårde og 1 hus). I 1766 havde Glorup 10 gårde (inkl. Lundsgård og Kongshøj) samt 4 huse, medens Vejstrup og Mullerup havde enkelte gårde. Holckenhavn udbyggede yderligere sin stilling. I 1809 havde hovedgården foruden Langæble og Slude (gårdene egaliseret under ét) 19 gårde a 6-2-0- 13/38 tdr. htk. og 10 huse a 3 skpr. i Tårup. Overgangen til selveje skete sent og var endnu i 1903 langtfra afsluttet. Landsbyens udvikling Bebyggelsen synes i kraftig vækst i 1500-1600-tallet, idet der tilkommer en række nye småenheder på grænsen mellem gård- og husklassen. I 1664 var der 9 sådanne bolshuse a 1-3 tdr. htk. Holckenhavn havde i 1588 to sådanne småenheder, der havde indtaget jord fra skoven. Fra midten af 1600-tallet til 1903 synes gårdtallet imidlertid stabiliseret. Hus- og befolkningstallet stiger i normalt omfang gennem det 19. årh. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen udsættes kun for (omfattende) lodsejervise egaliseringer. I 1883 opførtes en kirke i Tårup.

Areal
10? ha. heraf opdyrket i 1688: 50%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Blokudskiftning, store men ret uregelmæssige blokke i figur og størrelse.


Tårup Kirke. Billede fra DIS Danmark