Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Tågerud
Intro
Tågerud er nævnt første gang 1350 i formen Topærwth. Forleddet er mandsnavnet Topi. Efterleddet er rud, der betyder rydning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 178 ha. store ejerlav var i 1682 39% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med bebyggelsens karakter af skovbygd - rydningsby. Ejerlavet takseredes i 1684 til 28 tdr. htk. og tilsvarende til 29 tdr. htk. i 1344. Byen havde i 1682 treårig rotation, men 4 vange. Skovarealerne synes allerede at være ubetydelige i 1664, hvor byen takseredes til 2 svins olden. Dette hænger formentlig sammen med at Mørkemose skov mod syd udskiftes i et selvstændigt ejerlav. Mod nord kan en del af ejerlavet være medgået til Langesøs ekspansion. Hovedgården vides udvidet flere gange o 1700. Tågerud strimmeludskiftedes i 1778, og siden er adskillige gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1350 tilhørte (en del af?) Tågerud Henrik Barsebek. I 1465 slog Vigerslev kirke fast, at kirken ejede 1/4 af ejerlavet samt specielt også hver fjerde træ i skoven. Foruden denne kirke-gård var odensebispen i 1514 i besiddelse af 3 egaliserede gårde, medens der sandsynligt lå en gård i byen under Kærsgård. I 1664 var ejendomsfordelingen uændret, bortset naturligvis fra at kronen havde overtaget det gejstlige gods, men i løbet af det følgende århundrede samlede byen under nabogodset Langesø, der i 1773 ejede hele byen: 7 gårde a 4 tdr. htk. foruden 4 huse med jord. Endnu i 1903 forblev byen samlet som fæstegods under Langesø. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes fra 1500-tallet til 1903 konstant at have været 7. Hustallet var allerede højt i 1774, men udviklingen stagnerede herefter frem til 1844, ligesom det er tilfældet for befolkningstallet. En beskeden bebyggelsesvækst fra 1844 til 1903 ledsages af en overraskende høj befolkningsvækst. Gårdene var i 1688 meget små - som det er typisk for skovbygden - inden 1773 udsættes byen for en egentlig egalisering, og den egaliserede struktur opretholdes i hovedsagen endnu i 1903.

Areal
178 ha heraf opdyrket 1688: 39%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1778 (?)

Udskiftningstype
Strimmeludskiftning