Sønderho Kirke
Sønderho Kirke
Intro
Sønderho sogn har været et selvstændigt sogn fra senest 1538 og muligvis allerede i 1400´erne. Den nuværende Sønderho Kirke afløste i 1782 en ældre bygning, der var blevet ødelagt af blandt andet stigende grundvand.
Oprindelig var der én kirke på Fanø, der lå ved Rindby. Den nævnes for første gang i 1300. Fanø Sogn deltes i to i reformationstiden eller allerede i 1400´erne, hvor Sønderho udskiltes som selvstændigt sogn. Rindby Kirke blev revet ned i 1786 og erstattet af Nordby Kirke.
Sagnet fortæller om en Sankt Annæ Kirke, der skulle have ligget i Sankt Annæ Dal midt på Fanø i nærheden af Albuen. Der har sandsynligvis været tale om et kapel.
Sønderho Kirke er opført af bygmester Morten Jensen, der ikke var uddannet arkitekt, som en rektangulær murstensbygning i rødlig, til tider gullig tegl. Den havde oprindelig to parallelle saddeltage med gavle i øst og vest. I 1865 blev kirken ombygget under kgl. bygningsinspektør V. Th. Walther fra Århus, og de to saddeltage blev afløst af et stort skiffertag. Samme år rev man våbenhuset i nord ned og nybyggede det i syd. Murene har haft hvide, kalkede stregfurer efter Fanøskik.
Kirkerum
Kirken har fire vinduer i hver gavl samt ni i sydmuren og syv i nordmuren. Oprindelig var der kun tre vinduer i hver af gavlene, ni vinduer i syd og seks i nord. Kirkerummet fremtræder som en stor forsamlingssal med bjælkeloft. Rummet er hvidkalket og loftet malet i grå farve. En trappe ved vestgavlen fører op til loftet, hvor klokken hænger mod øst. Kirken har haft tøndehvælving over alteret, men det sløjfede man under ombygningen i 1865.
Kirken blev hovedistandsat i 1950, hvor blandt andet langsidens vinduer blev repareret og de otte gavlvinduer af jern blev udskiftet til blyindfattede vinduer med farvet glas i gule, grønne og blå nuancer.
Kirken har en romansk døbefond, en prædikestol fra omkring 1600 med lydhimmel fra 1661. De er begge fra den forrige kirke. Den har en skriftestol, der nu fungerer som sakristi, samt en af landets største samlinger af kirkeskibe, 14 i alt. Gulvet udgøres af gule, kvadratiske fliser fra 1857.
Sagn
Ifølge et sagn skal den romanske døbefond i Sønderho Kirke været skænket af den engelske kongedatter Thyra som tak for hendes redning af havsnød på vej til Ribe for at ægte Gorm den Gamle.
Alterbord og altertavle
Alterbordets forside er i fyrretræ fra 1717. Det er bygget op omkring et rektangulært felt, der rummer en tremastet skonnert. Der er en indskrift, der lyder: ”Jeg segler(!) tryg og vel – igiennem Verdens bølger/ Gud som min Soel og Skiold – mig hver en time følger/ Min ladning er Guds ord – med Sacramenterne/ For hver som agter sig/ Guds Salighed at see.”
Altertavlen er en barokaltertavle. Den er bygget op af et rektangulært storstykke med vinger og topstykke. På soklen læses: ”Gud til Æhre og Kirken til Prydelse/ haver Synderhoe-Meenighed denne Altertafle/ ladet bekoste, da deres Sogne-prest var / H Christian Engelstofft: 1717”. I topfeltet læses: ”Herren haver skicket en Ihukommelse om sine vnderliche/ Gierninger den Naadige Barmhiertige Gud/ Psalm 111 V.4.” Den øvrige bemaling er dateret ved indskriften: S(øren) B(rinch) 1764.
Der er malerier i storfeltet og i vingernes cirkelfelter. De er muligvis malet af Johannes og Sonnich Sonnichsen og har deres parallel i Møgeltønder Kirkes korpulpiturer fra 1738-1740. Storfeltets maleri forestiller Nadveren. I cirkelfelterne ses til venstre Fødslen og til højre Korsfæstelsen. I 1901-1964 var altertavlen ophængt på østvæggen i nordskibet, men blev så atter opsat på alterbordet.
Maleri
Mellem 1901 og 1964 tjente et maleri i Sønderho Kirke som alterbillede på altertavlens plads. Billedet, der måler 115x85 cm., hænger nu i pulpiturets vestende. Det er udført af Anton Dorph i 1901 og forestiller Bønnen i Getsemane.
Altersølv og alterstager
Sønderho Kirkes alterkalk er fra 1697 og er udført af Ribeguldsmeden Jens Andersen Klyne. Den er 19 cm. høj, og på en af fodens tunger er påloddet et støbt krucifiks. Langs mundingsranden læses: ”Non Vituli at Christi Sangvine Salvus ero”, oversat: ”Ikke ved offerdyret, men ved Kristi blod vil jeg være frelst”.
Disken er sandsynligvis repareret samtidig med anskaffelsen af kalken. På kanten er et cirkelkors og inskriptionen: ”N: Struchio et C: Engelstofft renovata Patella Ministris Christi Ao. 1697”, oversat: ”Kristi tjenere N. Struch og C. Engelstoft (lod denne) disk reparere 1697”.
De to alterstager i Sønderho Kirke er fra omkring 1700 og er 24,5 cm. høje. De har en cirkulær fod.
Alterbøger
Alterbogen i Sønderho Kirke er fra 1956 med sølvbeslag fra en alterbog, der var skænket af Hans Jensen Müller, København, 1726, udført 1725 af sølvsmed Niels Johnsen, København.
Den oprindelige alterbog fra 1725 rummer giverindskriften: ”En Christen ieg først blev i Sønderhoveds Kirke/ ved Daabens salig Vand, som strax tog til at virke/ ved Aanden og Guds Ord, at Gud af mig blev kiendt/ som mig til denne Dag mit Livs Brød har sendt. / Til Tak ieg derfor her paa Herrens Alter giver/ en liden Alter-bog, skiønt den mod Naaden bliver/ skattered, som et Grand imod ald Verdens Guld/ saa haabes dog, at Gud er mig og Gaven huld./ Anno 1726 d. 12. Aug. Hans Jensen Müller”.
Alterskranke
Alterskranken i Sønderho Kirke er fra 1728 og overført fra den oprindelige kirke ved nedrivningen. Den er forlænget, og den oprindelige består af otte fag i smedejern. Hvert fag rummer en stiliseret lilje. De midterste fag, der oprindeligt udgjorde en dobbeltlåge, er yderligere udsmykket med giverens initialer ”JM” og ”HM”, der står for Jens og Hans Müller. Skrankens yngste dele er af træ.
Døbefond og dåbsfad
Sønderho Kirkes døbefond er i romansk granit, 73 cm. i diameter. Kummen hviler på noget grovere granit end foden, og de to hører muligvis oprindelig ikke sammen. Døbefonden stammer fra den nedrevne kirke.
Ifølge et sagn skal den romanske døbefond i Sønderho Kirke været skænket af den engelske kongedatter Thyra som tak for hendes redning af havsnød på vej til Ribe for at ægte Gorm den Gamle.
Døbefonden er opstillet i korpartiets nordvesthjørne.
Sønderho Kirkes dåbsfad er fra omkring 1600. Det er muligvis først kommet til kirken i 1882, da synet opfordrede til anskaffelsen af et dåbsfad i passende størrelse. Der er tale om et nederlandsk arbejde i messing i stil med dåbsfadet i Mårslet. Fadet er 63 i diameter og har en fremstilling af syndefaldet i bunden.
Til dåbsfadet hører et hjælpefad fra 1766, der blev skænket af Hans Jensen Povelsen i 1775. Det er ophængt på den østre midtpille.
Prædikestol
Prædikestolen i Sønderho Kirke består af en kurv fra omkring 1600 og en lydhimmel, der er skåret i 1661. Stolen står på et fundament, der sammen med trappen er samtidigt med kirken, nemlig fra 1782.
Den enkle opbyggede kurv har fem fag. Den består af et midterfag, der rummer et krucifiks, og fire andre, der rummer et evangelistsymbol hver. Set fra venstre er de: Mattæusenglen, Markusløven, Lukasokse samt en Johannesørn. På felterne læses: ”(hic succes-) tvs/ exs- /trvc/ tvs/ est”, oversat: ”denne prædikestol er opsat”.
Prædikestolens lydhimmel danner en syvkandt, og på den læses: ”Salig ere de s/ om høre Gvd/ s ord oc beua/ re det i et ree/ nt hiert lvc xi (28) a/ nno 1666 O.H.S.S.”
Stafferingen, som blev fremdraget i 1983, er holdt i farverne gult, blåt og gyldent. En tradition fortæller, at prædikestolen stammer fra Ribe Hospitals kirkesal. Det kan være rigtigt for kurvens vedkommende, men himlen må være lavet til Sønderho.
Stolestader
Stolestaderne stammer i deres grundform fra Ribe Domkirke, hvorfra de kom til Sønderho i 1903. Der indgår paneler fra 1500´erne og 1600-1700´erne. Stoleværket er holdt i lyst og mørkt almueblåt med røde kanter.
Sakristi
Sakristiet i Sønderho Kirke udgøres af den oprindelige skriftestol fra 1764, der har endnu ældre dele.
Pengebøsser
Der er to pengebøsser fra 1700´ernes afslutning i Sønderho Kirke. De er halvcylindriske af blik med pengetragt i låget.
Klingpung
Sønderho Kirke har en klingpung, muligvis fra 1800´erne. Den består af en pose med sølvplade på et sort træskaft med klokke. Klokken har indgraveret initialerne K.H.S. og A.L.D. for Knud Hansen og Anne Lauesdatter, Ribe.
Pulpitur
Langs hele nordvæggen på gulvet i Sønderho Kirke er der et pulpitur, der muligvis stammer fra 1769, og således er overført fra den gamle kirke.
Orgel
Sønderho Kirkes orgel er fra 2006. Det er tegnet af arkitekt Ebbe Lehn Petersen og bygget af Bruno Christensen & Sønner. Det har 16 stemmer, to manualer og pedal.
Malerier
Der er tre malerier i Sønderho Kirke fra 1700´ernes afslutning. De forestiller henholdsvis Bønnen i Getsemane, Korsnedtagelsen og Opstandelsen. Billederne, der er uden signaturer, hænger nu på nordskibets østvæg, men hang indtil 1901 over alteret sammen med endnu to malerier.
Kirkeskibe
Sønderhos samling af kirkeskibe er med sine 14 en af landets største. Skibene er med en enkelt undtagelse bygget i sidste halvdel af 1800´erne og begyndelsen af 1900´erne. Alle skibene blev restaureret i 1989. De fleste skibe er sejlskibe, men der er også enkelte nyere repræsenteret.
1. Orlogsfregatten Anna Chatarina Calej. Af dansk oprindelse fra 1747.
2. Tremastet brig. Fra 1800´erne.
3. Briggen Farvel Fanø. Fra 1800´erne.
4. Tremastet fuldrigger. Fra 1800´erne
5. Briggen Anna Kathrine, skænket af skibsfører S. N. Thøgersen. Har måske været brugt som legetøj. Fra omkring 1850.
6. Hollandsk hukkertgalease, skænket af skibsfører Jens N. Fischer, muligvis bygget af ham selv. Fra omkring 1850.
7. Briggen Union, bygget og skænket af skibsførene Peder N. Jensen, Anthonis Mikkelsen, Søren Anthonis Sørensen, Jens Mortensen, styrmændene Laurits Schmidt, A. J. Andersen, maler Wüstenberg og skibsbygmester Peder Sonnichsen. Fra 1861.
8. Barken Mette, skænket af styrmand Niels Hansen. Fra omkring 1875.
9. Fuldrigget bark. Fra omkring 1880.
10. Den tremastede fuldrigger Anna Fanø, foræret og sandsynligvis bygget af styrmand Christian Jensen. Fra omkring 1900.
11. Tremastet fuldrigger, bygget og skænket af styrmand Anthonis Madsen. Fra 1905.
12. Skonnerten Maria, bygget og givet af skibsbygmester og købmand Peder Sonnichsen. Fra 1911.
13. Fyrskibet Horns Rev, et tomastet fyrskib med fyrlampe på stormasten. Fra omkring 1911.
14. Motorredningsbåd, bygget af styrmand Anthonis Madsen og skænket af Sønderho Afholdsforening. Fra omkring 1920.
Ur
I Sønderho Kirke hænger et ur, en hollandsk ”Staartklok”, der er skænket af skipper Niels Nissen i 1783. Lodderne hænger frit, medens en kasse under uret rummer pendulet. Der er en indskrift: ”Jeg og mit/ Huus vi ville/ tiene Herren/ Josva 24 C 15 V”.
Klokke
Sønderho Kirkes klokke er fra 1888 og måler 66 cm i diameter. Det er en omstøbning af en klokke fra 1625. Der er overført en indskrift fra denne, der lyder: ”Anno 1625 H Niels Petersen vnd Peter Lavrensen Pastorn karckswar/ Las Andersen, Nickels Hansen Gissing. Søverin Hansen Engervp, M. Petrus Melchior/ me fecit”, oversat: ”(Støbt) år 1625 da hr. Niels Petersen og Peter Lavresen var præster, Las Andersen, Nickles Hansen Gissing og Søverin Hansen Engerup kirkeværger. Mester Petrus gjorde (støbte) mig”.
Afbildninger på malerier
Der eksisterer en del billeder fra perioden 1880-1935, som skildrer Sønderho Kirkes indre. Det ældste maleri er af folkelivskildreren Julius Exner, der stammer fra 1881-1882 og hedder ”Indledning til en dåbshandling på Fanø”. I et bogværk fra 1887-1890, ”Danmark i Skildringer og Billeder”, findes en tegning af maleren og grafikeren Peter Tom-Petersen fra 1886, der hedder ”Sønderho Kirkes indre før en gudstjeneste”. Maler og tegnelærer i Flensborg, Jacob Nøbbe, har malet kirken i 1910. Maleriet hedder: ”Interiør fra Sønderho Kirke”. Samme motiv har den nordslesvigske maler August Wilckens ”Gudstjeneste i Sønderho Kirke” fra 1913. Dette er så godt som kopieret af Villy Christensen.
Den københavnske malerinde Anna Maria Mehrn har givet en indfølt fremstilling i hendes ”Søndag formiddag i Sønderho Kirke” fra 1930 og ”Altergang i Sønderho Kirke” fra 1932. Til slut er det todelte kirkerum skildret i 1936 af Henrich Dohn i et maleri med titlen ”Gudstjeneste i Sønderho Kirke”.
Præstetavle
-1550 Hr. Svend
1550-1591 Chresten Jespersen
1592-1622 Niels Pedersen Hellegaard
1622-1625 Peder Nielsen Hellegaard
1625-1667 Peder Lausen Libstrup
1667-1703 Niels Lauridsen Struch
1703-1727 Christian Olufsen Engelstofft
1727-1749 Jens Lauridsen Foss
1749-1764 Poul Zacharias Rafn
1764-1792 Ove Friisen Foss
1792-1814 Johan Christian Biering
1815-1818 Christian Ludvig Schou
1819-1823 Mathias Fanøe
1823-1831 Poul Winther
1831-1838 Peder Herchend Bøgh
1838-1848 Peder Johan Kliene
1848-1856 Niels Nielsen Lund
1857-1863 Carl Christian Parmin
1863-1879 Jørgen Lykke Skaarup Hilde
1879-1890 Martin Christian Fredrik Carøe
1890-1897 Carl Ludvig Stockholm
1897-1905 Henrik Knudsen
1906-1911 Niels Møller Poulsen
1911-1918 Holger Møller Husum
1918-1937 Jens Martin Andersen
1937-1944 Martin Sommer Jørgensen
1945-1952 Frants Vendelhaven
1953-1958 Søren Høg Hedegaard
1958-1992 Hans Brink Jensen
1992-2001 Bent Friis
2001- Miriam Florez Garcia Ellendersen
Præstebiografier
Carl Ludvig Stockholm (1890-1897): Under Carl Ludvig Stockholm kom der en vækkelse inden for Indre Mission i Sønderho.
Monumenter Sønderho Kirke
De ni gravminder på Sønderho Kirkegård kan sammenlignes med de såkaldte skippersten på Rømø. Gravminderne stammer næsten alle sammen fra slægten Sonnichsen, der er begravet på kirkegårdens vestre del fra omkring 1760. De fleste sten er leveret af stenhuggermestrene Bastian Andresen Slesvig og hans søn Frands Bastiansen fra Tjæreborg.
Desuden er der seks bevaringsværdige kirkegårdsmonumenter på kirkegården. Her i blandt monumenter over tyske marinere, der omkom under Første Verdenskrig 1914-1918.
Der ud over er der bevaret otte støbejernskors på Sønderho kirkegård.
Gravminder i Sønderho kirke
1. Over Maren Jeskone, omkring 1715. På kirkegulvet foran alterskranken.
2. Over skipperen Sonnik Jenssen Møller, omkirng 1760. Vest i kirken.
3. Karen Thomasdatter, omkring 1760. Gift med Sonnik Jenssen Møller. Vest i kirken.
4. Over skipperen Thomas Sonnichsen Møller, omkring 1780. Vest i kirken.
5. Over Anna Peders Brinch, omkring 1806. Gift med Thomas Sonnichsen Møller. Vest i kirken.
6. Over skipper Peder Thomsen Møller og hustru Maren Jørgensdatter, omkring 1806. Vest i kirken.
7. Over skipper Sonnich Pedersen Møller og hustru Karen Peders Datter, omkring 1807. Vest i kirken.
8. Over Abelone Biering, født Lilievang, omkring 1810. Gift med Rasmus Sørensen og siden sognepræst i Sønderho Iohan Christian Biering. I kirkens gulv i det nordvestlige hjørne.
9. Over Lene Mathies Datter, omkring 1813. Gift med skibskaptajn Peder Hansen Brinch. I kirken på vestvæggen.
Kirkegårdsmonumenter ved Sønderho Kirke
1. Over skipper Hans Iessen, omkring 1804. I gulvet i kirken.
2. Over Anna Maths Datter, omkring 1808. Gift med Niels Thomsen. Nord for kirken op af nordhegnet.
3. Branddirektør Jens Sonnichsen, 1813. Gift med Mette Jes Datter. Opstillet i kirken sammen med gravsten.
4. Over ukendt sømand. På kirkegården, nord for kirken.
5. Over brittisk sømand. På kirkegården, nord for kirken.
6.-9. Over tyske marinere, der er omkommet under Første Verdenskrig 1914-1918. Indmuret i hus øst for mølle.
Støbejernskors ved Sønderho Kirke
1. Over Anne Pedersdatter, omkring 1849. Gift med S. J. Sonnichsen. Øst for kirken.
2. Over Anne Michels Datter, omkring 1854. Gift først med S. H. Ibsen og siden med N. Nielsen. Ud for kirkens sydøstlige hjørne.
3. Over skibsfører Jacob Nielsen Warrer, omkring 1855. Ud for kirkens sydøstlige hjørne.
4. Over Hans Peder Madsen, omkring 1856. Gift først med Helvig Anthonnisdatter, anden gang med Johanne Jepsdatter, sidst med Mette Jepsdatter. I kirkegårdens nordøstligste hjørne.
5. Over sognepræst for Sønderho N. N: Lund, omkring 1856. I kirkegårdens nordøstligste hjørne.
6. Over Kommis Hans Peder Madsen, omkring 1856. Søn af skipper Hans Peder Madsen. I kirkegårdens nordøstligeste hjørne.
7. Uden indskrift fra 1850´erne. Ud for kirkens sydøstligste hjørne.
8. Med indskrift, der er gået tabt. I familiegravsted, syd for kirken.
Sønderho ny kirkegård
Lidt nord for byen er Sønderho Kirkes nye kirkegård, der er anlagt i 1923, placeret. Den græsklædte kirkegård har en mindelund for omkomne sømænd. Mindelunden er tegnet af havearkitekt Johannes Trolle. Der står et bronzemonument udført af billedhuggeren Mathilius Schack Elo og er signeret ”Elo 1947”. Det viser en siddende Fanøkvinde med en pige og en dreng, der spejder med hånden over øjnene. Der ud over er der 21 kampesten med navnene på forliste sømænd fra Sønderho siden 1872. På soklen kan læses et vers af lærer Niels Kromann: ”De gik til ankers om den ganske jord/ og faldt til hvile under alle zoner,/ én slumrer under sneen højt i nord,/ en anden under sydens blomsterflor,/ hvor vinden hvisker mellem palmekroner./ På alle kyster ved det åbne hav/ en frændes ankerplads er vel at finde,/ da ingen kender, hvor han fandt sin grav,/ og ingen ham en krans til kiste gav,/ på hjemlig jord ham rejstes dette minde.”
Kilder: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. III bind. Ikast 2003, side 2107 ff.
Sønderhos hjemmeside: www.soenderhokirke.dk