Sønderborghus
Sønderborghus, set fra krydset Jernbanegade, Løngang og Herman Bangsgade.
Intro
I Sønderborg skete der en opblomstring af det danske fællesliv efter at den danske avis Dybbøl-Posten i 1908 havde fået en ung energisk redaktør, A. Svensson. Der oprettedes en ungdomsforening og foredragsforening, og det gav grobund for at erstatte det første lille forsamlingshus med et større.
Som arkitekt valgte man Martin Nyrop, der siden 1902 havde haft forbindelse med Als og Sundeved. Han havde også tegnet frimenighedskirken i Stenderup.
Redaktør A. Svensson har senere beskrevet visionen for Sønderborghus: ..” det skulle være en danskhedens borg i den af tyskheden overrendte by, et værn for det liv, der rørte sig inden for dets mure, lukket udadtil, hvis det var tiltrængt, men også åbnende sig til udfald, om det syntes fornødent” med en facade, der var den ”tætte, i sig selv hvilende front mod omverdenen, stilren, prunkløs og dansk”... A. Svensson var en kampens mand, og Sønderborghus blev derfor den symbolske borg, hvor Folkehjem i Aabenraa blev den indbydende højskole. Men med Martin Nyrop som arkitekt viser Sønderborghus samtidig, hvor højt man stilede i den danske bevægelse, der i årene op mod 1914 var blevet selvbevidst.
Martin Nyrop var en af de ældre nationalromantikere og var dybt optaget af bygningers udtryk. Da man på et tidspunkt havde overvejet at købe et hotel som dansk forsamlingshus, skal Nyrop have sagt: ”Sten taler. Hvad taler hotellets sten om?”. Sønderborghus blev et firefløjet kompleks, samlet omkring en lille gård og med en enkel pilasterprydet facade, inspireret af gammel københavnsk byggeskik. De store brandgavle, som blev kritiseret, skyldes, at man havde regnet med, at huset skulle indgå i en husrække.