Sæbyholm herregård


Sæbyholm gengivet på et ældre postkort


Den tilbageværende længe på Sæbyholm


Hovedbygningen før nedrivningen

Intro

Tilbage af herregården Sæbyholm står i dag kun den ene af de to avlslænger, der sammen med hovedbygningen i 1856-58 blev opført under Ida Augusta grevinde Hardenberg-Reventlow (1799-1867). I 2013 blev hovedbygningen nedrevet efter den var blevet affredet.

Af forgængeren til Sæbyholm – frem til 1673 benævnt Sæbygård – er kun placeringen i det lave terræn bevaret sammen med enkelte mindre bygningsmæssige spor i den lille lund 350 meter øst for den tilbageværende avlslænge.

Sæbygård kendes fra kilder fra 1355 og lå oprindeligt forsvarsmæssigt lavt placeret på en holm omgivet af voldgrave ud til Aunede Strand – den indre del af Nakskov Fjord, som frem til slutningen af 1800-tallet endnu strakte sig forbi gården.

anlægget.


I 1801 opløstes baroniet og Sæbyholm blev solgt til Christian Heinrich August fyrst Hardenberg-Reventlow (1775-1840), der i 1815 indlemmede herregården i det nyoprettede grevskab Hardenberg.

Fremgangen i landbruget fra 1840’erne medførte på særlig de store godser og grevskaber en omlægning af godsdriften til storlandbrug. Foranlediget af udskillelsen og salget af fæstegodset skabtes afsættet for et boom i nybyggeriet på de tilbageværende avls- og forpagtergårde under grevskabet med ønsket om et tidssvarende produktionsanlæg. Sæbyholms bygninger fra 1856-1858 var et eksempel på dette boom. Gården flyttedes samtidig fra den oprindelige placering til den nuværende ud til den i 1819 nyanlagte landevej mellem Nakskov og Maribo.

Fornyelsen af Sæbyholm 1856-58 skete under tilsyn af den kongelige bygningsinspektør over Fyn og Lolland-Falster, Carl August Møller (1805-65).

Den gennemgående gule sten i hele bygningsanlægget – særlig kendetegnende for Lolland i 1800-tallets anden halvdel – den lave hovedbygning og den tætte forbindelse til den oprindeligt symmetriske avlsgård – ved opførelsen tækket med strå – signalerede, at gården ikke blev anlagt som et hovedsæde for ejeren, men som en underliggende avlsgård til et større grevskab.


Gennem 1900-tallet mistede Sæbyholm løbende vigtige dele af sin bygningsmasse i takt med at driften centredes på Krenkerup.

Den sydlige avlsbygning – en pendant til den endnu stående nordlige længe – samt to mindre udlænger, der lå i forlængelse af de to store avlslænger og som visuelt bandt avlsgården og hovedbygningen sammen, blev nedrevet i midten af århundredet.

Tilbage stod frem til 2013 hovedbygningen, den nordre avlsbygning samt en række landarbejderhuse placeret langs landevejen. Af disse bygninger var hovedbygningen og den nodre avlslænge fredet. I 2012 blev landarbejderhusene nedrevet og i 2013 faldt hovedbygningen, efter at den i en længere periode havde stået tom.

Efter årtiers manglende vedligehold og flere ansøgninger om affredning af bygningerne fra ejerens side blev Sæbyholm i 2012 affredet efter besigtigelse af Kulturstyrelsen. Bygningerne blev ikke samtidig erklæret bevaringsværdige.

I 2013 ansøgte ejeren om nedrivning af hovedbygningen, hvilket Lolland Kommune gav tillaldelse til. Tilbage af det historiske anlæg står i dag kun den nordre avlslænge.


Ejerrække

Før 1355 Ludvig Albertsen Eberstein til Sæbygård
Ved testamentarisk arv:

1355-før 1386 Halsted Kloster
Ved mageskifte til:

Før 1386-1565 Kronen
Ved gavebrev til:

1565-90 Burchard von Papenheim (-1590) til Sæbygård
Gift med Birgitte Falster (-1586)
Ved arv til datter:

1590 Margrethe von Papenheim (1561-1619) til Sæbygård
Ved giftemål til:

1590-1618 Eiler Rud (1555-1618) til Utterslevgaard og Sæbygård
Gift 1590 med Margrethe von Papenheim (1561-1619)
Ved arv til enken:

1618-19 Margrethe von Papenheim (1561-1619) til Otterslevgaard og Sæbygård
Gift 1590 med Eiler Rud (1555-1618) til Utterslevgaard
Ved arv til søn:

1619-47 Borkvard Rud (1592-1647) til Utterslevgaard og Sæbygård
Gift 1620 med Hedvig Rosenkrantz (1601-72) fra Kjærstrup
Ved arv til enken:

1647-60 Helvig Rosenkrantz (1601-72) til Utterslevgaard og Sæbygård
Ved Skiftekommissionens dom til Borkvard Ruds kusine:

1660-71 Lene Rud (1594-1671)
Gift 1614 med Jørgen Grubbe (1584-1640) til Tåstrup, Hageløs og Snedinge
Ved overdragelse til:

1671-73 Kronen
Ved salg til:

1673-94 Helmuth Otto friherre von Winterfeldt (1617-94) til baroniet Wintersborg, oprettet 1673
Gift første gang 1647 med Gertrud Anna von Schult (1628-51)
Gift anden gang 1652 med Helene Juliane friherreinde Ulfsparre (1638-83) til Wustrow
Ved arv til søn:

1694-99 Gustav friherre von Winterfeldt (1653-99) til baroniet Wintersborg
Gift 1694 med Margrethe von Owstien (1678-1723)
Ved arv til datter:

1699-1741 Juliane Margrethe friherreinde von Winterfeldt (1694-1741) til baroniet Wintersborg
Gift 1724 med Christopher baron von Eickstedt (1684-1728)
Ved arv til kusinen:

1741-69 Sophie Frederikke friherreinde von Winterfeldt (1697-1769) til baroniet Wintersborg
Gift 1723 med Carl Wilhelm friherre Giedde (1698-1757) til Hindemae
Ved arv til Sophie Frederikke von Winterfeldts nevø:

1769-72 Flemming greve Holck-Winterfeldt (1724-72) til baroniet Wintersborg
Ugift
Ved arv til broder:

1772-76 Gustav greve Holck-Winterfeldt (1733-76) til Gjedsergaard og baroniet Wintersborg
Gift første gang 1760 med Frederikke Elisabeth von der Lühe (1735-62)
Gift anden gang 1763 med Sophie Louise komtesse Ahlefeldt (1736-93)
Ved arv til søn:

1776-1801 Frederik Christian greve Holck-Winterfeldt (1764-1825) til Fjellebro, Skovgaard og baroniet Wintersborg
Gift 1792 med Christiane Regitze Margrethe Vind (1756-1808)
Ved mageskifte for Fjellebro og Skovgaard til:

1801-40 fyrst Christian Heinrich August greve Reventlow-Hardenberg (1775-1840) til Neuhardenberg, stamhusene Frisenvold og Krenkerup, Clausdorff, Löhrstorff, Satjewik, Grossenbrode, Schrevendorn og Sæbyholm
Gift første gang 1798 med Jeanette Caroline von Reitzenstein (1777-1819)
Gift anden gang 1822 med Emma Louise Frederikke Georgine grevinde Hardenberg (1796-1853)
Ved arv til datter:

1840-67 Ida Augusta komtesse Reventlow-Hardenberg (1799-1867) til grevskabet Hardenberg-Reventlow
Gift første gang 1815 med Harald greve Holck (1785-1839)
Gift anden gang 1841 med Christian Ludvig Johan Adolph Dormund baron Gersdorff (-1846)
Gift tredje gang 1855 med Simone Dominici d'Almaforte (-1864)
Ved arv til søn:

1867-85 Carl Ludvig August Rudolph greve Holck-Hardenberg-Reventlow (1818-85) til grevskabet Hardenberg-Reventlow
Gift 1847 med Ida Louise Henningia von Qualen (1821-1900) fra Aggerupgård
Ved arv til morfaderens søsters barnebarn:

1885-1903 prinsesse Lucie Caroline Amalie Adelheid Henriette Georgine Wilhelmine af Schönaich-Carolath (1822-1903) til grevskabet Hardenberg-Reventlow
Gift 1843 med Curt Ulrich Heinrich greve Haugwitz (1816-1888), frihere von Klein-Obisch, til majoratet Krappitz-Rogau og Zöbelwitz
Ved arv til søn:

1903-1921 Heinrich Bernhard Carl Paul Georg Curt greve Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (1844-1931) til grevskabet Hardenberg-Reventlow og majoratet Krappitz-Rogau (afløst 1928)
Gift 1869 med Fredine von Maubeuge (1849-1904)
Ved overdragelse til brodersønnen:

1921-1970 Heinrich Curt Ludvig Erdmann Georg greve Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (1891-1970) til grevskabet Hardenberg-Krenkerup (afløst 1924), Allindemaglegård, Krappitz og Rogau
Ugift
Ved arv til:

1970-2003 Rupert Gorm Reventlow-Grinling (-) til Krenkerup, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård, Christiandal og Sæbyholm
Gift med Elisabeth Adolphine de Vogel (1948-), skilt
Ved arv til søn:

2003- Patrick Reventlow-Grinling (-) til Krenkerup, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård, Christiandal og Sæbyholm


Sæbyholm
Maribovej 238
4900 Nakskov

Den trefløjede hovedbygning (1856) og den nord herfor liggende avlsbygning (1857)

Fredet i 1960. Affredet 2012 og hovedbygning nedrevet 2013.

BBR-nummer: 360-2923-1 - hovedbygning (trefløjet)
BBR-nummer: 360-2923-2 - Avlsbygning (nord for hovedbygning)


Gennem historien har gården været sæde for flere adelsslægter, som dog sjældent tog ophold på stedet. I 1673 erhvervedes gården af Helmuth Otto friherre von Winterfeldt (1617-94), som af Sæbyholm og den nærliggende Utterslevgård (Vintersborg) oprettede et af Danmarks første baronier under navnet Wintersborg. Sæbyholm fungerede i en kort periode som hovedsæde i baroniet, uden det satte sig bygningsmæssige spor i


Nord for Sæbyhom findes endnu i dag et betydningsfuldt kulturmiljø med relation til 1900-tallets herregårdshistorie. En stor statshusmandsudstykning blev udlagt nord for Sæbyholm ved afløsningen af grevskabet Hardenberg i 1924.

En af Danmarks største samlinger af statsmandsbrug blev anlagt her med 36 brug, hvis kulturhistoriske værdi er uløseligt forbundet til herregården.