Synagogen i Krystalgade
Jøder udenfor synagogen. Jøder udenfor synagogen, affotografi af tegning af Julius Friedländer
Synagogen i Krystalgade-1. Synagogen i Krystalgade-1
Synagogen i Krystalgade-2. Synagogen i Krystalgade-2
Intro
På Krystalgade 12 i indre København ligger Danmarks store synagoge. Den blev opført i 1831-1833 og blev formelt indviet den 12. april 1833. Krystalgadegrunden blev opkøbt af medlemmer fra den jødiske menighed i 1799 netop for at opføre en ny fælles synagoge...
På Krystalgade 12 i indre København ligger Danmarks store synagoge. Den blev opført i 1831-1833 og blev formelt indviet den 12. april 1833. Krystalgadegrunden blev opkøbt af medlemmer fra den jødiske menighed i 1799 netop for at opføre en ny fælles synagoge. Før lå der en stor synagoge i Læderstræde, men den brændte i 1795 ligesom to andre synagoger og store dele af indre København. Synagogen i Krystalgade er tegnet af arkitekt Gustav Friederich Hetch i nyklassicistisk stil med orientalske og ægyptiske toner, og den står som en bemærkelsesværdig guldalderbygning i København.
''Den ny overrabbiner samler menigheden''
Siden to velhavende jøder i 1684 fik tilladelse til at holde gudstjeneste i deres hjem – for lukkede døre, så det ikke forargede omgivelserne – har der været adskillige synagoger i København og provinsen. Dog gik der 38 år efter branden i 1795, før København igen havde en fælles synagoge - dette skyldtes blandt andet interne stridigheder. Striden stod overordnet set mellem dem, der ønskede at reformere, og dem, der ville bevare en ortodoks linje. Da Abraham Alexander Wolff blev udnævnt til overrabbiner i 1828 lykkedes det at samle store dele af menigheden, og byggeriet af en ny synagoge kunne begynde. I dag rummer Krystalgades store ortodokse synagoge stadig mange forskellige ståsteder. Derudover har København en mindre, mere ortodoks samt en progressiv menighed.