Svindinge Kirke


Svindinge Kirke. Billede fra DIS Danmark


Svindinge Kirke.

Intro

Ved første øjekast forekommer Svindinge Kirke at være prototypen på en middelalderlig østfynsk landsbykirke. Dette er imidlertid et helt forkert indtryk, idet kirken først er opført længe efter middelalderens slutning, nemlig i årene 1577-78.

Kirken

Bygherren var adelsmanden Christoffer Walkendorff til Glorup. Men kirken må have haft en forgænger, der imidlertid næppe har ligget samme sted. På en lokalitet omtrent midtvejs mellem Svindinge og Glorup hovedgård, der ligger ca. 1,5 km sydøst herfor, har tilsyneladende ligget en kirke – Tårup kirke – der angives at være nedrevet af Christoffer Walkendorff samtidig med oprettelsen af hovedgården og opførelsen af den nye kirke i Svindinge.

Bygningen er udformet som en langhuskirke, hvortil der er knyttet et anseeligt tårn i vest samt et våbenhus ud for døren på sydsiden. Mod øst afsluttes koret med en kamtakket blændingsgavl, der bærer årstallet 1577. Tårnet, på hvis sydside læses årstallet 1578, har tilsvarende gavle mod øst og vest, men disse har dog nu mistet deres kamtakker. På tårnets tagryg balancerer et spinkelt spir. På våbenhusets kamtakkede gavl ses nogle små spirformede murklodser, såkaldte pinakler, en arkitektonisk dekoration, der stort set kun optræder på Fyn i senmiddelalderen og den tidlige renæssance. Kirkens murværk er opført af granitkvadre, der uden tvivl er genanvendte, samt af store mursten, munkesten, der er lagt i krydsskifte. Denne skiftegang har vekslende skifter af sten, der er lagt med henholdsvis den lange side og enden udad – dette kaldes også "løbere og bindere". Den er karakteristisk for renæssancen i modsætning til middelalderens "munkeskifte", hvor alle skifterne består af vekselvis to "løbere" efterfulgt af en "binder".


Inventaret

I kirkens indre er det først og fremmest de faldtspændte hvælv, der røber kirkens sene opførelsestidspunkt. De udspringer fra en række stenplader, der dels prydes af kristne symboler, dels af mere ejendommelige motiver som havmænd og havfruer.

Væsentlige dele af kirkens inventar går tilbage til tiden omkring dens opførelse og er skænket af bygherren Christoffer Walkendorff eller hans nærmeste efterfølgere. Bemærkelsesværdig er alterbordets forside, der ligesom bordpladen består af en enkelt stor stenplade; udover en længere religiøs indskrift prydes den tillige af bygherrens navn samt årstallet 1578. En altertavle anskaffedes 1620 af Christoffers brodersøn og arving Henning Walkendoff. Pragttavlen af sort marmor og alabast er nu flyttet til skibets nordvæg og erstattet af en tavle med nygotisk indramning fra 1853. Den usædvanlige prædikestol, der har samme alder som kirken, er udført i kalksten importeret fra Gotland.

I korets nordside ses en stor gravsten, som Christoffer Walkendorff har ladet opsætte over sig selv og sine to afdøde brødre Absalon og Jacob. Samme sted er anbragt et stort portrætmaleri af Christoffer, hvorunder en stenplade med en ætset indskrift fra 1599 lader rigshofmesteren selv meddele, at "Jeg hafver opbygit Glorup oc Kircken af nye". Kirkens nuværende inventar præges stærkt af restaurering, som Glorups og dermed kirkens ejer lod udføre i 1853.