Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Svindinge
Intro
Svindinge er nævnt første gang 1376 i formen Swinninge. Forleddet er navneordet Swithning, der betyder afbrændt område.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende I 1688 var 48% af Svindinge sogn opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes til 261 tdr. htk. og tilsvarende til 248 tdr. i 1844. Sognet rummede i 1571 ikke færre end 4 møller og har desuden været skovrigt. I 1571 havde præstegården ikke færre end 9 skovmål. Glorup hovedgård omtales fra 1390. Fra 1441-1506 udvidedes Glorup marker støt ved adskillige godshandler og omkring 1580 var det lykkedes at samle hele sognet, ligesom hovedgårdens jord blev udskilt i et stenomkranset enemærke. Med sine 135 tdr. htk. var Glorup i 1664 en af Fyns største hovedgårde. En landsby Tarup - vest for Glorup - nævnes endnu omkring 1500. Den er senere lagt under Glorups takst. Vest for Glorup lå også sognets ældste kirke, der blev nedrevet omkring 1580. Anhof (tidligere Eskemose, Ovenskov) nævnes som væbnergård sidst i 1400-tallet. Snart efter blev den lagt til Glorup, hvorunder den forblev frem til 1916. Syd for Svindinge ligger Borupgård, formentlig resten af en nedlagt middelalderlandsby Brorup. Nord for Svindinge ved Kongshøj Å ligger to voldsteder. Svindinge blokudskiftedes i 1770 og 1805, og siden er 28-30 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen havde byen et dominerende indslag af selvejere. I 1537 havde kronen 9 selvejergårde foruden 3 tidligere bispegårde og 2 kirkegårde. Den indensogns hovedgård Glorup havde i 1497 9 gårde i Svindinge og tog allerede året efter lovhævd på sit enemærke. Sidst i 1500-tallet havde Glorup samlet hele byen (på nær præstegården), og denne situation holdt sig endnu ind i 1800-tallet. I 1793 oprettedes stamhuset Moltkenborg af Glorup, Anhof og Rygård, og frasalget af fæstegods strakte sig ind i det 20. årh. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er formentlig dalet frem til 1688 som følge af hovedgårdsekspansion. Endnu i 1688 lagdes en del Svindinge jord under hovedgården. Overgangen til selveje ledsages af beskeden vækst, ligesom hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. ligger under det normale. Gårdene var i 1684 forholdsvis store. I 1766 havde Glorup egaliseret landsbyen, der da bestod af 30 gårde a 6-5-3-1- 7/32 tdr. htk. foruden 4 halve gårde og 24 huse. I 1660 blev præstegårdens jord magelagt, således at jorden blev samlet et sted i hver vang. Formentlig er dette sket i forbindelse med inddragelse af jord under hovedgården.

Areal
Opdyrket i 1688: 48% (hele sorgnet)

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1770 + 1805

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke.


Svindinge Kirke. Billede fra DIS Danmark


Prospekt af Svindinge Kirke